I Starbucks er fagforeninger eksploderet i USA. Nu er kaffegiganten gået til modangreb

Pandemi-årene har ikke været helt skidt for alle. Spørg bare i kaffegiganten Starbucks, hvor man sidste år øgede indtægterne med 24 % til rekordsættende 190 milliarder kr. Det gode regnskab har også medført en guldregn over virksomhedens øverste ledelse, så topchefen Kevin Johnson i 2021 fik udbetalt ca. 134 millioner kr. – en lønstigning på 40 %.

Prisstigninger skyldes grådighed, ikke knaphed

Trods det rekordstore overskud, har Starbucks varslet prisstigninger med henvisning til “inflation, dyrere råvarepriser og corona-pandemien”. Prisstigningen er tredje gang siden oktober 2021, det bliver dyrere at få en Frappuccino Coffee som almindelig forbruger.

Det har fået en række kommentatorer til at kritisere Starbucks for ublu grådighed: “Starbucks hæver prisen igen. Lad jer ikke narre. Det handler kun om virksomheds-grådighed. Det gør det altid“, skrev den tidligere amerikanske arbejdsminister, Robert Reich på Twitter tidligere på året.

Heller ikke den amerikanske radiovært og menneskerettigheds-advokat, Qasim Rashid køber de alternative forklaringer på prisstigningerne. “Starbucks øgede profitten med 31 % og sætter priserne op. McDonald’s øgede profitten med 59 % og sætter priserne op. Der er ikke mangel på arbejde. Det er ikke inflation. Det er 100 % virksomhedernes grådighed“, skrev han på Twitter.

Starbucks er på den måde et billede på en større tendens, hvor de store virksomheder bruger forsyningsknaphed, krig i Ukraine og inflation som undskyldning for at hæve priserne, og dermed holde fast i en stadig større profitmargen trods en verdensomspændende krise. Den tidligere amerikanske præsidentkandidat, Elizabeth Warren gik for nyligt i rette med de multinationale virksomheders grænseløse grådighed: “Topchefer praler over for investorerne med, at de kan lave rekordindtægter ved at hæve priserne. Det egentlige inflationsproblem er i virksomhedernes magt.”

Fagforeninger er igen på vej frem i USA

Skulle man være i tvivl om årsagen til, at de store virksomheder kan tjene rekordstore summer trods pandemi og kriser, kan man tage et kig på denne graf, der bedre end noget andet billede forklarer udviklingen. For mens arbejdernes produktivitet er steget drastisk de seneste 40 år, er lønnen stagneret. Forklaringen på, at de to kurver er blevet adskilt, finder man i den tredje, røde graf, der i et nærmest symmetrisk forhold til produktiviteten illustrerer arbejdernes problem.

“Fagforeninger gør os stærke“, forklarede amerikanske Ralph Chaplin i 1915 i sangen Solidarity Forever, der senere blev et stort hit for Pete Seeger. Men siden Seegers storhedstid i 1960’erne, har fagforeningerne været i frit fald i USA. En opgørelse fra OECD viser, at andelen af amerikanske arbejdere, som er medlem af en fagforening, er faldet støt siden 1960, hvor næsten hver tredje var fagligt organiseret. Under nyliberalismens opblomstring i 1980’erne faldt organiseringsgraden i USA til det halve, og i 2019 blev der sat en foreløbig bundrekord. Her var det for første gang mindre end hver 10. amerikanske arbejder, der var medlem af en fagforening.

Med et så ringe udgangspunkt, kan det næsten kun gå fremad. Og noget tyder da også på, at tingene kan være ved at vende på det amerikanske arbejdsmarked. I toppen af systemet er der sket et markant skifte med Joe Bidens indsættelse i Det Hvide Hus, i hvert fald på det retoriske plan. Hvor hans forgænger Donald Trump stod for en udtalt arbejderfjendsk politik, har Biden sendt nogle helt andre signaler.

Præsidenten mødtes for nyligt med Christian Smalls, der har været med til at organisere fagforeninger i Amazon, og Biden fortalte Smalls, at han “var lige hans type.” Joe Biden har ikke lagt skjult på sin principielle sympati for fagforeningsarbejdet. “Med mig får I den mest fagforeningsvenlige præsident nogensinde”, sagde han i september. Og selvom kritiske røster kan indvende, at Bidens retorik mest er spin til sin vælgerbase, afspejler præsidentens symbolske handlinger en ændring i holdningen til fagforeningsmedlemskab i USA. Her viser en stor Gallup-undersøgelse, at den principielle opbakning til fagforeninger er steget til 68 %, hvilket er det højeste tal i næsten 60 år, og en markant forøgelse siden lavpunktet i 2009, hvor kun 48 % støttede idéen om fagforeninger.

Selv om den generelle sympati i befolkningen foreløbigt har haft begrænset effekt på antallet af fagligt organiserede, er der alligevel ved at ske noget interessant i USA. Antallet af nye fagforeningsmedlemmer er nemlig steget med hele 57 % i første halvdel af regnskabsåret 2022, set i forhold til året før.

Organiserings-eksplosion i Starbucks

Én af de grupper af arbejdere, som fører an i den faglige organisering er netop de ansatte i Starbucks, hvor den interne utilfredshed med arbejdsforholdene vokser. For mens topchefer og aktionærer kan bade sig i penge, har de almindelige arbejdere, som sørger for, at kaffetørsten kan blive slukket i de 15.328 forretninger på tværs af USA, ikke fået særligt gavn af milliardoverskuddet. Her ligger gennemsnitslønnen stadig på omkring 75 kr. i timen før skat, viser en opgørelse fra Payscale.

“Samlet er der nu blevet vundet afstemninger om lokale afdelinger af Starbucks Workers United i 165 Starbucks-restauranter.”

Fagforeningen Starbucks Workers United (SWU) fik sin spæde begyndelse i august 2021. På det tidspunkt havde ingen af virksomhedens butikker dannet fagforening. Men så skete der pludselig noget, da seks caféer i Buffalo, som ligger i den nordlige del af staten New York, rettede henvendelse til National Labor Relations Board (NLRB) i september. NLRB er dét organ i den amerikanske regering, der står for at regulere arbejdsmarkeds-forhold i USA, og som blandt andet holder opsyn med afstemninger om nye fagforeninger.

Få måneder efter var den første fagforening i Starbucks en realitet, da medarbejderne på caféen i Elmwood Village-kvarteret stemte ja med 19 stemmer mod 8. “Jeg har altid tænkt, at fagforeninger var noget skolelærere, sygeplejersker og byggearbejdere var med i”, forklarede Casey Moore dengang til mediet Vox. “Men jo mere jeg tænkte over det, desto mere tænkte jeg: Hvorfor skulle kaffebaristaer ikke også have ordentlige forhold og et godt liv – ligesom andre arbejdere?”

“Fagforenings-sejre og strejker kan være meget smitsomme… og afstemninger som den her kan inspirere arbejdere i hele landet til at gå ind i den faglige kamp“, udtalte arbejdsmarkedsforsker Johnnie Kallas fra Cornell University efter sejren i Elmwood. Han havde dog næppe forestillet sig, hvor hurtigt udviklingen ville gå. Allerede ved udgangen af året havde yderligere 14 Starbucks-kaffebarer kontaktet NLRB om optagelse i en fagforening.

Nu er den faglige snebold for alvor begyndt at rulle i kaffegiganten, og NLRB skal måske snart til at ansætte flere medarbejdere. For i 2022 er SWU stormet frem overalt i USA. Siden starten af det nye år har 263 lokalafdelinger ansøgt om optagelse i fagforeningen, hvilket svarer til næsten to butikker om dagen. Samtidig er et overvejende flertal – 88 procent – af de afstemninger, som foreløbigt er blevet afholdt, faldet ud til fordel for et ja til fagforeningsdannelse.

Samlet er der i første halvår af 2022 blevet vundet afstemninger om lokale afdelinger af Starbucks Workers United i 165 Starbucks-restauranter, oplyser hjemmesiden Perfect Union. Her registrerer man løbende opblomstringen af fagforeninger i mange af USA’s største virksomheder, og ifølge deres oplysninger er der flere fagligt organiserede kaffebarer på vej. En oversigt fra Perfect Union viser, at yderligere 98 Starbucks-caféer har indsendt en begæring om fagforenings-afstemning.

Selv om fagforeningsarbejdet nu er blevet landsdækkende, og særligt har bredt sig til staterne Pennsylvania (12 caféer), Oregon (14), Massachusetts (12) og resten af New York (19), bliver meget af indsatsen stadig koordineret dér, hvor det hele startede. Starbucks Workers United har nu fået faste lokaler i kontorbygningen Tri-Main Center, og kan gå to kilometer gennem Delaware Park for at hente deres eftermiddagskaffe på caféen, der startede det hele i Elmwood Village. Der arbejdes nu målrettet på at udbrede fagforeningen til resten af landets kaffebarer.

Imperiet slår igen med Howard Schultz

På Starbucks’ hovedkontor i Seattle er smilene anderledes stivnede over udsigten til flere fagforeningsansatte baristaer. I maj måned blev caféen i Seattles Eastlake-kvarter symbolsk butik nummer 100 til at tilslutte sig Starbucks Workers United. Den ligger 1,5 kilometer fra virksomhedens hovedkvarter, og 4 kilometer fra ‘The Original Starbucks’ på den populære turistattraktion Pike Place Market. Kampen er på den måde nået helt ind i hjertet af Starbucks-imperiet, og imperier har som bekendt for vane at slå igen.

“Med genansættelsen af Howard Schultz sender Starbucks et klart signal om, at man vil bekæmpe den spirende fagforeningsdannelse, og at man er villig til at teste arbejdernes kampgejst.”

I et forsøg på at bremse udviklingen, har Starbucks nu hevet den tidligere boss, Howard Schultz ind som administrerende direktør. Schultz har været CEO i kæden fra 1986 – 2000 og igen fra 2008 – 2017, hvor han – på linje med andre prominente mangemilliardær-ejere som Elon Musk og Jeff Bezos – har lagt en benhård anti-fagforeningslinje.

Med genansættelsen af Howard Schultz sender Starbucks et klart signal om, at man vil bekæmpe den spirende fagforeningsdannelse. I en lækket video opfordrede han for nyligt sine lokale managers til at øge deres ‘union busting’-aktiviteter, og kaldte fagforeningen “et forstyrrende fremmedelement.”. At Schultz er villig til at teste arbejdernes kampgejst blev tydeligt, da virksomheden for to uger siden lukkede sin travleste forretning i byen Ithaca, New York, efter medarbejderne havde stemt for at slutte sig til Starbucks Workers United.

“Det er ren og skær union busting“, forklarede den nu fyrede ansatte, Stephanie Heslop i den forbindelse til Perfect Union. “Det er en vildt populær butik, der har ligget her i 17 år. Der er ingen god grund til at lukke den ned.”

Også i andre grene af kaffe-mastodontens netværk bliver medarbejdere straffet for at støtte op om fagforeningsdannelse. I Canada blev medarbejderne på Douglas Street-caféen i Victoria som de eneste nægtet at få del i en lønforhøjelse, der ellers gjaldt resten af de ansatte i landets kæder. Forklaringen var ifølge en lokal talsperson enkel: De ansatte i Victoria havde nemlig for nyligt besluttet sig for at blive medlemmer af United Steelworkers Union. “Der er lige præcis nul grunde til, at den nye aftale ikke også skulle omfatte vores medlemmer på Douglas Street”, forklarede Scott Lunny fra fagforeningen United Steelworkers Union.

Én stor Starbucks-familie

For Starbucks er logikken den samme som dén, man også finder i andre fagforeningsfjendtlige, multinationale virksomheder som Amazon, Walmart og Google. Fagforeninger er fra deres perspektiv et forstyrrende element, der unødigt kommer imellem arbejdsgiver, arbejder – og bundlinjen. “Vi mener ikke fagforeninger er nødvendige i Starbucks, fordi vi ved, at de rigtige problemer bliver løst gennem direkte partnerskab“, skriver virksomheden på sin hjemmeside.

Som modsvar på fagforeningsdannelsen, er Starbucks med Schultz i spidsen gået i offensiven med en ny kampagne, der lover medarbejderinvesteringer på over 7 milliarder kroner i 2022. Her lokker virksomheden blandt andet sine medarbejdere – eller partnere, som de konsekvent omtales – med bedre uddannelse og lønstigninger på op til 17 $ i timen.

Schultz’ nye plan fremhæver samtidig en ny teknisk løsning, der skal sikre de ansatte flere drikkepenge i et stadig mere kontantløst samfund. “Vi vil gøre det nemmere for vores kunder at anerkende deres yndlings-baristaers arbejde“, lyder det i den milliardstore investeringsplan. Drikkepenge-systemet opsummerer den type meritokrati, der efter virksomhedens ideal skal prioriteres over kollektive forhandlinger. De dygtigste medarbejdere skal således belønnes for deres individuelle flid, i stedet for at sikre sig kollektive aftaler gennem fagforeningen.

“Vi er alle sammen Starbucks-partnere“, skriver virksomheden på sin nye PR-side We are one Starbucks, hvor de ansatte også bliver advaret mod “fagforeningernes bekymrende vælgerundertrykkelses-metoder.” På hjemmesiden bliver det samtidig understreget, at Starbucks Workers United først og fremmest er “en forretning, der skal tjene penge på at have medlemmer”.

Budskabet, om at alle er i samme båd hos Starbucks, kan dog have svært ved at trænge igennem for den gennemsnitlige barista. En opgørelse viste for nyligt, at den nu fratrådte CEO, Kevin Johnson tjente 1.579 gange mere end den gennemsnitlige arbejder. Også afløseren Howard Schultz’ personlige formue på 26.000 millioner kr. kan virke svær at relatere til for resten af “Starbucks-familien”, lige meget hvor mange drikkepenge man tjener med det nye system.

Starbucks Danmark støtter faglig organisering

Mens de amerikanske Starbucks-baristaer kæmper mod én af de største kæder i landet, er virksomheden endnu ikke for alvor kommet til Danmark. Her er der lige nu 17 butikker, hvilket betyder, at amerikanerne har 16 gange flere Starbucks-caféer målt pr. indbygger. Tallet har været oppe på 21 caféer, men er faldet i løbet af corona-pandemien.

Starbucks har dog store planer om at udvide sin forretning på verdensplan, og meldte på et investor-arrangement i december 2020 ud, at man planlagde at åbne 22.000 nye forretninger inden for de næste 10 år. Ifølge Michael Hald, der er Starbucks’ head of franchise i Danmark, er ambitionen inden for de næste år at udvide med yderligere 10-15 butikker. Her handler det først og fremmest om at finde de rigtige lokationer, “for vores berettigelse er til meget mere end vores nuværende markedsandel”, forklarer han.

“Vi vil selvfølgelig ikke diktere, om folk skal være medlem af fagforening, men vi nyder godt af udviklingen på det danske arbejdsmarked, og ønsker ikke at ændre på hverken den danske model eller samarbejdet mellem arbejdsgiver og ansatte”

Michael Hald, Starbucks Danmark

Spørgsmålet er derfor, hvordan forretningsmodellen for virksomheder som Starbucks vil komme til at påvirke Danmark, og ikke mindst om den amerikanske koncerns store modvilje over for fagforeninger vil komme til at have betydning for dens strategi i Danmark. Trods faldende medlemskab er organiseringsgraden i Danmark stadig omkring 65 %, hvilket gør forholdene på arbejdsmarkedet markant anderledes. Det tal omfatter dog også de ‘gule fagforeninger’, der ikke er med i overenskomst-forhandlingerne. Kigger man udelukkende på traditionelle fagforeninger, er tallet 53,2 %.

Fra Starbucks’ danske afdeling lyder der nogle andre toner, når det handler om den faglige organisering. Her er virksomhedens kaffebarer en del af Salling Group, der ifølge Michael Hald ønsker at gå forrest med et godt eksempel. Det ‘individuelle partnerskab’, der beskrives på virksomhedens hjemmeside, er derfor ikke en model, som følges i Danmark.

Starbucks’ danske medarbejdere er allerede dækket af en overenskomst, og sådan skal det blive ved med at være, siger Michael Hald, der også forklarer, at man faktisk opfordrer sine ansatte til at blive fagligt organiserede. “Vi vil selvfølgelig ikke diktere, om folk skal være medlem af en fagforening, men vi nyder godt af udviklingen på det danske arbejdsmarked, og ønsker ikke at ændre på hverken den danske model eller samarbejdet mellem arbejdsgiver og ansatte“, siger han.

Michael Hald ønsker ikke at kommentere på udviklingen i USA, hvor der lige nu bliver kæmpet en hård fagforeningskamp mellem koncernen og dens ansatte, men understreger, at de to markeder er vidt forskellige. “Det går rigtig godt for os med den nuværende indretning, så vi har stor grund til optimisme“, forklarer han afslutningsvist.

”Underbemandede, overarbejdende og udbrændte”

Måske er det i virkeligheden bare forhold som dem, deres danske kollegaer har, der er drømmen for de amerikanske baristaer. Kigger man på Starbucks Workers Uniteds hjemmeside, er det ikke overtagelse af kaffe-produktionsapparatet, men snarere en mere retfærdig bid af kagen, der står på menukortet.

“Vi er ikke imod Starbucks. Vi er Starbucks! Vi vil gerne leve op til vores fulde potentiale – og det kan vi ikke, så længe vi er underbemandede, overarbejdende og udbrændte.”

Redaktionel bemærkning: I artiklen fremgik det, at organiseringsgraden i Danmark var på 65 %. Det tal er dog inklusive de ‘gule’ fagforeninger, der ikke deltager i overenskomst-forhandlingerne, hvilket nu er uddybet. Solidaritet takker en opmærksom læser for at påpege forskellen!

---