Kronik: Vismændenes bilbeskatning på afveje

De fire økonomiske Vismænd argumenterer i en kronik i Politiken for at ændre den nuværende bilbeskatning fra at være ejerbaseret til at blive kørselsbaseret. Der er to formål med en sådan omlægning. For det første ønskes der et mindre samlet CO₂ udslip fra bilerne – samt færre ulykker og ventetid i køer. For det andet tilstræbes lettere adgang til bilanskaffelse for lavindkomstgrupper.

(Lidt for) optimistisk prognose

Disse to formål er samfundsmæssigt gode og vigtige. Men jeg har et par kommentarer til de forudsætninger, der ligger bag forslagene. For det første må det forventes, når prisen på personbiler inklusive ejerafgifter falder mærkbart i forhold til de løbende udgifter til benzin, diesel eller elektricitet, at der vil blive efterspurgt flere biler.

“Hvis procentvæksten frem mod 2030 anslås at være den samme som de sidste 7 år, vil væksten være omkring 560.000 biler. Disse ekstra biler skal også parkeres.”

Forfatterne regner med en vækst fra de omkring 2,78 millioner personbiler, der findes ved udgangen af 2021, til 3 millioner i slutningen af 2029. Bilparken skønnes altså at vokse med 7,8 % over de næste 8 år. Det tilsvarende tal for de foregående syv år fra 2014 – 2021 gik fra 2.33 millioner til de nævnte 2.78. Det svarer til en stigning i antallet af personbiler på 450.000 – eller en vækst på 19,4 %. 

Hvis procentvæksten frem mod 2030 anslås at være den samme som de sidste 7 år, vil væksten være omkring 560.000 biler. Disse ekstra biler skal også parkeres. Med erfaringerne fra de senere år in mente, vil folk gøre en del for at undgå de høje parkeringsafgifter, især i storbyerne. Og de skal jo også ud at køre. Det vil vel få en del af de forventede samfundsgevinster på mindre trængsel og mindre ventetid i køerne til at fordufte?

(Endnu mere) pres på udbygning af vejnettet

For det andet har Vismændene givetvis ret i, at med fjernelse af registrerings- og CO₂ afgift, vil lavindkomstgrupperne i højere grad anskaffe sig bil. Hvad der også bør inddrages er hvad der vil ske i omegnskommunerne nord for Hovedstaden. Her vil den udvikling, der allerede er i gang fra at eje 2 biler til 3 eller 4 biler (de store børn skal jo også komme rundt), blive styrket.

Disse velhavende grupper må forventes at øge presset på politikerne for mere udbygning af vejnettet. Lyngby – Tårbæk kommunes interne splid mellem centrum–venstre tilhængerne af letbanens videreførelse fra stationen til DTU, og de Konservatives kamp mod denne er illustrativ.

Bliver resultatet ikke snarere yderligere overfyldning af vejnettet syd for København, mens problemerne nord for nok skal blive løst? Beboerne her har vel en menneskeret til at komme op til deres sommerhuse i Nordsjælland.