Kære kvinder – glædelig kampdag. Kære mænd – kom ind kampen!

I dag bør handle om jer kvinder og den enestående kamp, I har kæmpet for, at vi lever i et langt mere lige og retfærdigt samfund, end vi gjorde for 100 år siden. Den styrke og vedholdenhed, som kvindekampen er et udtryk for, er forbilledlig og uovervindelig. Tak. Tak for jer og for jeres utrættelige indsats.

Desværre har I alt for længe kæmpet alene. Og selvom jeg ikke er i tvivl om, at I nok skal få brændt patriarkatet ned på egen hånd, ville verden være så meget bedre et sted, hvis vi alle bragte en tændstik til bålet og for alvor satte fart på flammerne. Så selvom i dag ikke skal handle om mænd, vil jeg nøjes med at hylde jeres ukuelige kamp og i stedet rette et budskab mod mine medmænd:

Kære medmænd, først og fremmest håber jeg, at I bruger dagen i dag på at kigge kvinderne i jeres liv i øjnene og give dem et inderligt tak. Et tak for at have kæmpet for en bedre og mere lige verden i mere end et århundrede. Det har gavnet os alle. Mand som kvinde. Ung som gammel. Høj som lav. Ligestilling er for os allesammen.

Derfor har vi også et ansvar. Os mænd, der har udgjort magten i århundreder og i bedste fald blot overværet kvindekampen fra sidelinjen eller i værste fald har modarbejdet den. Hvis vi vil opleve et ligestillet Danmark fri fra sexisme, racisme og ulighed, og hvis vi virkelig vil give noget videre til vores sønner og vores døtre, så er det nu, vi skal komme ind i kampen. Lad os starte med at være ærlige og erkende, at vi udgør en stor del af ligestillingsproblemet.

“Ligestilling er ikke et nulsumsspil, der betyder, at vi skal have det værre for, at kvinderne kan få det bedre. nulsumsspil, der betyder, at vi skal have det værre for, at kvinderne kan få det bedre. Vi mister ikke noget ved at dele vores privilegier. Tværtimod.”

Det er os, der sidder på privilegierne. Det er os, der sidder på magten. Men alligevel er vi ikke til at få øje på i kampen for et mere lige samfund. Jeg forstår ikke, hvordan vi vil være det bekendt. Lad os rejse os og stå side om side med de kvinder, der har kæmpet kampen gennem generationer. Lad os lytte til dem og forstå, hvad vi kan gøre – for dem.

Ligestilling er ikke et nulsumsspil, der betyder, at vi skal have det værre for, at kvinderne kan få det bedre. Vi mister ikke noget ved at dele vores privilegier. Tværtimod.

Godt nok har mænd i dag højere lønninger og en lettere adgang til privilegier og magt, men det er altså også mænd, der topper statistikkerne for livsstilssygdomme og selvmord. Og det er mænd, der er problemet, når det kommer til kvindevold og kvindedrab. Så både kvinder og mænd – og alle andre – ville have uendeligt meget gavn af, at vi rejser os i flok og står sammen om at bekæmpe patriarkatets lænker. De lænker der undertrykker kvinder på arbejdsmarkedet og holder dem væk fra magten, og som får os til stædigt at holde fast i et giftigt og fejlagtigt syn på maskulinitet, der i sidste ende driver mænd til sygdom, selvmord og vold – både mod hinanden og mod kvinder.

Hvis vi gør det sammen, kan vi brænde patriarkatet ned med det samme. Farvel til tåbelige kønsroller, der ikke gør noget godt for nogen. Farvel til de giftige og ødelæggende maskulinitetsidealer, der gennemsyrer vores samfund i dag. Farvel til vold mod kvinder og kvindedrab. Farvel til et samfund, hvor kønsidentitet, kønsudtryk, hudfarve eller religion har betydning for dine livsvilkår. Og velkommen til en verden, hvor magt og privilegier er langt mere ligeligt fordelt mellem os alle.

Der er brug for, at vi alle går i takt. Kvinderne er for længst gået, så nu er det blot os mænd, der mangler at følge med. Vi skal agere forbilleder for vores børn, arbejdsstyrke i ligestillingsarbejdet, og så skal vi sige nej til de destruktive maskulinitetsnormer, når vi møder dem.

I Frie Grønne går vi sammen med kvinderne. I Frie Grønne er vi intersektionelle feminister, fordi det er det eneste, der giver mening. For et ligestillet samfund kommer os alle til gode uanset vores kønsudtryk, hudfarve, etniske oprindelse eller religion, og derfor er det også kun passende at forvente, at vi allesammen bidrager til ligestillingen.

Lad os bruge vores privilegier til at bane vej for de, der endnu ikke har dem.

Glædelig kampdag!