Coronavirus fremhæver nogle af de negative træk ved overvågning af borgere og de ulovlige praksisser, der allerede forekommer. Illustration: Jeff Graphics
5 min. læsetid

I debatten om telelogning og masseovervågning er der ingen tvivl i juridiske kredse: Den danske stats telelogning er ulovlig – det blev slået klart fast i den såkaldte ‘Tele 2’-dom. Den nye mobile app Covidmeter, som er udviklet af Sundheds- og Ældreministeriet, indebærer ligesom telelogningen masseovervågning, og kan være på kant med gældende ret.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du lyst til at besvare dette eller et andet indlæg bragt på siden? Så skriv en Replik til Solidaritet


Af Frederik Engelsen

Troels Christensen har for nyligt i Solidaritet taget en kærkommen vinkel op, når det kommer til debatten om regeringen og Folketingets lemfældige omgang med retssikkerheden og privatlivet – med fokus på den såkaldte ‘parlamentariske venstrefløj’.

Jeg svarer her på den del af Troels’ indlæg, der vedrører masseovervågning da denne del indeholder nogle ubesvarede spørgsmål. Dem vil jeg gerne behandle i denne replik.

Ingen tvivl om telelognings ulovlighed

Troels går præcist og kritisk til værks, når han slår ned på bl.a. Enhedslistens retsordførers holdning på området: “Da Statens Serum Institut ville til at overvåge vores teledata, for at tjekke om vi fulgte Regeringens og myndighedernes anbefalinger, accepterede Rosa Lund præmissen om, at det kunne være i orden. Problemet for Enhedslisten, kunne man forstå på sound-biten på TV2 News, var mere den manglende præcision i telelogningen, end selve det at vi bliver overvåget.”

“med ordet ‘givetvis’ efterlades der et fortolkningsrum, hvad angår lovligheden af den danske stats lovgivning, der påbyder teleselskaberne at logge data. Her kan jeg glæde Troels, mig selv, og andre, der værdsætter privatlivets fred, med at der ikke i fagkredse er tvivl om, at den danske stats regler om telelogning er ulovlig”

Men Troels går måske en kende for ydmygt til værks, når han i forlængelse heraf stiller spørgsmålet: “Er det også Enhedslistens holdning til den generelle allestedsnærværende telelogning, som ifølge folk med juridisk faglighed og interesse for området, givetvis er ulovlig?”

For med ordet ‘givetvis’ efterlades der et større fortolkningsrum end hvad rimeligt er, hvad angår lovligheden af den danske regel om telelogning, der påbyder teleselskaber at logge data. Her kan jeg glæde Troels, mig selv og andre, der værdsætter privatlivets fred, med at der ikke i fagkredse er tvivl om, at den danske stats regler om telelogning er ulovlig. Det blev slået klart fast i den såkaldte tele-2 dom. Se særligt præmis 112.

Klassisk udmagrings-strategi

Det eneste sted man kan finde en ekspert, der vil påstå det modsatte, er formentlig i Justitsministeriet, som foreløbig fastholder den ulovlige praksis. Det har ført til, at en forening, der arbejder for privatliv, nu har stævnet Justitsministeriet ved domstolene for at få praksissen stoppet. Det er en højspændt politisk sag, og også en så vidtrækkende sag, at den begyndte direkte i landsretten.

Justitsministeriets modsvar på sagsanlægget var at anmode landsretten om ved kendelse at sætte sagen i bero, og at afvente en ny EU-dom. Der er ikke meget realitet i den anmodning. Der er snarere tale om dét, procesadvokater kalder for ‘udmagrings-strategi’, hvor man søger at gøre det uholdbart for den anden part at fortsætte sagsanlægget. Desværre fik Justitsministeriet medhold, og efter min vurdering må den kendelse forklares med, at dommeren bukkede under for det politiske pres. Med kendelsen kan sagen nu trække ud i årevis. Den interesserede læser kan selv undersøge sagen nærmere her.

Nej tak til masseovervågning i et frit samfund

Med den del på plads, vil jeg vende tilbage til Troels’ kritik af ‘Covidmeter’, som jeg fra mit perspektiv kun kan bakke op om. Jeg finder det faktisk stærkt bekymrende, hvis retsordføreren for Enhedslisten bakker op om en sådan løsning. Den form for masseovervågning bør ikke være et redskab i frie samfund. Når det er min holdning, er spørgsmålet om, hvorvidt app’en er lovlig jo egentlig sekundært, men jeg vil alligevel dvæle ved det: I den forbindelse er det vigtigt at se på formålet.

Formålet med dataindsamlingen er styrkelse af folkesundheden ved at undgå for megen smitte. Herved adskiller formålet sig fra den generelle telelogning, der har til formål ‘at forebygge og opklare kriminalitet’.

Videre vil det kunne drøftes, om situationen er så ekstraordinær, at den vedrører statens sikkerhed, og dermed om forholdet falder uden for EU-retten. Formentlig ikke.

Forskellen betyder dog, at man ikke nødvendigvis kan slutte, at app’en også er ulovlig med henvisning til Tele-2-dommen. Omvendt er det ikke udelukket. Det vil være ganske oplagt, at proportionalitetskravet ikke vil blive anset for opfyldt, når man betænker, at der er forskere på DTU, der er ved at lave en app med samme formål og angiveligt nogenlunde samme funktionalitet – men hvor brugerne er anonyme.

Hvad angår spørgsmålet om Enhedslistens retsordførers holdning til den generelle telelogning, kender jeg ikke svaret. Men jeg er da spændt på at høre det ved lejlighed. Hvis ordførerens bekymringer begrænser sig til, hvorvidt lokationsdata er korrekt – så bliver jeg for alvor bekymret. 

Grundet hensyn til sin arbejdssituation har ‘Frederik Engelsen’ ønsket at være anonym. Redaktionen er bekendt med hans identitet.


Frederik Engelsen er uddannet jurist.