4 gode grunde til ikke at forkorte SU’en

Den socialdemokratisk nedsatte kommission for 2. generationsreformer har foreslået at afskaffe SU’en til kandidatstuderende. Det er ikke særligt overraskende, da kommissionen blandt andet består af medlemmer fra tidligere kommissioner, såsom Velfærdskommissionen – der også foreslog at skære i sikkerhedsnettet og forværre den sociale tryghed.

Men ligesom sidste gang man skar i sikkerhedsnettet, er det en dårlig ide at beskære endnu et stykke af vores velfærdssamfund. Her er fire gode grunde til, at man ikke skal forkorte SU’en:

1. SU’en giver økonomisk tryghed

Velfærdsstaten har til formål at skabe økonomisk tryghed i perioder med ingen eller lav indkomst, som finansieres ved, at man til gengæld betaler meget i skat i perioder med høj indkomst. Studiegæld placerer tilbagebetalings-byrden i starten af arbejdslivet uafhængigt af ens indkomst, mens skattefinansieret SU placerer den største byrde senere i arbejdslivet, hvor ens indkomst er højest. Studiegæld øger derfor utrygheden, fordi den skal tilbagebetales på et tidspunkt i arbejdslivet, hvor ens indkomst er lavere. Samtidig er der også en risiko for, at man bliver ramt af sygdom eller på anden måde bliver uarbejdsdygtig – og derfor ikke har de forventede muligheder for at tilbagebetale studiegælden.  

Derfor er en skattebaseret SU et langt bedre middel til at udjævne ens indkomst over et liv, da tilbagebetalingen sker over skatten og er afhængig af indkomst.

2. SU’en sikrer opbakningen til velfærdsstaten

Det bliver ofte fremhævet, at SU til kandidatstuderende går til mennesker, der i gennemsnit har en højere livsindkomst. Det er også rigtigt. Men en af ideerne bag en universel velfærdsstat er, at vi også giver økonomisk tryghed til middelklassen og de velstillede i perioder med lav eller ingen indkomst, hvilket er med til at sikre opbakningen til, at vi beskatter meget i perioder med høj indkomst.

“Vi bliver hele tiden rigere, og samfundets økonomi vokser næsten hvert eneste år. Så hvorfor skal vi acceptere, at vores velfærdssamfund gradvist bliver beskåret?”

Hvis velfærdsstaten i ringere grad bliver i stand til at sikre middelklassens økonomiske tryghed, fx i studietiden, vil der også være mindre opbakning til at betale til velfærdsstaten over skatten senere i livet. Det er derfor en bedre ide at hæve skatterne på de højeste indkomster end at fjerne deres økonomiske tryghed.

3. SU’en øger den sociale mobilitet

I Norge har man længe haft en lånebaseret form for studiestøtte. Sammenligner man de norske og danske resultater, står det klart, at en skattefinansieret SU er langt bedre til at sikre social mobilitet end en lånebaseret ordning. I Norge er forskellen i gennemførsels-procenten mellem studerende med ufaglært baggrund og akademikerbaggrund 27 procentpoint, mens den i Danmark kun er 10 procentpoint.

Kigger vi på, hvem der får en kandidatgrad i Danmark, er der også flere dimittender med arbejderbaggrund end dimittender med akademikerbaggrund. SU’en er derfor med til at øge den sociale mobilitet og sikre, at det ikke kun er de velstilledes børn, som tager en lang uddannelse.

4. Vi har råd

Forslaget om at afskaffe SU til kandidatstuderende er kun et led i endnu et årtier langt angreb på vores velfærdsstat og sociale sikkerhedsnet. Denne slags angreb bliver ofte retfærdiggjort med, at de er nødvendige. Men vi bliver hele tiden rigere, og samfundets økonomi vokser næsten hvert eneste år. Så hvorfor skal vi acceptere, at vores velfærdssamfund gradvist bliver beskåret? Hvorfor skal vi acceptere mindre økonomisk tryghed, end vi havde for 30 år siden – hvor vi var fattigere?

Hvis vi beskattede en større andel af den nye velstand, som er blevet skabt over de seneste årtier, ville vi ikke have behøvet at gennemføre nogen af de seneste årtiers forringelse af vores sikkerhedsnet og velfærd. Vi skal ikke acceptere, at yngre generationer får ringere økonomisk tryghed, end de ældre generationer havde.