Demokraternes venstrefløj vinder stort i Rustbæltet. Er John Fetterman den næste Ocasio-Cortez?

Med sine hærdebrede skuldre, tatoverede underarme og en højde et godt stykke over de 2 meter, rager John Fetterman på alle måder op i det politiske landskab. Når han tager til politiske møder er den foretrukne påklædning en hættetrøje eller en Carhartt-skjorte, og når han med tyk Yinzer-accent fortæller om sin politik, er man ikke i tvivl om, at hans politiske karriere er formet langt fra Washington D.C.

Fetterman er på alle måder langt fra det typiske billede på en velklædt fokusgruppe-politiker, der med indstuderede fagter og veltilrettelagte kunstpauser går i ét med resten af det politiske establishment-tapet på Capitol Hill. Men måske er det netop den vibe af, at være noget andet end business as usual, der har gjort ham populær i hjemstaten Pennsylvania.

Fra Stålbælte til Rustbælte

The Keystone State har fået sit tilnavn fra dens store historiske betydning for amerikansk politik. Det var her den berømte ‘Liberty Bell’ i Philadelphia første gang annoncerede USA’s uafhængighed fra Storbritannien i 1776, og staten spillede også en afgørende rolle under Borgerkrigen. Efter krigen blev de store stålværker, som havde fremstillet tusindvis af kanoner og rifler til Nordstaterne, omdannet til en moderne industri, der var med til at gøre USA til en økonomisk stormagt i det 20. århundrede. Den identitet sidder stadig i Pennsylvania’s arbejdere, når de om søndagen hepper på football-holdet Steelers, eller stolt fremviser The U.S. Steel Tower som et symbol på deres historie.

“Pennsylvania var overraskende med til at sikre Donald Trump præsidentposten i 2016, hvor den såkaldte Blue Wall af sikre demokratiske stater styrtede sammen.”

De seneste 40 år har dog også været historien om en delstat i forfald. Som i resten af det nordøstlige USA er Stålbæltet blevet omdannet til det nu famøse Rustbælte. Pennsylvania har på linje med stater som Ohio, New Jersey og New York oplevet en stor nedgang i industrien siden 1980, hvor automatisering og outsourcing for alvor slog igennem. I modsætning til New York – der med Wall Street, tech-virksomheder og turisme er forblevet et økonomisk kraftcentrum – har Pennsylvania dog haft svært ved at omstille sig.

Den økonomiske deroute har skabt vrede og en følelse af at blive glemt for mange af delstatens arbejdere, hvilket også har haft politiske konsekvenser. Staten var overraskende med til at sikre Donald Trump præsidentposten i 2016, hvor den såkaldte Blue Wall af sikre demokratiske stater styrtede sammen.

Pennsyltucky

I 2020 leverede delstatens storbyer med nød og næppe stemmer nok til at sende de 20 valgmænd i retning af hjemmebane-kandidaten Joe Biden, der selv er født i fattige kår i byen Scranton i det nordøstlige Pennsylvania. Her blev der bidt negle blandt Demokraterne, mens de mange brevstemmer fra Philadelphia langsomt vendte nederlag til sejr for Biden.

Valget i delstaten var på den måde også rammende for den store politiske kløft, der er opstået mellem de liberale storbyer og de konservative landområder i USA. Pennsylvania bliver af samme grund kaldet Pennsyltucky i folkemunde. Ordspillet dækker over, at det politiske landskab mellem de to store byer i hver sin ende af staten – Pittsburgh i vest og Philadelphia i øst – mest af alt minder om Kentucky, der i amerikansk folklore er indbegrebet af bonderøv.

Har man fulgt lokalpolitik i ‘The Keystone State’ tæt, burde det måske ikke være kommet som den store overraskelse. Allerede i 2010 satte Republikanerne sig nemlig på flertallet i det lokale parlament, hvor de fortsat sidder på magten. Republikanernes førsteudfordrer til guvernørposten i Pennsylvania, Doug Mastriano har svoret at ulovliggøre abort, hvis han bliver valgt, og staten har derfor igen indtaget en central rolle i amerikansk politik inden Midtvejsvalget i november måned. New York Times har udråbt Pennsylvania til den vigtigste kampplads om abort ved det kommende valg, og citerer en udpræget frygt blandt Demokraterne for, at ‘den blå mur’ igen kollapser. Demokraterne mangler motivation efter at have smidt Trump på porten, lyder det.

Fetterman kommer fra arbejderklassen – og lyder som dem

Netop den motivation kan nu være kommet til Pennsylvania i form af John Fetterman, der indtil for nylig har været et rimeligt ubeskrevet blad i amerikansk politik. Fetterman startede sin politiske karriere i den lille flække Braddock, som ligger solidt placeret i Pennsyltucky-delen af staten. Byen skrumpede under stålindustriens kollaps ind til ingenting, og er blevet et typisk billede på udviklingen. Braddock dannede også rammen om bogen Out of This Furnace, der i 2013 blev filmatiseret i en lettere omskrevet version med Christian Bale og Casey Affleck på rollelisten. Her spiller Bale en utilpasset stålarbejder i Braddock, der har svært ved at slippe Irak-krigens rædsler.

Fetterman vandt i 2001 borgmesterposten i Braddock med én stemme(!), og siden er det kun gået fremad. I 2019 blev Fetterman valgt som viceguvernør i Pennsylvania, men han blev for alvor landskendt, da han i kølvandet på Trump’s beskyldninger om valgfusk i staten kaldte hans mening “lige så lidt værd som alle mulige andre internet-troldes”, og bad Donald Trump om “at sagsøge en skinkesandwich.”

Fetterman taler et sprog, der er til at forstå for de desillusionerede arbejdere – og er ikke bange for at gå til angreb på Republikanerne. Da det under fintællingen af stemmer viste sig, at to døde kvinder havde stemt på Trump, udtalte Fetterman hånligt, at Trump havde fået “100 % af de døde mødres stemmer.” Da hans Texas-modstykke, republikaneren Dan Patrick udlovede en dusør på 1 million dollars for beviser på valgfusk, forlangte Fetterman betaling ved kasse et.

Sammensat størrelse

John Fetterman’s frygtløse og uimponerede tilgang til politik har hurtigt vundet ham mange loyale fans i både hjemstaten og resten af USA, hvor man også er begyndt at tage notits af den afslappede kæmpe i shorts og lilla t-shirt. For hans fremtræden virker ikke som et mediestunt, hvilket nok også er med til at forklare hans popularitet.

Kigger man bag hans aparte image, og nærmere på hans politiske program, er det efter amerikanske standarder særdeles progressivt. Han er således fortaler for ubegrænset fri abort, mere formueskat, et offentligt sundhedsvæsen, legalisering af cannabis og en mindsteløn på 15 $.

På andre områder skinner hans baggrund i det konservative amerikanske hjerteland dog også igennem. Fetterman forsvarer forholdet til Israel som “noget særligt”, og er lunken når det kommer til klimaet. Her har han vendt på en tallerken, og forsvarer nu fracking-industrien, ligesom han også taler for en ‘balanceret’ tilgang til grøn omstilling og arbejdspladser. Han forsvarer også gerne det amerikanske politi, men er samtidig stor fortaler for at reformere det amerikanske retsvæsen. På den måde er John Fetterman en sammensat størrelse, der kan være svær at putte i en kasse.

Establishment-kandidat: Udslettet

“Jeg er bare en dude, der møder op og siger hvad jeg mener, ik’?” forklarede Fetterman ved et valgmøde i sidste uge. Det budskab har vundet indpas hos mange amerikanere, der længes efter noget andet end smilende jakkesæt. For dem er Fetterman en del af løsningen på det motivationsproblem, som giver demokratiske valgstrateger grå hår i hovedet.

“Var Demokraterne ikke vågnet op til virkeligheden før tirsdagens primærvalg, er de det formentlig nu. Her lammetævede Fetterman nemlig det demokratiske establishments favorit, centristen Conor Lamb.”

Og var partiet ikke vågnet op til dén virkelighed før tirsdagens primærvalg, er de det formentlig nu. Ved valget, der afgjorde hvem partiet stiller op til november, lammetævede Fetterman nemlig det demokratiske establishments favorit, centristen Conor Lamb. “Det var ikke for sjov, da Fetterman sagde ‘alle områder, alle stemmer’. Han fik bogstaveligt talt flest stemmer i ALLE dele [af Pennsylvania]“, som Philadelphia-journalisten Ernest Owens konstaterede på Twitter.

Conor Lamb var ellers udset til at være en kommende stjerne af det demokratiske establishment, og både udseende- og baggrundsmæssigt ligner han da også en klassisk politiker. Efter et par år i hæren og et kontorjob hos statsadvokaten, trådte Lamb ind på den politiske scene i 2018. Her vandt han snævert særvalget om Pittsburgh’s sæde i Repræsentanternes Hus, efter den siddende republikaner, Tim Murphy blev afsløret i en sexskandale.

Lamb er ligesom Joe Biden en klassisk Blue Dog Democrat, hvilket i danske politik-termer ville placere ham et sted mellem Venstre og Konservative. Han har lagt sig 100 % op ad Joe Biden’s politiske linje, og stemt for samtlige af præsidentens lovforslag. Hans loyalitet blev belønnet af partiapparatet, der havde kastet meget efter at få ham kørt i stilling til det vigtige senator-sæde i Pennsylvania.

Forud for valget tirsdag 17. maj havde Lamb blandt andet sikret sig opbakning fra en række fagforeninger, latinoernes største sammenslutning og borgmestrene i delstatens fire største byer. Lamb’s pengestærke støtter i den private sundhedslobby havde også forsøgt sig med en smædekampagne, der skulle skræmme vælgerne væk fra ‘socialisten Fetterman’. Men lige lidt hjalp det: Fetterman fik næsten 60 % af stemmerne, mens Lamb måtte nøjes med omkring en fjerdedel.

Kampen er først lige startet for Fetterman og de andre progressive

Tirsdagens valgkamp i den historisk vigtige svingstat var på forhånd udråbt af amerikanske kommentatorer til at være en temperaturmåling inden Midtvejsvalget. I så fald må temperaturen i centrist-lejren, med chokvalget i Pennsylvania, ligge et godt stykke under frysepunktet.

Det er oplagt at sammenligne valget af John Fetterman med den chokbølge, der med Alexandria Ocasio-Cortez ramte partiets magtapparat i 2018 ved valget til Repræsentanternes Hus. Som ved valget af AOC blev apparatets favorit væltet, trods en massiv økonomisk og politisk fordel. Dengang var det New Democrat-lederen Joe Crowley – som inden var udset som en mulig afløser for Nancy Pelosi – der højst overraskende måtte vige pladsen.

“Den historisk vigtige stat Pennsylvania er igen blevet midtpunkt i amerikansk politik, og den progressive fløj i Demokraterne har sendt et klart signal til partiets midte.”

I modsætning til Ocasio-Cortez’ sejr ved primærvalget i 2018, giver Fettermans sejr over Conor Lamb ham dog ikke nærmest automatisk adgang til Kongressen. Hvor AOC’s sæde i New York-bydelen Bronx er en stensikker demokratisk hjemmebane, er Fettermans mandat langt mere usikkert. Samtidig er der langt mere på spil, da de 100 amerikanske senatorer bliver valgt for 6 år ad gangen, og er langt mere magtfulde end de 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus.

Han skal nu forsøge at vinde opbakning på tværs af den sammensatte stat, og kommer særligt til at skulle kæmpe for at mobilisere de sorte vælgere, som udgør 11 % af stemmerne i delstaten. Selvom disse normalt er blandt Demokraternes kernevælgere, har Fetterman ringe opbakning blandt sorte, særligt i de store byer. Det hænger i høj grad sammen med en episode fra Braddock i 2013, hvor han stak en shotgun i ansigtet på en ubevæbnet sort mand. Selvom Fetterman – der selv er gift med en tidligere illegal migrant med afro-brasilianske rødder – har hævdet, at hudfarve ikke spillede en rolle i sagen, og trods hans ubetingede støtte til Black Lives Matter-bevægelsen, hænger mistroen ved for mange. Det kommer hans republikanske modstander utvivlsomt også til at minde vælgerne om i november, hvad enten det bliver hedge fund-kapitalisten David McCormick eller den karismatiske TV-vært, Dr. Oz, der er røget i dramatisk fintællings-omkamp om det republikanske kandidatur.

Den historisk vigtige stat Pennsylvania er igen blevet midtpunkt i amerikansk politik, og den progressive fløj i Demokraterne har sendt et klart signal til partiets midte. Det er heller ikke gået ubemærket hen på den amerikanske venstrefløj, hvor begejstringen over Fetterman’s sejr er enorm. “Venstrefløjen har for første gang i mit liv vundet en jordskredssejr”, sagde Youtube-værten Kyle Kulinski efter valgresultatet.

Foruden Fetterman vandt også en række andre klart venstredrejede kandidater i Pennsylvania. Blandt de andre opsigtsvækkende resultater var den 34-årige sorte organizer Summer Lee’s sejr over anti-fagforeningsadvokaten Steve Irwin. Sidstnævnte havde fået millioner fra bl.a. medicinalindustrien og den israelske lobby-organisation AIPAC, men måtte ligesom Conor Lamb erkende, at det var spild af penge og kræfter. Venstrefløjen i såvel Pennsylvania som resten af USA håber derfor, at valget forvarsler et større opgør med partiets højrefløj, der med senatorer som Kyrsten Sinema og Joe Manchin har styret de første to år af Biden’s præsidentperiode.

Hvis det lykkes John Fetterman også at vinde til november, vil det bekræfte, hvad Bernie Sanders m.fl. har sagt i årevis: Nøglen til et flertal i Kongressen – og Det Hvide Hus – går i fremtiden gennem progressiv politik. Ligesom med valget af Ocasio-Cortez – og andre progressive kvinder som Ilhan Omar, Rashida Tlaib og Cori Bush – vil det give plads til en helt ny type i amerikansk politik. I så fald vil vi nok også i fremtiden se flere kandidater som John Fetterman, der både ligner og lyder som en rigtig arbejder fra Rustbæltet.