Hellere gå i krig end standse folkemord

Det taler vi meget lidt om herhjemme. Her kalder vi det terror og bruger houthiernes islamisme og tyranniske hjemmestyre som årsag til, at de kan finde på sådan noget. Desuden agerer de vist bare sprællemænd for Iran, og så ved vi jo godt, at de kan finde på alt – helt ud af det blå.

“Vores” blokader og “deres” blokader

Vestlige skibe er i farezonen, fordi Vesten ikke vil lægge pres på Israel, og fordi resten af verden faktisk er ved at være røvtrætte af os. Vesten har selv lavet lignende blokader mod lande, vi var uenige med. “Vi må godt, men de må ikke”, bliver aldrig en måde at skabe fred og demokrati på. Naturligvis bliver opbakning til nedslagtningen af Gazas palæstinensere, muslimer, kristne og andre ej heller nogensinde en vej til hverken fred eller demokrati.

Hvad skal befolkningerne i Mellemøsten tænke, når de har set, hvad Vesten har gjort ved Iran, Irak, Gaza, Afghanistan, Syrien, Libyen osv.? Alle har det været engagementer med “humanitære formål” (måske bortset fra da USA og UK afmonterede Irans sekulære demokrati og banede vej for en psykopat af en diktator – det var andre tider, og dengang var det nemmere at skjule den slags for offentligheden. Siden hjalp USA Irak ved at udpege iranske giftgas-mål for Saddam Hussein).

Man kan hævde, at vi er på de godes side i Syrien, men det har stadig været en formidabel magtdemonstration, selvom den ikke rigtig har ført til noget. Beskeden til omverden er klar: Vi kan smadre jer, og vi gør det gerne. Hvorfor kan de ikke lide os?

Et dansk skib, Maersk Hangzhou, angiveligt med destination til Egypten, er blevet angrebet. Skibet sejlede under singaporeansk bekvemmelighedsflag af de sædvanlige skattetekniske årsager, så mere dansk er det heller ikke. Det mest danske ved skibet er, at ejerskabskæden ender i Danmark, og så måske en håndfuld danske skibsofficerer. Danmark har altså ingen glæde af skibets aktiviteter.

Heldigvis blev ingen ombordværende – iflg. de kilder jeg fandt – såret, og Mærsk har nu lagt sine ruter syd om Afrika, så de slet ikke skal sejle igennem det Røde Hav. Det koster både penge og tid at gøre, så naturligvis må vi sende krigsskibe afsted.

Mærsk dikterer selv, hvor meget skat de vil betale herhjemme, og det gør de med stor gavmildhed over for sig selv. Sidste år betalte de således kun 3 procent i skat, tidligere år 0,27 procent, selvom de havde enorme rekordoverskud, så rederiet Mærsk er sådan set kun i ringe omfang med til at finansiere vores operation dernede. Men danske er de altså, i hvert fald når der er brug for det offentliges indsats, eventuelle danske liv, og tonsvis af skattekroner.

Et eller andet sted er der en enlig forælder, en mor eller far, der kæmper for at få lortet til at hænge sammen, men som har tilladt sig at købe et fjernsyn, at ryge eller at have hund, og så er der prime-time forargelse på tinge.

Krige skaber terrorister

Jeg er klar over, at jeg ved at skrive som jeg gør her, vil blive beskyldt for at “holde med terrorister” – tværtimod: Den bedste “krig” man kan føre mod terrorister, er at undlade at fucke deres verdensdele, nationer og lande op, som f.eks. Israel gør med Gaza lige nu.

Når vi gør det, fremavler vi ikke alene terrorisme – vi bliver vi selv til terrorister. USA har slået utallige civile ihjel i en lang række af deres evigt fejlslagne forsøg på at indføre demokrati – forsøg der til gengæld ofte havde medførte at USA med held kunne sætte sig på råstoffer og ressourcer som f.eks. olie – og i hvert fald hver gang medførte enorme overførsler af penge fra USA’s og andre vestlige befolkninger, lige lukt ned i foret på våbenindustrien.

Vi kan ikke diktere andre verdensdele med våben, og så forvente at de siger “Yes, Sahib”, “Yes, Effendi”, “Oui, monsieur” eller “Yes Sir” og så i øvrigt opfører sig blide som lam.

Herhjemme har det åbenbart været en primær bekymring ved orlogsfartøjets mission, at det koster kassen – særligt da hvis det skal fyre missiler af, og det er jo lissom pointen. Der er åbenbart ingen grund til andre bekymringer end de økonomiske, missionen er taktisk defensiv, og så er alt fjong. At den samtidig er del af en evigt aggressiv politik, snakker Vesten, og dermed vi, ikke om. Vi forsvarer os altid, vi ku’ aldrig finde på … og næh, nej, sådan er vi da ikke.

Det koster 10 millioner kroner at fyre et enkelt Sea Sparrow missil af, hvortil forsvarsminister Troels Lund Poulsen til DR siger:

“Det koster at vise internationalt lederskab og at tage et ansvar.”

Yep – det siger han sgu: Danmark viser internationalt lederskab. Vi må bare håbe, at USA makker ret og opfører sig som gode underordnede under vores kyndige, internationale lederskab.

Velfærd går op i krudtrøg og skattelettelser til de rige

Der er ALDRIG penge til velfærden – selv når Socialdemokratiet puster sig op med 100 mio. ekstra til dit eller dat, viser det sig altid, at det er penge sparet mangefold andre steder. Der er derimod ALTID penge til skattelettelser, der gavner mest i toppen, penge til corona-hjælp, der sjovt nok også battede mest i toppen, og altså stedse flere milliarder og atter milliarder til krigsudstyr.

Spørger man SFs Pia Olsen Dyhr, er milliarder til krig faktisk velfærd: “Sikkerhed er også velfærd”, som hun sagde til DR. Det tror jeg, at hjemlige Terma, samt Lockheed Martin, Northrop Grumman, General Dynamics og andre våbenfabrikanter i deres stille sind giver hende ret i.

Vi er nu de facto i krig på Israels side.