Mens Mette Frederiksen mødes med Egyptens diktator, udvides EU’s vold mod migranter i Afrika

De færreste rynkede på næsen, da Mette Frederiksen besøgte Egyptens diktator Abdel Fattah al-Sisi – og delte det med optimisme på sociale medier. Mens hun poserede videre med feriebilleder foran pyramiderne med tilhørende rosende vendinger, talte hun også med militærdiktaturet om, hvordan man kan begrænse kommende migrationsstrømme.

”Selvom Danmark og Egypten er to meget forskellige lande, så er de alligevel en vigtig partner – både for os og for EU.” Så kort strakte kritikken sig, da hun skrev om forløbet på Facebook, og tilføjede, at hun så frem til i fællesskab at finde ”gode løsninger” sammen med diktaturstaten, når det handler om at ’håndtere’ migranter og flygtninge.

Den danske regerings kyniske udenrigspolitik flugter desværre fint med EU’s planer. I EU skubber man i stigende grad ansvaret for migranter og flygtninge over på Afrika. I stedet for at forebygge og fordele flygtninge og migranter, vælger EU nemlig i stigende grad at gøre Europas paranoia til andre landes problem.

Det ser nemlig desværre bedre ud for magthaverne, hvis volden mod migranter outsources til udenlandsk jord.

Vi lægger ansvaret for volden hos Afrikas diktatorer

I en ny koldblodig EU-strategi betaler vi ganske enkelt diktaturer for at få blod på hænderne, så de kan ”tage sig af” migranter og flygtninge. EU har ganske enkelt fundet ud af, at det beskidte arbejde med “afvisning” bliver nemmere, hvis flygtninge og migranter aldrig sætter fod på europæisk jord.

Derfor har man allerede indledt et samarbejde mellem Frontex, EU’s skandaliserede grænseagentur, og lande som Marokko, hvor man bruger “præventive metoder” for at forebygge flygtningestrømmene. 

Det er bureaukrat-sprog for, at vi betaler despoterne for at tilbageholde folk på flugt. Vi ved allerede, at tortur, tilbageholdelse og fængsling kan være blandt de yderste konsekvenser for migranter på vej mod Europa.

Med nye aftaler følger nye voldelige tilbageholdelser, ulovlige arrestationer, udokumenteret brutalitet og papirløs terror. Dermed omgås flygtningekonventionen, der sikrer alle mennesker retten til at søge asyl og få deres sag retfærdigt behandlet. Alt sammen med stiltiende nikken fra EU og noget mere højtråbende opbakning fra højrefløjen.

I virkeligheden er Afrika-aftalerne en slags Tyrkiet 2.0-studehandel, hvor EU betaler islamister og autokrater for at tilbageholde mennesker, der ikke er skyldige i andet end at være på flugt fra krig og undertrykkelse. Men når de vasker hænder og tørrer blodet af uden for grænsen, så er det ikke uden konsekvenser.

Det er indlysende, at den slags studehandler blot giver Erdogan og hans ligesindede mere magt, fordi vi pludselig bliver afhængige af deres ‘beskyttelse’. Samtidig står vi naivt på spring for at outsource mere magt til Afrikas diktatorer – og mon ikke det kommer til at gå lige så galt.

Ræset mod bunden styrker højrefløjen

Enhedslisten og den europæiske venstrefløj vil, modsat EU og højrefløjen, møde flygtninge på flugt med en hjælpende hånd, gennem et solidarisk europæisk samarbejde med fordeling af de ankomne flygtninge mellem EU-landene. Desværre stejler højrefløjen over den slags, og overlader derfor grænselandende i EU – som Grækenland, Italien og Spanien – alene med opgaven.

Det styrker desværre blot de højreekstreme kræfter i de respektive lande. Det er en deprimerende ’catch-22’, hvor højrefløjen stiller sig imod løsningerne – og alligevel blot får mere magt af manøvren. Uden ansvarstagen fra EU er der påbegyndt et kynisk ræs om, hvem der kan behandle flygtninge og migranter værst. Det kender vi kun alt for godt i Danmark.

En reel solidarisk løsning, som faktisk løser problemet, kræver at vi reelt hjælper i nærområderne. Det kræver, at vi stopper EU-støtten til despoter som Erdogan, der skaber flygtninge, når han bomber kristne og kurdere i Syrien og lader islamistiske militser etnisk udrense dem under tyrkisk militærbeskyttelse.

Ligeledes kræver reelle løsninger, at vi fra dansk og europæisk side bakker op om det eksisterende flygtningesystem under FN, der hjælper langt størstedelen af verdens flygtninge. De har akut behov for ressourcer og for, at der tages flere kvoteflygtninge, så de fattigste og mest udsatte lande i verden ikke står alene.

Gør op med krigen og fattigdommen

EU skal stoppe med at skubbe problemet væk og indse den hårde virkelighed for millioner af mennesker, som stoppes brutalt foran Europas dør. Vi kan vaske hænder på diktatorers dørtærskler, skyde skylden på andre og udøve vold ved vores grænser, om det er med egen hånd eller andres magt.

Men ‘Fort Europa’ vil aldrig forhindre, at mennesker flytter sig fra krig og undertrykkelse. Mette Frederiksen og EU-politikernes manøvre er en lappeløsning, som kun vil styrke højrefløjen – i Danmark, såvel som i Bruxelles.

Måske er det derfor krigen, konflikten og fattigdommen, som vi skal gøre op med, i stedet for at bidrage til den. Vi på venstrefløjen har en bunden opgave i at stoppe EU’s kyniske behandling af flygtninge og migranter. Og hvis jeg har noget at skulle have sagt, bliver det aldrig på min vagt, at kyniske diktatorer får lov at mishandle mennesker på flugt.