Hvem har blandet sig i valgene i Georgien og Moldova?

Lørdag 26. oktober var der valg i Georgien – et af de tre lande i Sydkaukasus. Vinderpartiet bliver kaldt ”prorussisk” og vandt bl.a. valget på at ville garantere fred med Rusland. Da Georgien var i krig med Rusland så sent som i 2008, havde det stor betydning.

Partiet ”Georgiens Drøm” fik 89 ud af 150 mandater, med 54 procent af stemmerne.

Partiets æresformand og grå eminence Bidzina Ivanishvili er Georgiens rigeste mand. Han tjente sine penge i halvfemsernes Rusland, men forlod Rusland i 2002 efter Putin kom til magten.

Partiet siger, at det ønsker medlemskab af EU og NATO – og her er det på linje med alle de andre større partier. Men partiet har også ført kampagne for ”fred” ved at normalisere forbindelserne til Rusland.  Rusland har reelt kontrollen over en stor del af Georgiens territorium gennem lydstaterne Abkhasien og Sydossetien, som Rusland vandt kontrol over ved den korte krig i 2008.

”Georgiens Drøm” vil løse denne konflikt med ”fredelige midler” og vil overbevise Rusland om, at Georgiens medlemskab af EU og NATO ikke er i modstrid med et godt forhold til Rusland.

Fire andre partier blev repræsenteret i parlamentet. Det politiske spektrum i Georgien spænder fra det social-konservative ”Georgiens drøm” til liberale og et socialdemokratisk parti, der fik 7,7 procent af stemmerne. Venstrefløjen har ikke nogen betydning eller mandater.

Georgiens Drøm stod stærkest i landdistrikterne – svagest i hovedstaden og i andre større byer, hvor de ikke fik flertal.

Blev valget forfalsket?

To journalister fra Georgien og Rusland har på YouTube udgivet en samtale om valget. Det drejer sig om Marta Ardasjelia – som er oppositionsjournalist og grundlægger og hovedredaktør på mediet SOVA – og Ekatarina Kotrikadze, som er chefredaktør på det russiske eksilmedie Dosjd. Hun er også født i Georgiens hovedstad Tbilisi. De blev interviewet af en tredje journalist – Evgenia Albats.

Det første spørgsmål fra Albats var: ”Blev valget forfalsket?” Det ville hverken Ardasjelia eller Kotrikadze klart påstå.

”Der er visse eksempler”, siger de, ”på folk der har stemt flere gange med flere identitetskort – og der er eksempler på, at folk har fået købt deres stemmer for 300 Lari – omkring 100 Euro, hvad der er mange penge i fattige områder.”

Valget var ikke særlig rent i kanten. Men alt i alt er situationen ikke så klar.

Her er de to journalister nogenlunde enige med OSCE. Denne – den mest officielle internationale valgobservation – konkluderer blot, at ”Georgiens valg blev plaget af en ulige spillebane, pres og nervøsitet, men vælgerne fik tilbudt et bredt sortiment (af partier, red)”. Heller ikke her er der nogen klare informationer om valgsvindel.

De to journalister kommer frem til en interessant forklaring, som de er enige om:

”Georgiens Drøm” har fremstillet sig selv som fredspartiet – og de taler om fred – men uden at tale om, hvem det er, der truer Georgien. Og det gør Rusland.

Folk er meget bange for risikoen for krig – de er meget bange for, at Rusland vil angribe Georgien – og de har set, at Ukraine i de snart tre år, krigen har varet, har fået alt for lidt, alt for sen og alt for tøvende støtte fra Vesten.  Mange i Georgien tror ikke på, at Georgien kan modstå Rusland, eller at de reelt vil få støtte fra EU og NATO.

Derfor har en del nok stemt på ”Georgiens Drøm” for at undgå krig.

Præsidenten anerkender ikke valget

Men Georgiens præsident Salome Zourabichvili vil ikke anerkende valget.

Hun siger ifølge britiske The Guardian, at hun ikke anerkender det officielle resultat, og at landet er blevet offer for en ”russisk specialoperation”, hvis formål er at trække det tilbage under Moskvas kontrol og afspore dets plan om at komme med i EU.

”De stjal jeres stemme og prøvede at stjæle jeres fremtid”, sagde hun til en stor gruppe demonstranter foran Georgiens parlament i Tbilisi mandag 28. oktober.

Men ifølge de to journalister er stemningen blandt demonstranterne mat, og der er en følelse af, at ”Georgiens Drøm” faktisk har vundet.

I mellemtiden ankom Ungarns præsident Viktor Orban til Georgien og bakkede valgets sejrherrer op, allerede før valgresultatet var offentliggjort.

Spørgsmålet er så nu, hvordan den nye regering dannet af ”Georgiens Drøm” vil udfolde sig. Den er social-konservativ – hvilket i denne sammenhæng betyder en konservativ kønspolitik og intolerance over for LGBT.

Hvad betyder det at være ”Ruslandsvenlig”? Hvis det blot betyder at snakke Moskva efter munden, har det måske ikke den store betydning. Men det kan blive sat på en prøve, hvis Rusland forsøger at få udleveret nogle af de mange tusinde russere, der er flygtet fra krigen til Tbilisi – og som er en del af den russiske diasporas modstand mod krigen og Putin.

Georgien kan også gøre det lettere for Rusland at omgå sanktionerne ved at fungere som tredjeland, der importerer fra vestlige firmaer og sender det videre til Rusland.

Folkeafstemning og præsidentvalg i Moldova

Der har også været endnu et par afstemninger i endnu et land i udkanten af Europa: Moldova, som ligger mellem Rumænien og Ukraine.

Der var en folkeafstemning, om det skulle skrives ind i forfatningen, at Moldova gerne vil være medlem af EU. Den vandt EU-fløjen lige akkurat.

749.719 stemte for og 739.155 stemte imod forslaget. Det kan omregnes til 50,35 procent for og 49,65 procent imod. Men regner man de 42.518 ugyldige stemmer med, fik ingen af forslagene flertal.

Ifølge de to georgisk/russiske journalister blev flertallet kun sikret takket være stemmer fra Moldovas diaspora, som først og fremmest befinder sig i EU-lande.

Den siddende præsident førte en meget aktiv kampagne for, at man skulle stemme ja til folkeafstemningen.

Samtidig med folkeafstemningen var der også præsidentvalg. Her kom der ikke et endeligt resultat.

Maia Sandu, som er siddende præsident og meget aktiv tilhænger af EU, fik 42,49 procent af stemmerne, mens Alexandr Stoianoglo, der regnes for prorussisk, fik 25,95 procent. Da ingen af dem fik over 50 procent, er der endnu en valgrunde 3. november.

OSCE’s valgobservation noterede, at der var misbrug af administrative ressourcer fra Sandus kampagne og konkluderede, at der ikke var lige muligheder i mediedækningen, hvor mange medier – først og fremmest den offentlige TV-kanal – favoriserede Sandu og regeringen.

Da Sandu førte meget aktiv kampagne for et ja i folkeafstemningen, kan misbruget af administrative ressourcer have tippet den snævre folkeafstemning. Misbrug af administrative ressourcer betyder at den siddende præsident bruger statsapparatet i sin valgkamp.

En personlig bemærkning

Jeg har tidligere været valgobservatør for OSCE både i Georgien og i Moldova. Jeg er ikke i tvivl om, at valgkampene i de to lande har været både unfair og med misbrug af magtressourcer og penge. Der er heller ikke tvivl om, at der kan have været et stort internationalt pres. Rusland forsøger selvfølgelig at påvirke de to tidligere Sovjetrepublikker.

Men der er heller ikke tvivl om, at EU forsøger at lokke og bruger sine ressourcer. EU’s store problem er, at de gerne vil lokke med drømmen om et medlemskab af EU – så folk tror, at de får en levestandard af den art, som de regner med findes i EU-lande som Danmark.

Men her mere end tredive år efter Sovjetunionens opløsning er der stadig meget langt til et EU-medlemskab. Og i de lande i Østeuropa, der er blevet EU-medlemmer, er fattigdommen ikke blevet afskaffet. Tværtimod er mange udvandret og er blevet migrantarbejdere i EU-lande.

Drømmen om det fair og frie valg – demokratiet – hvor værdige kandidater drøfter værdige spørgsmål på en værdig måde – og vælgerne stemmer på et oplyst grundlag og uden misinformation – ja, det er desværre kun en drøm. Og sig så ikke, at Vestens lande er et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre. Se blot på USA og det kommende præsidentvalg.