Mette Frederiksens alternative åbningstale

Her er, hvad Kirsten Gullmaj Nielsen fra Bedsteforældrenes Klimaaktion synes, statsminister Mette Frederiksen burde have sagt i sin åbningstale af Folketinget.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du lyst til at besvare dette eller et andet indlæg bragt på siden? Så skriv en Replik til Solidaritet

Af Kirsten Gullmaj Nielsen

Små succeshistorier fra det virkelige liv

En flok friske bedsteforældre har for nyligt arrangeret en cykeltur rundt på Fyn for at se på bæredygtige eksempler på øen. Hør lige de her fine eksempler:

En begejstret bestyrelsesformand for et spildevandsanlæg i Glamsbjerg fortæller stolt om et nyt grønt renseanlæg, der også kan klare mikroplastik og medicinrester. Om hvordan der er etableret i et lokalt samarbejde om rekreative områder, baseret på regnvandsoverløb og klimasøer.

To kvinder beretter med lys i øjnene, hvor givende det er at samle madrester fra supermarkeder og sælge billigt til dem, der har brug for det. Det fællesskab, der opstår der, kan man blive afhængig af, som de siger.

Formanden for et almennyttigt byggeri i Årslev fortæller stolt, at selv om det er bæredygtigt, har det ikke været dyrere at bygge. Ligesom en inspirerende medarbejder på en fabrik, der renser mursten i Tved lige så begejstret fortæller om, at de her rensede mursten er både langt smukkere end nye og endda ikke koster mere.

Den grønne dagsorden skal understøttes politisk

Sådanne eksempler viser os vejen. Overalt i vores samfund bobler det af iderigdom og handlekraft for at forvandle vores gamle forbrugsvaner til nye grønne vaner.

Og det har vi politikere og regeringen brug for. Vores aktive erhvervsliv har i år skabt bunker af forslag til, hvordan de kan bidrage til, at vi kommer i mål med 70% reduktion i 2030. Det vil vi gerne sige tak for. Det gælder både industri, landbrug, transport og søfart.

“Den grønne dagsorden drives nu frem af både erhvervsliv, borgere og de grønne græsrødder. Nu skal vi politikere levere. Vi MÅ ikke svigte alle de pulserende initiativer, der gror op overalt.”

+

Vi har brug for et ansvarligt og produktivt samarbejde i alle led. Pensionskasser, investeringsfonde og enkeltfirmaer investerer stort i grønne projekter. Det er godt, og vi skal have alle med. Den grønne dagsorden drives nu frem af både erhvervsliv, borgere og de grønne græsrødder. Nu skal vi politikere levere. Vi MÅ ikke svigte alle de pulserende initiativer, der gror op overalt.

Det er os, der skal skabe rammerne for udviklingen, os der skal lette vejen for initiativtagerne, os der skal lytte til vores dygtige klimarådgivere og forskere og sørge for, at der er økonomi til det.

Vi politikere og regeringen har tøvet. Vi ved godt, at I har været utålmodige. Vi har været bange for, at vi skulle betale for dyrt, måske satse på forkerte projekter. Meget bekymrede for at opgive for vigtige dele af vores hårdt tilkæmpede velfærd. Bange for, at de mest pressede i vores samfund skulle betale mest. Usikre på om befolkningen i virkeligheden ikke var klar til en grøn omstilling, der sandsynligvis vil koste os en reduceret velstand. Og så vidste vi ikke, hvor dyr corona-epidemien kunne blive.

Højere pris ved at tøve

Men ved I hvad? Undersøgelser siger faktisk, at det er de fattigste, der er parat til at betale for grøn omstilling! Og husk på det her: Det vil koste os ½-1 års velstandsstigning over de næste 9 år. Ja, jeg sagde velstandsstigning. For nye beregninger siger, at vi kan se frem til en betydelig velstandsstigning over det næste årti. Med den viden tror jeg, vi er parate til at betale et enkelt år med mindre velstandstigning.

Og for at få alle med, skal vi have lavet beregninger for, hvad det vil koste, hvis vi stadig tøver med at reducere CO2 udledningen. Der er nemlig slet ingen tvivl om, at det netop vil være de fattigste, det kommer til at betale prisen for uoverskuelige klimaændringer.

Her i DK mærker vi stadig ikke så meget til klimaændringerne, men -og jeg vil så nødig sætte et skræmmescenarie op, men: Det er et faktum, at Grønlandsisen smelter, at permafrosten smelter, og at der vil opstå en dominoeffekt, vi ikke kender omfanget af. Alt hvad vi kan gøre nu, skal vi gøre nu.

Der er store dele af verden, som lige nu mister deres hjem og livsgrundlag til oversvømmelser, brande og orkaner af hidtil ukendt styrke. Vi mister klodens naturrigdom i et tempo, vi ikke kan holde ud at tænke på. Vi forbruger i vores del af verden det, der svarer til 4,3 jordklode. Det virker ustoppeligt.

Livskvalitet

Men kære venner. Denne forkælelse og grådighed er nødt til at stoppe. Livskvalitet har vi lært her i coronakrisens tid kan være fællesskaber, naturglæder, sang og musik, kreativitet, og især dette at have et fælles stort projekt, vi skal klare sammen.  Vi har i Danmark en enestående mulighed for at vise, hvor hurtigt og effektivt, et land kan stille om-og samtidig sørge for, at det gøres retfærdigt, at solidaritet og fællesskaber kan skabe nye livsværdier, der inkluderer alle borgere i et samfund.

Livskvalitet er ren luft og rent vand. Det er en tur i en af de mange nye skove, vi planter og den vilde natur, vi skal give plads til. Det er levende byrum med grønne tage, facader og pladser, det er haver, der er vilde med vilje, og som optager CO2 og skaber liv til vores planter og insekter. Lad os indgå den eneste rigtige generationskontrakt. At vi efterlader en natur til næste generation, som er i bedre stand end den, vi selv fik i arv.

Men uligheden må ikke stige. Den skal mindskes. Og i forhold til den gamle økonomiske vækstmodel, som vi må erkende, der ikke længere er ressourcer til, må vi begynde at se på andre økonomiske modeller for en verden, der tager højde for, at vi har denne ene meget smukke planet, men kun den. For de unge og vores mange NGO’er har så fuldstændigt ret: Der findes ingen planet B, og fremtiden skal være både grøn – og retfærdig.

I den kommende tid skal vi sammen lave en klimaplan, der er både ambitiøs, og realistisk. I må ikke være i tvivl om, at klima og natur er kerneopgaver for regeringen. Vi skal finde en effektiv måde at udfase de fossile brændstoffer på. De har ingen plads i vores fremtid. Vi vil vedtage en grøn skattereform, der motiverer til grøn omstilling og satse massivt på vedvarende energi.

Fra 2 til 100 procent

Det bliver ikke let at ændre vaner. Vi kan ikke flyve verden tynd 3 gange om året, ikke spise 1 kg kød om ugen, ikke fylde flere motorveje med flere fossile biler, ikke købe langt mere end vi har brug for. Vi skal bevæge os fra 2 % bæredygtig produktion til 100%. Fra 2 til 100%! Det er en stor opgave. Vi skal lære at deles, genbruge og investere i kvalitet, der kan holde og som kan repareres. 

Det er meget store ændringer. Vi står i den alvorligste globale krise i menneskehedens historie. Der er ingen vej udenom.

Men hvis nogen kan, er det os. I har alle vist, hvor ansvarligt og iderigt I som borgere, erhvervsfolk, forskere, økonomer i alle samfundslag er parate til at gå i gang med det store arbejde. Og vi skal bruge jer alle.

Vi, i regeringen og i Folketinget har fået folkets mandat til at styre det danske samfund i mål med en ambitiøs og verdenskendt grøn omstilling.

Det er NU vi har en platform for forandring. Det er NU vi skal handle. Det er en fælles kæmpestor udfordring. Men hvis ikke vi skulle kunne, hvem kan så?  Jeg tror på et samlet Danmark, der både kan og vil.