Indenrigsministeren afviser at forlænge deadline for vælgererklæringer

»Det virker unødigt lukket, at der end ikke er åbnet en dialog om, hvordan man i krisetiden kan gøre det muligt for nye og små partier at samle underskrifter, når man ikke længere kan benytte offentlige rum,« lyder det fra Kristendemokraterne. De har sammen med Veganerpartiet opfordret Astrid Krag til at give dem mere tid til at indsamle vælgererklæringer.

Af Kim Kristensen

Mens coronakrisen har fået regeringen til at forlænge fristerne for alt lige fra selvangivelser og til afregning af moms, så afviser social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) nu at strække deadline for indsamling af vælgererklæringer. Afvisningen kommer, efter Veganerpartiet ellers har opfordret Astrid Krag til at forlænge fristen med præcis samme tidsrum, som regeringen anbefaler danskerne at holde sig væk fra offentlige steder og pladser ).

Indenrigs- og sundhedsministeren henviser i et svar til Folketingets indenrigs- og socialudvalg til, at det følger af Folketingsvalgloven, at en vælgererklæring er gyldig i 18 måneder. Og når vælgererklæringen er udløbet, slettes den, og vælgeren er frit stillet til at afgive en ny vælgererklæring til det samme eller et andet parti.

»Der er ingen hjemmel i lovgivningen til at dispensere fra udløbet af en vælgererklæring,« skriver Astrid Krag. »Der vil altså skulle gennemføres en lovændring, hvis gyldighedsperioden for vælgererklæringer skal forlænges, mens befolkningen opfordres til at holde sig hjemme for at mindske spredningen af coronavirus. Efter min opfattelse giver den aktuelle COVID-19-situation ikke grundlag for at tage initiativ til en sådan lovændring«.

Fremdrift i indsamling

Ifølge indenrigs- og sundhedsministeren har der i stedet i de seneste uger været en »ret normal fremdrift« i indsamlingen af vælgererklæringer hos partierne samlet set. Hvor der i årets første uge blev afgivet 536 vælgererklæringer, var dette tal steget til 1.498 i uge ni, hvorefter det ganske vist faldt til 933 i uge 13. Men i uge 14 – som er den senest opgjorte uge – er tallet steget til 1.008.

»Antallet af indsamlede vælgererklæringer varierer generelt over tid, og det kan ikke konstateres, at partiernes indsamling af vælgererklæringer i væsentlig grad begrænses af COVID-19-situationen,« skriver Astrid Krag. Hun  understreger samtidig, at Valgnævnet kan forlænge, at et parti i det mindste stadig får lov til at indsamle vælgererklæringer.  

Før et parti kan begynde at indsamle vælgererklæringer, skal partinavnet nemlig godkendes af Valgnævnet, som er et uafhængigt organ. Godkendelsen gælder i tre år, og det er inden for denne periode, partiet skal indsamle det nødvendige antal vælgererklæringer. Men valgnævnet kan forlænge godkendelsen for et år ad gangen, hvis der er grund til at tro, at partiet i løbet af forlængelsen vil kunne indsamle vælgererklæringer nok.

Lock-down

Veganerpartiet kritiserer imidlertid Astrid Krag for ikke at tage hensyn til, at det er blevet sværere at indsamle vælgererklæringerne. Det handler nemlig ikke om, hvorvidt indsamlingstallene har set normale ud i de første uger efter nedlukningen.

»Man er nødt til at se på, hvilke muligheder vi har haft/har for at samle ind, og de er jo indiskutabelt indskrænket markant – så længe landet er lukket ned,« siger Veganerpartiets kommunikations- og pressechef, Lars Corvinius Olesen. »Demokratiet lider også under lock-down. Den allerede opslidende opgave med at samle vælgererklæringer er blevet endnu hårdere. Vi mener, at indenrigsministeren i denne sammenhæng glemmer at tage højde for, at der er fra otte til 36 dages forsinkelse fra en støttetilkendegivelse indsamles, og til den bekræftes og registreres som vælgererklæring. Denne forsinkelse skyldes den lovpligtige betænkningstid på syv dage, samt at bekræftelseslinket herefter er aktivt i 28 dage. Derfor kan antallet af nyregistrerede vælgererklæringer i de første uger efter nedlukningen ikke bruges som indikation for vores forudsætninger for – og evne til – at samle nye støttetilkendegivelser under nedlukningen«.

Veganerpartiet, som blev stiftet i 2018, har som formål »at opnå indflydelse og/eller direkte repræsentation i Danmarks Folketing, enten som et selvstændigt parti eller ved anden vej at påvirke beslutningstagere i vegansk retning«. Partiet stoppede den 12. marts de fysiske indsamlinger af vælgererklæringer på gader og stræder for i stedet at kaste sig over de sociale medier. På trods af det, var der 3. april indsamlet 14.034 vælgererklæringer eller to tredjedele af de 20.182 vælgererklæringer – som kræves for at blive opstillingsberettiget til Folketinget. Men hvis Veganerpartiet ikke når at indsamle den sidste tredjedel inden den 7. maj, begynder de første vælgererklæringer at blive annulleret. Problemet er nemlig som nævnt, at vælgererklæringerne kun er gyldige i 18 måneder.

»Der er en tydelig begrænsning for os – og de andre partier – i, at vi ikke kan gå ud i offentligt rum, holde foredrag, lave indsamlinger og debatter,« siger Lars Corvinius Olesen.

»Det er alle de frivillige redskaber, som vi er afhængige af for at komme i snak med de danske borgere, som ikke kender os lige så godt som de etablerede partier. Vores indsamling er dalende, fordi vi ikke kan benytte os af de samme midler. Vi er nødt til at bruge endnu flere penge på Facebook-annoncer lige nu, og vores kasse er ved at løbe tør«.

Ingen dialog

Kristendemokraternes formand, Isabella Arendt, kan heller ikke forstå Astrid Krags afvisning. Kristendemokraterne er det parti, som foreløbig har indsamlet flest vælgererklæringer, nemlig 14.375. Simon Emil Ammitzbøll-Billes nye parti, ‘Fremad’, kommer efter Kristendemokraterne og Veganerpartiet på en fjern tredjeplads med 2.553 indsamlede vælgererklæringer.

»Vi er bekymrede over den udvikling i folkestyret, der gør, at en minister ikke lytter til de partier og borgere, som vil stille op og deltage i demokratiet,« siger Isabella Arendt. »Det virker unødigt lukket, at der end ikke er åbnet en dialog om, hvordan man i krisetiden kan gøre det muligt for nye og små partier at samle underskrifter, når man ikke længere kan benytte offentlige rum«.

“I KD så vi gerne, at fristen blev forlænget,« siger partiets formand. »Men allerhelst ønsker vi en dialog om, hvordan indsamlingen kan gøres nemmere for de mange borgere, som vi oplever har svært ved at bruge ministeriets IT-systemer”

Kristendemokraterne fik ved folketingsvalget i 2019 1,7 procent af stemmerne, men var tæt på at få et kredsmandat i Vestjyllands Storkreds. Her fik Kristendemokraterne 17.012 stemmer, men måtte se sig slået af Radikale Venstre, der sikrede sig det sidste kredsmandat med 17.206 stemmer. 194 stemmer afgjorde således, at partiets spidskandidat i storkredsen, Kristian Andersen, ikke kan skrive MF på visitkortet. 

»I KD så vi gerne, at fristen blev forlænget,« siger partiets formand. »Men allerhelst ønsker vi en dialog om, hvordan indsamlingen kan gøres nemmere for de mange borgere, som vi oplever har svært ved at bruge ministeriets IT-systemer, hvor alt for mange mails fra ministeriet ender i spam – og hvor de offentlige systemer virker til at forhindre borgernes deltagelse frem for at fremme den. Der er brug for en mere åben dialog om, hvordan man bedst opstiller partier til Folketinget. Vi er end ikke blevet hørt«.

EL støtter længere deadline

Fra Enhedslisten lyder beskeden, at regeringens støtteparti ikke har noget imod at forlænge deadline for indsamlingen af vælgererklæringer.

»Vi vil da ikke modsætte os en forlængelse, men eftersom langt de fleste vælgererklæringer indsamles på nettet, ved vi ikke, om det har den helt store betydning,« siger kommunalordfører Jette Gottlieb. »Vi vil heller ikke modsætte os en genvurdering af reglerne, men vil understrege, at vi går ind for eftertænksomheds-pausen«.

Statsminister Mette Frederiksen (S) bebudede tirsdag, at man nu vil genåbne Danmark hurtigere, end det ellers var planlagt, fordi smittespredningen i Danmark er mindre, end Statens Serum Institut havde forventet. Og torsdag fulgte Folketinget op med at starte en gradvis genåbning af det parlamentariske arbejde i form af de såkaldte onsdags-spørgsmål, hvor folketingsmedlemmerne kan stille direkte spørgsmål til ministrene. Folketingets normale arbejdsgange blev sat ud af kraft i marts grundet coronakrisen, og siden da er der indført en række hastelove.

Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.