Industriteknikers opråb: Kvinder synes mit fag er uinteressant og lavstatus

“Jeg kan ikke erindre, at en kvinde har spurgt til det faglige indhold i mit arbejde som industritekniker eller stillet faglige spørgsmål under min uddannelse”, skriver Lars H. Nielsen. Han ser et stort problem med rekruttering af kvinder til faget.

Af Lars H. Nielsen

Industriteknikernes lærlingeformand, 22-årige Carl Emil Lind fra Dansk Metal Hovedstaden går efter humanisterne i sin kommentar: “Samfundet mangler ikke tusindvis af nye humanister. Vi må tage et opgør med uddannelsessnobberiet”.

At tage en uddannelse er en vigtig forudsætning for at stifte familie. Det skriver Tor Nørretranders om i sin bog “Det generøse menneske” fra 2002. “Det er sexet at gøre sig umage. Umage giver mage.” Man skal gøre sig umage for at få en mage. Her spiller fagets status og street credit en rolle.

Man går i byen med en drøm om at formidle sin stolthed over sit fag, stå i baren og tale om sigt fag på en passioneret måde og møde beundrende blikke. Det sker sjældent for en industritekniker – uddannelsen taber til mange andre, sejere uddannelser.

Industriteknikeren tjener en relativ høj håndværkerløn, og der er relativ sikkerhed i ansættelsen. Arbejdet er alsidigt og kan udvikles til det sublime. 

Kvinder i faget er en særlig udfordring

Jeg har ikke observeret kvindelige kollegaer i produktionen og ved maskinerne. Min hypotese er, at hvis man skal forstå problemet, så skal man fokusere på kvinderne. Jeg er selv uddannet industritekniker, og det var en fremragende og inspirerende god uddannelse for mig. Teknisk Skole er et paradis af teknik og kompetente lærere, som sætter en ære i at besvare alle de finurlige spørgsmål, som lærlingene kan tænke på.

Der kan være mange årsager til, at kvinder finder håndværksprægede fag utiltrækkende: Kvinder ser måske håndværksfag som fysisk nedslidende og vælger dem derfor fra. Det véd enhver industritekniker er fejltolket – de mere automatiserede fag kræver jo ofte ikke de store fysiske kræfter.

Der findes kvindelige industritekniker-lærlinge, og hele 20 % af Metal Ungdoms landsudvalg er kvinder. Det til trods for, at der er 96 % mænd og 4 % kvinder i Dansk Metal. Og selvom årets lærling i 2019 var en kvinde, ligger optaget af kvinder på industritekniker-uddannelsen på lidt under 8 % på landsplan i 2019.

Hvad kan vi gøre?

For det første skal vi have bremset uddannelsessnobberiet. Gymnasieuddannelserne tales for højt op, og erhvervsuddannelserne for langt ned. Nogle studievejledere udtrykker princippet: “Piger skal på gymnasiet, og drenge på erhvervsskolen”. Journalisterne selv er studenter hele bundtet, og studentereksamen er et must for at komme på Journalisthøjskolen eller medieuddannelserne på universitetet. Derfor overeksponerer medierne også unge gymnasiestudenter i forhold til nyuddannede lærlinge. Men problemet er samtidig også selvforskyldt. De faglige uddannelser har nemlig forsømt at udvikle glade, fotogene traditioner, som kan skabe identitet og formidle den faglige stolthed til tidens krav med sociale medier, YouTube, Facebook og Instagram.

Nogle bliver uddannelsesmodne i en sen alder. Men de svigtes fatalt af uddannelsessystemet. Det beretter forfatteren Lars Olsen om i bogen “Den nye ulighed” (2007). Lars Olsen beskriver, hvordan Danmark er blevet et »fem sjettedels samfund«. Det store flertal har aldrig haft det så godt, men et betydeligt mindretal er ved at blive hægtet af. Omkring 15 procent af de unge vokser op med markant færre livschancer end deres jævnaldrende. 

Lars Olsen påpeger, at løsningerne ikke kun skal skabe bedre materielle rammer, men det handler nok så meget om kulturelle spørgsmål, som for eksempel indretningen af uddannelsessystemet.

Lars Olsen har i sit omfattende forfatterskab peget på, at teoretisk uddannede og praktisk uddannede flygter fra hinanden, at mange uden uddannelse er helt udenfor. Dermed mister det danske samfund noget af sin værdsatte sammenhængskraft – det truer vores samfundsmodel, der er baseret på tillid.

Voksen-SU

En stærk metode til at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive er, at skabe et solidt springbræt fra en faglig uddannelse til nye spændende udfordringer. Men hvem skal betale? HK/Privat formand Simon Tøgern foreslår en “voksen-SU”, hvor modtageren kan få op til 150 % af dagpengesatsen. Det garanterer, at flere tager efteruddannelse – også selvom de er midt i deres arbejdsliv.

Simon Tøgern argumenterer for, at der skal udvikles en plan for, hvordan voksne mennesker med ‘mand & børn’ kan sikres økonomisk grundlag for at gennemføre en uddannelse – en uddannelse, som skolekammeraten fik gratis, da hun tog den i direkte forlængelse af folkeskolen. Simon Tøgern er enig med unge Carl Emil Lind. HK/Privat formanden ønsker, at en del af finansieringen “vil kunne hentes fra det ”overforbrug”, som samfundet i disse år har på uddannelse af visse typer af humanistiske kandidater – med tilhørende SU-forbrug”. 

Jeg vil afslutningsvist gerne rose det politiske magasin Ræson for at give spalteplads til den unge lærlingeformand Carl Emil Lind, så han kan lange ud efter akademikerne på en onlineplatform, som læses af mange både røde, blå og grønne politikere og meningsdannere. Det er bare så sjældent, at en håndværker, en tekniker kommer til orde, hvor akademikeren læser det. Det er meget alvorligt, fordi det betyder, at de praktiske uddannelser og de teoretiske uddannelser flygter fra hinanden, og at sammenhængskraften går fløjten.