Kampen om Vestbredden
Mens alle har blikket stift rettet mod Gaza, foregår der en ny udryddelseskrig mod palæstinensere på Vestbredden.
Vestbredden er af en langt større strategisk/økonomisk interesse for Israel end Gaza, hvad mange tenderer til at glemme, og Israel har derfor igennem lang tid ekspanderet her, især i form af israelske bosættelser eller som i Jerusalem, hvor Vestjerusalem gradvist udvides til også at omfatte det palæstinensiske Østjerusalem.
Mandag den 22. juni udtalte Joseph Borrell, EU’s udenrigspolitiske chef, på en pressekonference efter Unionens udenrigspolitiske Rådsmøde i Luxemburg, at Israel synes at have en ”klar vilje” til gradvist at annektere den besatte Vestbred ”bid for bid” og advarede om, at dette ikke ville føre til fred.
Hvad gør solidaritetsbevægelsen?
Det er netop en sådan situation, at den danske og internationale solidaritetsbevægelse er nødt til at forberede sig på.
Det er godt med boykot-politik i forhold til Israel, især BDS (se note), da det også er med til at udstille Israel internationalt som en krænker af menneskerettighederne. Men det er langt fra nok og vil – ligesom vi har set det i Gaza – ikke forhindre Israels fremadskridende kolonisering af Vestbredden. Situationen på Vestbredden kræver en langt mere konkret solidaritet, et direkte samarbejde med de palæstinensere der er berørt af bosætternes og den israelske hærs aggressioner. Mange internationale NGO´er er aktive på Vestbredden, men solidaritetsbevægelsen bør også spille en langt mere aktiv rolle i et samarbejde med bevægelser og venstrepartier på Vestbredden.
Med den nuværende optrapning af situationen kan der meget hurtigt opstå en skærpelse af volden, som Josepf Borrell også synes at lægge op til. Hvordan vil man stille sig til en øget væbnet aktivitet, også fra palæstinensisk side? Efter indgåelsen af den nye antisemitisme-aftale i det danske Folketing: hvordan vil man stille sig til begivenheder m.m. herhjemme, der kan tolkes som hadforbrydelser mod Israel?
På Vestbredden findes en række mindre venstrepartier og folkelige organisationer og bevægelser samt også Fatah, der er det centrale parti i selvstyret, og et Hamas der fungerer som politisk parti. Situationen er meget forskellig fra, hvad den var i et Gaza domineret af Hamas inden krigen. Dette burde gøre det muligt for solidaritetsbevægelsen at opbygge et konkret solidaritetsarbejde her.
Skærpelse af koloniseringen
Koloniseringen af Vestbredden startede allerede tilbage i 1970’erne, hvor de første bosættelser på Vestbredden blev etableret som følge af Seksdages-krigen i 1967, hvor Israel bl.a. besatte Østjerusalem og Vestbredden. Dette blev siden styrket med Oslo-aftalerne i 1993, hvor Israel ifølge aftalerne fik et område C – 60% af Vestbredden – hvor Israel har fuld kontrol, mens palæstinenserne og selvstyret fik område A og B. Område B dog med israelsk militær kontrol.
Siden er bosættelserne gradvist blevet udvidet – i nogle perioder mere aggressivt end i andre, ofte resulterende i sammenstød mellem bosættere og den israelske hær på den ene side og palæstinensere på den anden. Det opgøres, at der i dag er omkring 700.000 bosættere på Vestbredden. Bosættelserne udgør en omfattende del af palæstinensisk territorium. Der er tale om større bysamfund, der forbindes direkte til Israel via et bosættervejnet og motorveje, som palæstinensere ikke må benytte.
FN’s højkommissær for menneskerettigheder kalder de israelske planer for udbygning af bosættelserne totalt i modstrid med international lovgivning. Her opgøres det, at på et år fra 2022 til 2023 er omfanget af nye boliger i de israelske bosættelser på den besatte Vestbred blevet udvidet med ca. 24.300 nye boliger.
Konflikten mellem bosættere og israelske soldater på den ene side og palæstinensere på den anden på Vestbredden er taget voldsomt til de senere år under Netanyahu/det israelske højreekstremistiske styre – og ikke mindst efter Hamas-angrebet på Israel den 7. oktober 2023. Skærpelsen består især af øget bosættervold mod palæstinensiske landsbyer og flygtningelejre (etableret efter 1948) på Vestbredden. Bosættere er blevet bevæbnet efter den 7. oktober. Adskillige landsbyer mellem Ramallah og Nablus på Vestbredden er blevet tømt for beboere efter voldelige angreb fra bosættere. 18 landsbyer og bydele har måttet evakueres. 1.500 beduiner forflyttet. Men man forsøger at få bønderne til at blive på deres jord. Ifølge FN har israelske myndigheder siden den 7. oktober 2023 ryddet, konfiskeret eller tvunget 1.000 palæstinensiske bygninger på Vestbredden og i Østjerusalem til rydning.
Hertil kommer, at befolkningen får undergravet deres muligheder for et udkomme. Folk har intet arbejde på grund af Israels blokade. 300.000 står uden lønnet arbejde. Arbejdskraften i Israel kommer nu fra Malawi og Indien. En tredjedel af den palæstinensiske befolkning på Vestbredden lever under fattigdomsgrænsen. Det siger sig selv, at kombinationen af øget vold mod den palæstinensiske befolkning og forarmelsen også er med til at gøde jorden for øget væbnet konflikt.
NGO´er på Vestbredden har udarbejdet opgørelser, der viser omfanget af netop disse aggressioner fra bosættere og den israelske hær på Vestbredden samt også skærpelse af omfanget af tilbageholdelse af palæstinensere og af tortur og anden behandling af dem. Addameer, en støtte- og menneskerets NGO for de palæstinensiske politiske fanger, opregner, at antallet af politiske fanger er på 9.300 i juni 2024, 1.400 er i administrativ detention. Det vil sige, at ingen af disse har fået en dom.
Israelsk optrapning
For nylig legaliserede den israelske regering fem såkaldte israelske ”outposts” eller udposter på Vestbredden, der også ifølge israelsk lov er ulovlige, mens alle bosættelser på den besatte Vestbred er ulovlige ifølge international lov. Yderligere udvidede Sikkerhedskabinettet nogle af de eksisterende bosættelser.
Dette sker samtidig med, at den israelske højreekstremistiske finansminister Bezalel Smotrich i sidste måned indrømmede, at Israel var i færd med at fremskynde en plan for annektering af Vestbredden , ”uden at regeringen kan beskyldes for at annektere den”. Planen, der bl.a. vil indføre permanent israelsk styre på Vestbredden, blev ifølge Smotrich godkendt af premierminister Netanyahu. Allerede i februar 2023 overførte Israel store dele af Vestbreddens administration fra militæret til Smotrich, der udover at være finansminister også er minister i forsvarsministeriet. Dette betyder et skifte fra israelsk militærstyre, som har varet siden Israel besatte Vestbredden i 1967, til civil israelsk politisk administration.
Men uanset om Vestbredden annekteres af Israel eller ej, vil Vestbredden stadig defineres af international lov som ”område under midlertidig militær besættelse”.
Samtidig indførte den israelske regering yderligere straffeforanstaltninger mod Det Palæstinensiske Selvstyre (PA). Disse beslutninger omfatter beslaglæggelse af noget af PA’s begrænsede civile autoritet i det såkaldte “B-område” på Vestbredden.
Bezalel Smotrich, som pressede på for tiltagene, sagde, at de kom som svar på PA’s retssager mod Israel ved internationale domstole og fem europæiske landes nylige anerkendelse af den Palæstinensiske stat. “Dette er skridt, der beskytter staten Israel og formidler et klart budskab – vi vil aldrig etablere en terrorstat i Israels land!,” sagde Smotrich på den sociale medieplatform X med henvisning til palæstinensernes ønske om at etablere en del af deres fremtidige stat på Vestbredden.
Er der en politisk løsning?
Frygten for en væbnet eksplosion på Vestbredden kan kun imødegås via en politisk løsning. Men hvordan er det store spørgsmål. Der foregår samtaler eller forhandlinger, hvor stormagter (Kina og Rusland) er inddraget, men ingen der synes af få konkrete resultater.
De palæstinensiske partier på Vestbredden ønsker, at PLO kommer til at spille en central rolle i fremtidige forhandlinger (og ikke det palæstinensiske selvstyre, der er miskrediteret i den palæstinensiske befolkning) – hvis sådanne overhovedet kan realiseres. Der er stadig tvivlrådighed i den palæstinensiske befolkning, når det gælder en to-statsløsning, som Vesten taler om, men uden at have gjort noget for det siden Oslo-aftalerne i 1993. PLO-partierne taler også om en to-statsløsning, men uden entusiasme. Der er ingen tiltro til USA, hvad fremtiden angår. Netanyahu og den israelske regering afviser en to-statsløsning, og hermed er der pt. sat en stopklods i mulighederne for en sådan politisk løsning.
De palæstinensiske venstrepartier ser for mange dobbeltstandarder i europæisk politik, fx at man ikke har suspenderet de begunstigede handelsaftaler med Israel, men fremhæver at flere EU-lande nu har anerkendt den palæstinensiske stat, efter at 143 lande i FN stemte for. Men især knytter de en optimisme til den voksende solidaritetsbevægelse og studenterbevægelse i Vesten, samt til dommene ved ICJ og ICC (se note).
De palæstinensiske venstrepartier ønsker, at PLO kan blive samlende for alle de palæstinensiske partier og fraktioner, inkl. Hamas. Det er nødvendigt med enhed, mener de. Fatah vil kun acceptere Hamas, hvis de accepterer PLOs løsningsforslag, hvilket Hamas afviser.
Den 29. november 2023 udsendte ”The Palestinian Progressive Democratic Coalition” – et samarbejde der omfatter de tre palæstinensiske venstrepartier, PPP, DFLP og FIDA samt en række palæstinensiske NGOer og fremtrædende palæstinensere – en fælles erklæring i anledning af FNs internationale solidaritetsdag med det palæstinensiske folk: ”The Palestinian people’s call to the free people of the world”, hvor man bad omstøtte til det palæstinensiske folk i kampen mod Israels folkedrab og krigsforbrydelser. Man bad også om en international fact-finding mission, der kunne afdække begivenhederne den 7. oktober, hvad der skete før og efter samt en opfyldelse af FNs resolutioner, der ville gøre det muligt at realisere det palæstinensiske folks ret til selvbestemmelse.
Henvisninger:
Noter/forklaringer:
BDS: “Boycott, Divestment and Sanctions” (BDS) er en ikke-voldelig palæstinensisk (og international) bevægelse, der søger at fremme boykot, af-investeringer og økonomiske sanktioner imod Israel for ikke at overholde international lov og menneskerettigheder i behandlingen af palæstinenserne.
ICJ: The International Court of Justice, Den Internationale Domstol, i Haag er FN’s primære domstolsorgan. Den etableredes i 1945 og dens statut udgør en integreret del af FN-Pagten.
ICC: The International Criminal Court, Den Internationale Straffedomstol, FN’s højeste dømmende organ. Domstolen behandler de groveste og mest alvorlige internationale forbrydelser.
Om skribenten
Inger V. Johansen
Forperson for Transform!Danmark, der laver "kritisk og velfunderet analyse af den nuværende samfundsudvikling" med et venstreorienteret perspektiv. Læs mereKære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER