Kapitalistisk landbrug og Covid-19: En dødbringende cocktail

---

Socialist og biolog Rob Wallace forklarer de tætte bånd mellem nye vira, industriel fødevareproduktion og multinationale selskabers indtjening. Læs interviewet med forfatteren bag ‘Big Farms Make Big Flu’.

Oversat af Rune Popp og Dennis Strøm Petersen

---

Af Yaak Pabst

Den nye coronavirus har bragt verden i en tilstand af chok. Men i stedet for at bekæmpe de strukturelle årsager til pandemien, fokuserer regeringer på nødforanstaltninger.

Yaak Pabst fra Marx21 har interviewet evolutionsbiologen Rob Wallace for det tyske Marx21 magasin, om farerne ved Covid-19, landbrugsindustriens ansvar og bæredygtige løsninger til at modvirke smitsomme sygdomme.

Yaak Pabst: Hvor farlig er den nye coronavirus?

Rob Wallace: Det afhænger af, hvilket stadie det lokale udbrud af Covid-19 er på: Tidligt, på sit højeste eller senere? Men også en række andre faktorer: Hvor godt det offentlige sundhedsvæsen reagerer, demografien, hvor gammel du er, om du har nedsat immunforsvar, hvordan dit generelle helbred er? Det er også et spørgsmål om, hvordan din krops genetisk kodede immunforsvar passer til virussen .

Er virus-panikken blot skræmme-taktik?

Nej – bestemt ikke. Ud fra befolkningsandele ser vi, at mellem 2 – 4 % af de smittede i Wuhan – hvor virussen først blev opdaget – er døde. Uden for Wuhan ser vi dødeligheden falde til 1 %, og mange steder endnu mindre. Dog er der enkelte områder, hvor dødeligheden er en del højere, som fx USA og Italien. Selv dødsraterne fra Wuhan er dog lave, sammenlignet med andre sygdomsudbrud som SARS (10 %), den spanske syge i 1918 (5 – 20 %), ”fugleinfluenzaen” H5N1 (60 %) og Ebola på sit værste (90 %).

Det er dog stadig meget mere alvorligt end de typiske epidemier, som sjældent kommer over 0,1 %. Hvor farlig epidemien er, bestemmes ikke kun af antal døde, men også af hvor stor en del af den globale befolkning der rammes af udbruddet.

“Hvis Covid-19 ender med at have en dødelighed på 1% og ender med at smitte 4 milliarder mennesker på globalt plan, så står vi pludselig med 40 millioner døde. En lille andel af et stort antal kan stadig være et stort tal.”

Kan du være mere specifik?

Det globale trafiknetværk har aldrig været mere forbundet. Vi står uden vacciner eller specifikke medikamenter mod corona-vira, og samtidig har vi ingen masse-immunitet over for virussen. I en sådan situation kan en virus med bare 1 % dødelighed være meget farlig. Med en inkubationstid på op til 2 uger og flere eksempler på ”smitte før sygdom” – det vil sige, at folk viderebringer smitte, før vi opdager, at de er smittede – er det sandsynligt, at kun få områder på globalt plan vil undgå smitte.

Hvis Covid-19 ender med at have en dødelighed på 1 % og ender med at smitte 4 milliarder mennesker på globalt plan, så står vi pludselig med 40 millioner døde. En lille andel af et stort antal kan stadig være et stort tal.

Det er skræmmende tal for en angiveligt ikke særlig smitsom virus?

Bestemt, og vi er endda kun i starten af udbruddet. Det er vigtigt at forstå, at mange infektioner ændrer sig i løbet af epidemierne. Smitsomheden, infektionsgraden eller begge kan stige eller falde som tiden går. Den første bølge af den spanske syge i foråret 1918 medførte en mild infektion, mens anden og tredje bølge i vinteren 1918 og ind i 1919 slog millioner ihjel.

Pandemi-skeptikere argumenterer for, at langt færre er smittede og døde af coronavirus end ved en typisk influenza i vinterhalvåret. Hvad tænker du om det?

Jeg ville være den første til at fejre, hvis udbruddet viser sig at være en fuser, men forsøgene på at afskrive farerne ved Covid-19 ved at citere andre dødelige sygdomme, især influenza, er et retorisk kneb for at afvise bekymringerne.

Så sammenligningen med en typisk influenza halter…

Det giver ikke mening at sammenligne to slags virus i forskellige dele af deres smittekurve. Normal influenza smitter rigtig nok millioner verden over hvert år, og WHO anslår, at op til 650.000 mennesker om året dør af influenza. Med Covid-19 er vi dog kun i starten af en epidemi, og i modsætning til influenza har vi hverken vaccine eller flokimmunitet til at bremse spredningen og beskytte de mest sårbare befolkningsgrupper.

Overfladiske ligheder med influenza

Men selv om sammenligningen kan være vildledende, så skyldes begge sygdomme vira og de tilhører begge gruppen af RNA-vira, der kan medføre sygdomme og påvirker mund, hals og sommetider lungerne. De er begge temmelig smitsomme.

Det er blot overfladiske ligheder, og det rammer ved siden af en vigtig pointe. Vi véd enormt meget om influenza, men endnu meget lidt om Covid-19. Meget viden om Covid-19 kommer først frem, når epidemien er på sit højeste. Det er også vigtigt at vide, at det ikke er et spørgsmål om Covid-19 ELLER influenza, men nok nærmere begge dele på samme tid. Fremkomsten af flere infektioner – der kan udvikle sig til epidemier, som angriber befolkninger på samme tid – bør være dét, hvor vi fokuserer vores bekymringer.

Du har forsket i epidemier og deres årsager i mange år. I din bog “Big Farms Make Big Flu” forsøger du at trække forbindelser mellem industrielt landbrug, økologisk landbrug og spredning af vira. Fortæl lidt om det.

Den reelle fare ved hvert nyt udbrud er, at vi ikke formår – eller endog nægter – at forstå, at denne nye Covid-19 ikke er et isoleret tilfælde. Virus-udbrud rammer oftere end tidligere, og det hænger tæt sammen med den måde vi dyrker fødevarer på, og overskud skabes i multinationale selskaber. Alle, der forsøger at forstå, hvorfor vira bliver mere farlige, må undersøge den industrielle landbrugsmodel – og især den måde vi driver dyrebesætninger på. Som det ser ud nu, er der kun få forskere og regeringer, der er klar til at undersøge disse sammenhænge.

Når nye udbrud kommer frem er regeringer, medier og selv det meste af det lægevidenskaben fokusereret på den nødtilstand, vi befinder os i. Dermed ignoreres de strukturelle årsager, som gør mange lidet kendte vira til pludselige verdensbegivenheder, den ene efter den anden.

Hvem er skyld i dette?

Det industrielle landbrug, men det er blot en del af et større billede. Der investeres massivt i jordindvinding i de sidste tilbageværende urskove og små-skala landbrug verden over. De investeringer presser afskovningen og en udvikling, der fører til sygdomsudbrud. Velfungerende biodiversitet og mangfoldighed har tidligere holdt vira i disse områder i skak, men når enorme landområder ryddes, bliver de sluppet løs til det lokale husdyrhold og samfund. Kort sagt – kapitalcentre som London, New York og Hong Kong bør ses som vore primære brandpunkter for udbredelse af sygdomme.

“Det industrielle landbrug… presser afskovningen og en udvikling, der fører til sygdomsudbrud. Velfungerende biodiversitet og mangfoldighed har tidligere holdt vira i disse områder i skak, men når enorme landområder ryddes, bliver de sluppet løs til det lokale husdyrhold og samfund.”

For hvilke sygdomme er det tilfældet?

Der findes i dag ikke nogle kapital-frie slags virus. Selv de fjerneste egne er påvirkede.

Ebola, Zika, Coronavira, Gul feber, en variant af fugleinfluenza og den afrikanske svinepest er blandt de mange virussygdomme, der kommer fra de fjerneste egne, gennem bynære områder og regionale hovedstæder og til sidst ind i det globale rejsenetværk. Fra frugt-flagermus i Congo til at slå mennesker ihjel i Miami i løbet af få uger.

Landbrugsplaneten

Hvad er de multinationale selskabers rolle i denne proces?

Planeten Jorden er stort set blevet til planeten Landbruget på nuværende tidspunkt – både når man ser på biomasse og på, hvad jordarealer bliver anvendt til. Landbrugsindustrien går efter at få fuld kontrol med fødevaremarkedet. Næsten hele det neoliberale projekt er organiseret omkring indsatser, der skal muliggøre, at virksomheder – der er baseret i de mest udviklede industrialiserede lande – kan stjæle land og ressourcer fra svagere lande. En af konsekvenserne af det er, at mange af de virus-typer – som tidligere er blevet holdt i skak af økosystemer i skove, der er blevet udviklet gennem lang tid – nu bliver sluppet løs og dermed truer hele verden.

Hvad er konsekvenserne af landbrugsindustriens produktionsmetoder i det forhold?

Det kapitalstyrede landbrug, som erstatter mere naturlig økologi, frembringer netop de forhold, der skal til, for at virus-typer kan udvikle de mest ondartede og smitsomme fremtrædelsesformer. Du kan ikke designe et bedre system til at avle dødelige sygdomme.

Hvordan det?

At de genetiske monokulturer blandt husdyr vokser sig stadigt større gør, at de nødbremser i dyrenes immunsystemer – der kan stoppe spredningen – fjernes. Større populationer af husdyr og større antal dyr pr. kvadratkilometer fremmer stigende hastighed i spredningen. Sådanne overfyldte miljøer undertrykker immunforsvar. Stort gennemløb (af dyr), som er del af enhver industriel produktion, skaber en løbende forsyning af sygdomsmodtagelige grupper af dyr – brændstoffet for evolutionen af sygdommes skade- og smitte-virkning. Med andre ord er landbrugsindustrien så fokuseret på profit, at det at frembringe en virus – der potentielt kan dræbe en milliard mennesker – ses som en risiko, der er værd at tage.

Hvad!?!

Disse virksomheder kan bare eksternalisere omkostningerne af deres farlige epidemi-processer til alle andre. Lige fra dyrene selv til forbrugere, landbrugsarbejdere, lokale miljøer og offentlige myndigheder på tværs af juridiske grænser. Skaderne er så omfattende, at hvis de blev medregnet i virksomhedernes regnskaber, så ville landbrugsindustrien, som vi kender den, ophøre med at eksistere for evigt. Ingen virksomhed ville være i stand til at betale for omkostningerne af de skader, de forvolder.

I mange medier påstås det, at coronavirus havde sit udspring i det “eksotiske fødevare-marked” i Wuhan. Er den beskrivelse korrekt?

Ja og nej. Der er fysiske spor, som understøtter den opfattelse. Sporing af smittekontakt ledte tilbage til engros-fiskemarkedet Hunan i Wuhan, hvor vilde dyr blev solgt. Miljømæssige undersøgelser ser ud til at pege på den vestlige del af markedet, hvor vilde dyr blev holdt.

Men hvor langt tilbage og hvor bredt bør vi undersøge? Hvornår var det præcis, at nødsituationen opstod? Fokus på markedet overser oprindelsen af de vildtdyrkede landbrugsprodukter ude i oplandet og dette landbrugs stigende kapitalisering. Globalt, også i Kina, er produktionen af vildtdyrket mad ved at blive mere formaliseret som en økonomisk sektor. Men dens forhold til det industrielle landbrug rækker ud over bare at dele den samme pengekasse. Eftersom industriel produktion – svin, fjerkræ og lignende – begynder at række ud i urskoven, lægger det pres på dem, der producerer vildtdyrkede fødevarer, så de må grave sig dybere ind i skoven for at finde nye kilder til vildtpopulationer. Det gør grænsefladen til – og overløbet af – nye virusformer, herunder Covid-19, større.

Covid-19 er ikke den første virus som har udviklet sig i Kina og som regeringen der har forsøgt at holde skjult.

Ja, men det er dog ikke noget særligt kinesisk. USA og Europa har også været udgangspunkter for nye influenza-typer, senest H5N2 og H5Nx. Og USA’s og Europas multinationale og neokoloniale stedfortrædere drev Ebolas opståen i Vestafrika og Zikas opståen i Brasilien. Embedsmænd i USA’s sundhedsmyndigheder dækkede over landbrugsindustrien under H1N1- og H5N2-udbruddene.

Et neoliberalt sundhedssystem udstilles

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har nu erklæret, at det her er en “undtagelsestilstand af international karakter”. Er det et korrekt skridt at tage.

Ja. Faren ved sådan et virusudbrud er, at sundhedsmyndighederne ikke har styr på den statistiske risikofordeling. Vi har ingen idé om, hvordan virustypen vil reagere og udvikle sig. Vi gik fra et udbrud på et marked i Wuhan til infektioner i hele verden i løbet af nogle uger. Måske brænder virusudbruddet bare ud. Det ville være fantastisk. Men vi véd det ikke. Bedre forberedelse vil kunne forbedre chancerne for at hæmme virusudbruddets flugthastighed.

WHOs erklæring er også en del af dét, som jeg kalder pandemi-teater. Internationale organisationer er før gået under pga. manglende handling. FNs forgænger ‘Folkeforbundet’ kunne være et eksempel. Gruppen af organisationer under FN er altid bekymret for deres egen relevans, magt og finansiering. Men sådan et fokus på handling kan også støtte den forberedelse og forebyggelse, som verden rent faktisk har brug for, for at forstyrre Covid-19s spredning.

Den neoliberale omstrukturering af sundhedsvæsenet har forværret både forskning og den generelle omsorg for patienter på f.eks. hospitaler. Hvilken forskel kunne et bedre finansieret sundhedsvæsen gøre i forhold til at bekæmpe virussen?

Der er den forfærdelige, men meget sigende historie, om en medarbejder hos et Miami-baseret firma, der producerer medicinsk udstyr. Da han kom tilbage fra Kina og havde nogle influenza-lignende symptomer, gjorde han det – som var rigtigt af hensyn til sin familie og lokalsamfundet – han krævede, at et lokalt hospital testede ham for Covid-19. Han var bange for, at hans minimumsdækning gennem ‘Obamacare’ ikke ville dække udgifterne til testen. Han havde ret. Han stod pludselig med en regning på 3.270 $.

Et amerikansk krav kunne måske være, at der bliver udstedt en nødordre, som siger, at under det pandemiske udbrud bliver alle medicinske regninger relateret til test for og behandling af smitten betalt af den føderale regering. Vi ønsker, når alt kommer til alt, at opmuntre folk til at søge hjælp frem for at gemme sig og smitte andre ,fordi de ikke har råd til behandling. Den åbenlyse løsning er et nationalt sundhedsvæsen – fuldt bemandet og udstyret til at håndtere sådanne samfundsomspændende nødsituationer – så sådan et latterligt problem, som at afskrække folk fra at samarbejde med fællesskabet, aldrig ville opstå.

Lige så snart virussen bliver opdaget i et land, reagerer regeringer alle steder med autoritære og repressive foranstaltninger, så som tvungne karantæner, der dækker større områder af land og by. Er så drastiske metoder på sin plads?

At bruge et udbrud til at beta-teste det seneste nye inden for autoritær kontrol, på bagkant af udbruddet, er et eksempel på, at katastrofe-kapitalismen er kørt af sporet. I forhold til befolkningens sundhed ville jeg nok være forsigtig og skele til ting som tillid og medfølelse, som er vigtige epidemiologiske variable. Uden dem mister myndighederne støtten fra deres befolkningers.

En følelse af solidaritet og gensidig respekt er kritisk i forhold til at fremkalde det samarbejde, vi har brug for – for at kunne overleve sådanne trusler i fællesskab. Selvvalgt karantæne med ordentlige, opfølgende tjek fra faglærte nabolags-brigader, fødevarer-biler der kører fra dør til dør, fritstilling fra arbejde med løngaranti – alt det kan fremkalde sådan et niveau af samarbejde og følelsen af, at vi står sammen om det her.

Coronavirus: Propaganda for den yderste højrefløj

Som du måske véd, har vi i Tyskland med Alternative für Deutschland (AfD) et de facto nazistisk parti med 94 pladser i parlamentet. Den yderste, nazistiske højrefløj – og andre grupper med relation til AfD-politikere – bruger corona-krisen i deres agitation. De spreder (falske) rapporter om virussen og behovet for mere autoritære metoder fra regeringens side: Begrænsning af flyafgange, stop for indvandring, lukning af grænser og tvungne karantæner.

Rejseforbud og grænselukninger er krav, som højrefløjen bruger i håbet om at radikalisere dét, der nu er en global sygdom. Det er, selvfølgelig, nonsens. På nuværende tidspunkt, hvor virussen allerede er i fuld gang med at sprede sig overalt, er den fornuftige tilgang – at forsøge at udvikle en slags offentlig, sundhedsmæssig modstandskraft, hvor ligegyldigt hvem der dukker op med en infektion, så har vi måder at behandle og helbrede dem på. Selvfølgelig skal man i første omgang stoppe med at stjæle land fra mennesker i andre lande, som jo er det, der i første omgang driver de store folkevandringer. På den måde kan vi sætte en stopper for, at virusudbrud overhovedet opstår.

Hvad ville være passende forandringer?

For at begrænse nye virusudbrud er det nødvendigt, at fødevareproduktionen bliver omlagt drastisk. Uafhængige landmænd og et stærkt offentligt sundhedsvæsen kan inddæmme negative, miljømæssige spiraler og infektioner, som er ude af kontrol. Indfør større variationer i dyrebeholdningerne og afgrøderne – en tilbageførsel af naturen til en tilstand nærmere den oprindelige – både i det enkelte landbrug og på regionalt niveau.

“Landbrugsindustrien som en måde at foretage social reproduktion på skal der sættes en stopper for en gang for alle – om ikke andet så af hensyn til folkesundheden.”

Tillad kødkvæg at formere sig på stedet, for på den måde at videreføre afprøvede immunforsvar. Forbind retfærdig produktion med retfærdig cirkulation. Giv statsstøtte til at holde priserne oppe og til forbrugerindkøbs-programmer, som støtter landbrugsproduktion. Forsvar sådanne eksperimenter mod både neoliberale økonomiske tvangshandlinger rettet mod individer såvel som samfund, og fra kapitalstyret statslig undertrykkelse.

Hvad bør socialister stille af krav, når vi står over for stadigt mere dynamiske sygdomsudbrud?

Landbrugsindustrien som en måde at foretage social reproduktion på skal der sættes en stopper for en gang for alle – om ikke andet så af hensyn til folkesundheden. Højt kapitaliseret fødevareproduktion er afhængig af praksisformer, som bringer hele menneskeheden i fare, i dette tilfælde ved at hjælpe til med at slippe en ny, dødelig pandemi fri.

Vi burde kræve, at fødevare-produktion og -fordeling bliver socialiseret på en sådan måde, at virusudbrud så farlige som dette bliver forhindret i overhovedet at opstå. Det vil kræve, at man først reintegrerer fødevareproduktionen med landbrugssamfundenes behov. Og det vil kræve praksisformer i landbruget, som beskytter både miljøet og landbrugerne under produktionen af fødevarer. I det store billede er vi nødt til at reparere den kløft, der er opstået imellem vores økologi og vores økonomi.

Kort sagt: Vi har en verden at vinde.

Oprindeligt bragt i Marx21 magasin

---

Rob Wallace er evolutionsbiolog og arbejder for det offentlige sundhedsvæsen i USA.