Klart ja til overenskomsten
Resultaterne af overenskomstafstemningerne er i dag 12. april blevet offentliggjort, og det blev et klart ja. Dermed har arbejderne under de private overenskomster accepteret de forlig, som blev forhandlet af fagbevægelsen og arbejdsgiverne
Overenskomsten blev vedtaget med et meget klart ja, hvor 78,8 procent af de afgivne stemmer stemte for forliget. 59,8 procent af de stemmeberettigede afgav deres stemme, hvilket er den højeste stemmeprocent siden 1973.
Det samlede resultat af afstemningerne kan læses her.
Ja’et kommer på trods af dele af fagbevægelsens advarsler om, at det fald i realløn, som arbejderne har oplevet under det seneste års høje inflation, ikke er sikret. En del af lønstigningerne skal ifølge overenskomstaftalerne bestemmes af lokale forhandlinger mellem fagforeningerne og de enkelte arbejdsgivere.
Formand for Bygge-, Jord-, og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) under 3F Claus Westergreen anbefalede sine medlemmer at stemme nej. Han mener stadig ikke, at det nu vedtagne forlig er godt nok.
”Alle de store fagforbund førte kampagne for et ja. Set i det lys er jeg egentlig imponeret over, at der var så mange, der stemte nej. Og i 3F’s Byggegruppe stemte 50,3 procent også nej. Der er ikke indført kædeansvar, og der er ikke gjort noget for at modvirke social dumping, som begge dele er noget, vi i BJMF har kæmpet for i årevis. Så derfor er forliget stadig ikke godt nok”, fortæller Claus Westergreen til Solidaritet
Aktivister i kampagnen for et nej til overenskomsten har været bekymrede for, at disse lokale forhandlinger ikke vil give tilstrækkeligt høje lønstigninger. Men fagbevægelsernes medlemmer har tilsyneladende haft tilstrækkelig tillid til, at lønstigningerne kommer ved de lokale forhandlinger. Den tillid deler Claus Westergreen kun til dels.
”På de store arbejdspladser med stærke tillidsrepræsentanter skal man nok kunne forhandle nogle fine lønstigninger hjem. Jeg er mere bekymret for, hvordan det kommer til at gå på de mindre arbejdspladser og for vores lavest lønnede medlemmer”, siger Claus Westergreen.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER