Kan venstrefløjen stoppe det ekstreme højre i Europa? Reportage fra Portugal

Det har silet ned fra sekundet, vi trådte ud af vores skrabede hostel. Vi drøfter i regnen, om vi kan klare at tage hen til kvindedemonstrationen, der bliver holdt i forbindelse med kampdagen og valget, eller om vi helt skal opgive at deltage.

Europas arv vejer stadig tungt: I år fejrer Portugal halvtreds års jubilæum for deres unge demokrati. Her vandt venstrefløjen en fredelig revolution over årtiers autoritært styre. Men ‘socialistiske’ regeringer har siden ført en neoliberal sparepolitik mod landets befolkning.

Det store socialdemokrati opgav deres samarbejde med venstrepartiet Bloco, da de ikke længere var belejlige – hvilket jo minder om situationer, vi har set i Danmark med Enhedslisten og Socialdemokratiet. Magtpartierne forsøgte også her at knuse den socialistiske fløj, og nu kæmper Bloco for sin overlevelse.

Den europæiske højrefløj på fremmarch

“Venstrefløjen taber valg nærmest overalt – med ganske få undtagelser som Danmark og Frankrig. Men generelt står højrefløjen stærkere. Trump kommer sandsynligvis også til at vinde præsidentvalget i USA.”

Det siger Fabian Figueiredo, da vi fanger ham dagen efter valget. Han er parlamentariker for Bloco, og selvom valget netop er overstået, og han blev valgt ind igen, tager han alligevel to timer af sin dag ud for at blive interviewet af os. Og som I kan læse, er han bekymret over den ekstreme højrefløjs fremmarch.

Hadet til immigration. Nedskæringerne. Abortmodstanden. Det er ikke for sjov, når Bloco i live TV-debatter lister op, hvilke milliardærer og fonde, der finansierer det populistiske højre – til højrefløjens store frustration.

Hadet bliver importeret

Men hadet får lov at vokse i takt med højrefløjen, mener Fabian. Mens korruptionsskandaler rammer de etablerede partier i Portugal, kan højrepopulisterne brande sig som folkets stemme – og smide minoriteterne under bussen.

”Islamofobi er det, den ekstreme højrefløj i hele Europa har til fælles – tilmed her i Portugal, hvor det muslimske miljø er meget lille. Det har aldrig været et problem her. Har vi nogensinde oplevet et islamistisk terrorangreb i Portugal? Aldrig! Vi er et af verdens sikreste lande”, siger han og uddyber:

”Det område i Portugal med flest muslimer, er Lissabon. Lige her.” Vi kigger ud ad vinduet fra Blocos fornemme villa. Udenfor står der ”boykot israelsk apartheid” på et stort flag. Unge taler i telefon, bilerne dytter, og senere samme aften drikker vi drinks på en rooftop bar tæt på. Vi har ikke set én eneste muslim i Portugals område, der angiveligt huser flest muslimer. “Konflikten er kunstigt skabt”, understreger Fabian.

Frygten spiller folk ud mod hinanden

Når folk er bekymrede for deres job og deres familier, stemmer de på højrepopulister. For de må tænke på sig selv i første omgang. Når fællesskabet smuldrer og troen på positiv forandring forsvinder, så bliver højrefløjen førstevalget. De skaber et fjendebillede i form af indvandrere og afleder opmærksomheden fra magteliten, der i virkeligheden er skyld i den støt stigende ulighed.

Eller som Fabian siger: “Efter anden verdenskrig troede folk i hele Europa på, at deres liv og fremtid ville blive bedre. Folk byggede stærke fællesskaber og organiserede sig i fagforeninger for at hjælpe sig selv. Folk troede på, at fremtiden ville blive bedre. I dag – og siden neoliberalismen kom til verden – er problemet, at folk virkelig tror, at fremtiden bliver værre. Og hvis du ikke tror, at du kan få en bedre tilværelse, så er man nødt til at forsvare sig. Det er det, den yderste højrefløj lukrerer på.”

Højrefløjen udnytter og forstærker altså folks pessimistiske syn på fremtiden for at spille dem ud mod hinanden, hvilket forhindrer en fælles (klasse)kamp for bedre livsvilkår og mod uligheden.

Venstrefløjens håbefulde alternativ

Venstrefløjen må i stedet give folk håb og tiltro til, at i morgen kan blive bedre end i går. Fabian siger: “Når du tror, at du kan få en bedre tilværelse, bliver du i stand til at dele med andre. Folk kan i højere grad stole på at fællesskab fungerer, når de har håb og tiltro til, at fællesskabet kan forbedre deres livsvilkår i fremtiden.

Blocos måde at give folk håb er ved at gå til valg på et koncept de kalder ‘vida boa’ – det gode liv. Det gode liv for Bloco betyder en fremtid, hvor man har råd til at uddanne sig, har et sted og bo og kan få et godt job. Omvendt udstiller de højrefløjens politik for at forværre livet for de almene portugisere.

”Højrefløjens økonomiske politik virker ikke for normale mennesker. De vil kun gøre livet nemmere for Portugals elite”, tilføjer Fabian.

Højrefløjens politik betyder dårligere sundhedsydelser, færre penge i lommen, når lønsedlen tikker ind, og værre forhold på arbejdspladsen.

Forandring gennem konkrete resultater

Men hvordan skaber man så konkret det håb gennem handling? Ligesom i Blocos koncept om det gode liv, skal folk kunne mærke den positive forandring i maven, når venstrefløjen taler, men de skal også se den på deres lønsedler, i deres sundhed og i deres generelle livsvilkår, når venstrefløjen får indflydelse. Ifølge Fabian var portugiserne først tøvende over for deres optimistiske fortælling om det gode liv, men: “Da folk først begyndte at tro på os, forandrede vi landet”.

Han oplister de ting, som Bloco opnåede, da de stod stærkt og kunne samarbejde med det socialdemokratiske parti. Han fortæller, at de stoppede nedskæringerne i pensioner og lønninger, stoppede privatiseringerne, gjorde det muligt for lgbt-par at adoptere, gjorde den offentlig transport billigere, gjorde skolebøger gratis, gjorde uddannelserne billigere, fordoblede mindstelønnen, mindskede energipriserne, sørgede for flere børnehaver og øgede de laveste pensioner.

På den måde forbandt man Blocos parlamentarikere med konkret forbedring i hverdagen.

Håbet skal altså være konkret. Vi må nedbryde utopien om et socialistisk samfund til små tiltag, som er inden for rækkevidde. Fabian nævner den uruguayanske forfatter Eduardo Galeano, som skriver om utopier:

”Hvis jeg går to skridt, flytter horisonten sig to skridt væk. Hvis jeg går ti skridt, løber horisonten ti skridt længere væk. Lige meget hvor meget jeg går, vil jeg aldrig kunne nå den. Så hvad er en utopi godt for? Præcis – det er godt for at komme ud at gå.”

Venstrefløjen må altså fokusere på de næste to skridt på vejen til et bedre samfund, så vi i fællesskab kan opleve den positive udvikling. og samle modet til at tage de næste to, og de næste to, og så videre.

Vi står sammen på tværs af grænser

Bloco taler også til andre end deres egen vælgerbase. Deres leder Mariana Mortágua, som bliver kaldt motormami, fordi hun kører motorcykel, spiller videospil og taler bevidst om gaming på deres sociale medier.

De laver også kattevideoer, der går viralt, inspireret af deres brasilianske søsterparti. Bloco forstår, at man skal gøre sig set – og hørt – også over for mænd, streamere og alt andet, der trender på sociale medier.

Bloco er et feministisk parti, som hovedsageligt er ledet af kvinder. Fabian joker med, at det er godt, han er valgt ind, ”så de kan have en mand for diversitetens skyld” – men de ønsker, at venstrefløjen også skal tale ud over dens nuværende stemmebase.

Selvom vinden er bidende kold, og regnen fosser ned, beslutter vi alligevel at tage til demonstrationen på KvindernesInternationale Kampdag. Vi er allerede drivvåde, så vi har intet at miste. Regnen stopper, og paraplyerne pakkes væk hos de unge aktivister, da vi ankommer. På trapperne af en stor kirke står paradens ildsjæle med trommer og pride-flag og spiller en imponerende kamp-march.

Vi råber i takt på portugisisk, at feministerne er på vej, mens vi marcherer gennem hovedgaden. Lilla, røde og gule flag fra Bloco blæser bag os, og da vi senere danser til kæmpe festmiddag med Blocos folkevalgte og frivillige, føler vi os meget velkomne. Senere møder vi Fabian og får det to timer lange interview, vi har beskrevet i bidder ovenfor.

Den viden, vi tager hjem med, giver os blod på tanden til at kæmpe til det kommende Europa-Parlamentsvalg. Der er meget på spil, og venstrefløjen skal præsentere et troværdigt og håbefuldt alternativ til højrefløjens had, overalt i Europa – før det bliver for sent.

Valget i Portugal gik, som vi ser ofte: En snæver mindretalsregering på centrum-højrefløjen prøver at bevare magten – under massivt pres fra det yderste højre. Bloco overlevede valget og står klar til at kæmpe videre i morgen. I Portugal eksisterer der – som i Danmark – et potentiale for en stærk venstreorienteret alliance, der kan udfordre både centrum og højreekstremismen. Vi krydser fingrene for Portugal og EU’s fremtid.