Klimabenægtende bondebevægelse brager ind til nederlandsk provinsvalg

Nederlandenes administrative struktur betyder, at politikere valgt til provinsbestyrelserne ikke kun har det politiske ansvar her. De vælger også medlemmer til senatet, som er et organ, der kan afvise parlamentets lovforslag. Valgene foregår ofte som en form for midtvejsvalg mellem parlamentsvalgene og har de seneste år vist store udsving.

Selvom senatets opgave officielt set er at kvalitetssikre lovforslag, har flere partier italesat dette valg som muligheden for at blokere for den borgerlige regerings lovforslag. Tilbagegang for den regerende borgerlige blok betyder, at denne i senatet skal vælge enten at samarbejde til højre eller venstre side.

Borger- bondebevægelsens fremmarch

Dette valgs helt store vinder er borger- bondebevægelsen BBB under ledelse af Caroline van der Plas. Bevægelsen er den politiske overbygning på de voldsomme bondeprotester, der har rystet det politiske system gennem de seneste år. Disse protester er i flere tilfælde endt i voldelige sammenstød mellem bønder og politi, og hvor også hæren er blevet bedt om assistance.

Protesterne finder deres direkte årsag i kvælstofloven fra 2021, som har betydet stop for byggeri, hastighedsreduktion på motorvejene og restriktioner for landbruget. Det er tvivlsomt om loven vil kunne overleve dette politiske jordskred.

Bondeprotesterne har fra deres start i 2019 været støttet massivt af landbrugsindustrien. Foderproducenten ForFarmers (Værdi 2,6 mia. euro) har således hyret et marketingbureau til at opbygge bevægelsens hjemmeside, træne dens ledere og udarbejde dens politik.

Ligeledes har Nederlandendes femterigeste familie, ejerne af foderproducenten De Heus, støttet protesterne med et femcifret beløb i euro.

Denne alliance mellem bønder og storkapital formåede ved sidste parlamentsvalg at sikre sig en plads i parlamentet. Partiet har nu markant udbygget denne repræsentation. Partiet sikrer sig derved størst opbakning blandt de mange yderligt højreorienterede partier, der deltager i valget.

Ikke mindst decimerer bondebevægelsens fremgang det proto-fascistiske Forum voor Demokratie (FvD), der ved seneste provinsvalg procentuelt blev det største parti, på sin politik om at klimaforandring måske nok finder sted, men at der ikke er noget at gøre ved det.

Ubetinget sejr til højrefløjen

Forum voor Demokratie, der for få år siden så ud til at blive det yderste højres tydeligste stemme, lider under deres formands tilknytning til konspirationsbevægelserne, som han allierede sig med under coronapandemien. Ikke mindst hans tilslutning til teorien om at verden styres af reptilmennesker og hans udsagn om, at Putin som den eneste beskytter verden mod globaliseringen, har kostet stemmer.

Bondebevægelsens fremmarch har også ført til et kollaps i mindre skala hos kristendemokraterne (CDA), det traditionelle bondeparti.  Formand Wopke Hoekstra har med en magtfuldkommenhed, der er Mette Frederiksen værdig, forsikret vælgerne om, at selv hvis partiet blev halveret, ville han fortsætte som formand. En profeti, der har vist sig at blive selvopfyldende.  

Andre regeringspartier oplever også en mindre tilbagegang, men premierminister Mark Rutte og hans liberale parti VVD ser – som ved så mange tidligere valg – ud til at klare sig gennem skærene. Dette til trods for at deres formand er hovedarkitekten bag landets nuværende tilstand, som så mange vælgere vender sig skarpt imod.

Parløb mellem socialdemokrater og grønne

Fra valgkampens start indgik det socialdemokratiske PvdA og de venstre-grønne (Groen-Links) en alliance. Partiernes aktivister har stået skulder ved skulder til uddelinger, og selvom nogle valgmøder er blevet holdt adskilt, har budskaberne fra de to partiers ledere været nøje afstemt.

Samarbejdet er konsekvensen af en beslutning på det ene partis årsmøde og efter en urafstemning hos de venstre-grønne i sommeren 2022. Forudgående havde tidligere partiledere fra begge partier opfordret til samling for at modgå de splintrende tendenser i nederlandsk politik. Håbet var, at et stærkere samarbejde på centrum-venstrefløjen ville kunne gøre koalitionen til det største parti i senatet.

Denne strategi har ikke været nogen øredøvende succes. Koalitionen ser ud til at opnå en lille fremgang i sammenligning med de resultater, partierne ved sidste valg opnåede selvstændigt. Pladsen som største fraktion i senatet må partisamarbejdet dog dele med Borger-bondebevægelsen, der ser ud til at opnå samme repræsentation.

På baggrund af resultatet er de første meldinger, at bestræbelserne på at fusionere de to partier vil fortsætte.

Intet tøbrud for venstrefløjen

Socialistisk Parti (SP) kan fortsat spejde langt efter den store opslutning, partiet kortvarigt oplevede for nogle år siden. Tilbagegang i alle provinser bekræfter den længerevarende tendens, SP kæmper med. Efter knap tyve år med borgerlige regeringer, er det svært for vælgerne at se, hvad socialistpartiet kan bidrage med. Dette er det fjerde valg i træk med tilbagegang for partiet. 

Til valgfesten onsdag aften talte SP’s formand Lilian Marijnissen om, at den nederlandske befolkning havde givet etablissementet og regeringen en kæmpe fuck-finger. Det er bare ikke SP, der formår at indkapsle den ufred, der gennemsyrer det nederlandske samfund.