Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
16. juni. 2022

Kanonvalg i første runde giver NUPES håb inden søndag

Der bliver i disse dage vendt op og ned på fransk politik. Efter en historisk koalitionsdannelse under ledelse af Jean-Luc Mélenchon og La France Insoumise, udfordrer den franske venstrefløj i NUPES nu for alvor Emmanuel Macrons kontrol med det franske parlaments underhus, Assemblée National.

Daniele Obono og Jean-Luc Mélenchon havde god grund til at smile efter gårsdagens valgresultat. NUPES står nemlig til stor fremgang i Nationalforsamlingen forud for anden runde af valget søndag 19. juni. Foto fra Facebook.

For mange venstreorienterede franskmænd har valget de seneste mange år stået mellem nyliberal pest og højrenationalistisk kolera, når de er blevet bedt om at vælge mellem Emmanuel Macron og Marine Le Pen. Men nu ser det ud til, at venstrefløjens koalition har overtaget rollen som førsteudfordrer til præsident Macron.

Efter første runde af valget søndag til Assemblée National er det dødt løb mellem Macrons Ensemble Citoyens og venstrefløjskoalitionen Nouvelle Union populaire écologique et sociale (NUPES), der begge har fået omkring 25 % af stemmerne. De foreløbige resultater viser endda en lille føring til NUPES, der har fået 25,6 % af stemmerne mod Ensemble’s 25,2 %. På tredjepladsen kommer Marine Le Pens højrenationalistiske Rassemblement National, der fik 18,5 procent af stemmerne.

NUPES er en sammenslutning mellem Jean-Luc Mélenchons La France Insoumise, kommunistpartiet PCF, socialdemokraterne i Parti Socialiste og De Grønne (EELV). Også de mindre partier Ensemble!, Mélenchons tidligere parti Venstrepartiet og Géneration er en del af alliancen. Kun de små venstreradikale partier Nouveau Parti Anticapitaliste (NPA) og Lutte Ouvriere har ikke sluttet sig til alliancen, men har dog støttet enkeltkandidater i nogle valgkredse.

Stor fremgang til venstrefløjen i forhold til 2017

Selv om NUPES altså lige nu har iklædt sig den gule førertrøje, er det dog stadig sandsynligt, at Macron kommer til at stå øverst på det parlamentariske podie, når parlamentsvalget er afsluttet. Det franske valgsystem er nemlig indrettet således, at man skal have over 50 % af stemmerne for at blive direkte valgt til Nationalforsamlingen. Sker det ikke, skal vinderen findes på søndag 19. juni, hvor anden runde af valget gennemføres. Her kommer de to kandidater med flest stemmer til at mødes tête-à-tête i duellen om den endelige valgsejr, hvilket også betyder, at mange vælgere skal sætte et nyt kryds – hvis de da ikke bare gør som flertallet i første runde, og bliver hjemme.

Allerede nu er der dog god grund til at være optimistisk, hvis man stemmer til venstre for midten i Frankrig. Ved valget i 2017 fik partierne i NUPES nemlig kun 58 af de 577 pladser i parlamentet, hvoraf 30 gik til det kollapsede socialdemokrati, PS, og 17 pladser gik til La France Insoumise. Denne gang er der udsigt til, at partierne kan mangedoble det resultat. Ifølge nyhedsmediet France24 forventes NUPES at få mellem 150 – 190 mandater.

I en række valgkredse har LFI allerede sikret sig en plads i den 16. sammensætning af parlamentet. Det gælder ikke mindst i hovedstaden Paris, hvor venstrefløjen også står stærkest. Her har det tidligere byrådsmedlem Sophia Chikirou sammen med LFI-kollegaen Sarah Legrain allerede vundet et flertal i to valgkredse, der tidligere var besat af politikere fra Macrons En Marche (LREM). Også den tidligere talsperson for LFI, Danièle Obono har genvundet sit sæde i Paris’ 17. valgdistrikt, og den populære fransk-gabonesiske politiker spås nu at indtage en fremtrædende rolle i oppositionen.

Sandheden er, at præsidentens parti fik sig en ordentlig øretæve ved første runde“, sagde Mélenchon ved en valgtale i Paris søndag aften, efter valgresultaterne var begyndt at tikke ind.

Macrons flertal i parlamentet er i fare efter en fantastisk første runde for NUPES-koalitionen.

Skræmmekampagne i fuld gang

Traditionelt har præsidentens parti og dets støttepartier ofte haft absolut flertal – altså 289 mandater eller mere – i Nationalforsamlingen. Denne gang bliver det dog svært for Macron at sikre sig bred opbakning, og præsidenten kan derfor risikere at måtte forlade sig på støtte fra enten de konservative i Les Republicains, som spås at få 50 – 80 mandater, eller at samarbejde med NUPES-koalitionen, der har fremsat forslag om at give posten som ministerpræsident til Mélenchon.

Det sidste ser dog ikke ud til at blive aktuelt for centristen Macron, hvis partifæller allerede har lagt op til samme skræmmetaktik som i præsidentvalget mod Marine Le Pen. Macrons tidligere undervisningsminister, Jean-Michel Blanquer beskyldte således NUPES for at være “lige så farlige som Le Pen”, og anklagede Mélenchon for at være i lommen på Putin. Den tilgang lader dog foreløbigt ikke til at have båret frugt, da Blanquer i går tabte kampen om at blive genvalgt i Loiret. Her er det i stedet Thomas Ménagé fra RN og Bruno Nottin fra NUPES, som skal dyste om at blive valgt til parlamentet.

Blandt de andre opsigtsvækkende resultater tabte fascisten Eric Zemmour også kampen om at gå videre til anden runde i Saint Tropez, og Zemmours politiske karriere ser, efter det store fremstød i meningsmålingerne i starten af året, ud til at være brændt ud. Også flere af Macrons ministre er ifølge avisen Le Monde i fare for at miste deres plads i parlamentet. Det gælder blandt andet handicapminister Damien Abad, der står anklaget for voldtægt, samt Europaminister Clément Beaune og miljøminister Amélie de Montchalin, der begge fik færre stemmer end deres direkte NUPES-modstandere i første runde.

Mobilisering på kort tid

Parlamentsvalget havde med kun 40 procent afgivne stemmer en historisk lav valgdeltagelse. Der venter derfor NUPES-koalitionen en opgave med at få mobiliseret flere franskmænd, hvis man for alvor skal true Macrons kontrol med Nationalforsamlingen.

NUPES har dog ikke lang tid til at overbevise de mange desillusionerede sofa-vælgende franskmænd om, at deres stemme kan gøre en forskel. Afgørelsens time falder nemlig allerede på søndag, hvor landets mange valgsteder igen åbner dørene for årets sidste valg.


Om skribenten

Morten Hammeken

Morten Hammeken

Cand.mag. i idehistorie og europastudier. Ansvarshavende redaktør på Solidaritet. Læs mere