Mindeord for venstrefløjsaktivisten Anders Kristensen 1950 – 2024

Anders Kristensens politiske interesse blev vakt i slutningen af 1960`erne i bølgen af ungdomsoprøret og den politiske bevidsthed, som fulgte med. Han blev engageret i Vietnambevægelsen, Den Demokratiske Folkerepublik Koreas forening – som han senere blev mangeårig formand for, og som mentor gav videre til ungdommen.

Marxist, kommunist og en dejlig rejseleder

Anders Kristensen var marxist og kommunist og en god kammerat, som altid var til rådighed, og som holdt fast på sine holdninger i medgang og modgang og altid med en positiv indfaldsvinkel – også til dem, han ikke var enig med.

Ved hans død var han medlem af (ca.) 21 foreninger og stillede altid op. Hans store engagement lå dog hos Pensionisternes Kulturforening af 1965, hvor han som formand gjorde en formidabel indsats i en af arbejderbevægelsens mest levende ældreforeninger.

I Horserød-Stutthof foreningen var han ligeledes var uundværlig, ligesom han var som kasserer i kulturtidsskriftet Antifascistisk Forum. Anders kan ikke erstattes, men vi kan alle forsøge at efterleve hans høje menneskelige standard, kammeratskab og arbejdsomhed.

Anders var maskinarbejder, blev student og arbejdede i mange år som socialrådgiver. Mest af alt var han tovholder og konstant i bevægelse i småt og stort, hvor hans positive samarbejdsevner smittede af på alle, han var i kontakt med.

Det var en glæde at rejse og planlægge rejser eller arrangementer med Anders. Intet blev overladt til tilfældigheder – alt blev i samarbejde planlagt til mindste detalje. Det var Anders god til.

Anders havde altid sat sig ind i rejsernes muligheder. På en rejse med Horserød-Stutthof foreningen til koncentrationslejren Stutthof ville han gerne se godset Ostachewo, hvor nogle Stutthof-fanger efter befrielsen tog ophold. Anders drog med enkelte andre dertil og fandt ud af, det var privat ejendom og derfor ikke muligt at besøge. De blev mødt med vagter og schæferhunde.

Det var ikke en mulighed at give op, så de gik rundt om godset og fandt, at et lille hegn kunne forceres, så på trods at vagterne fik han et lille kig på godset. Anders havde sørget for, at vi også skulle se godset på vores tur til Polen i 2025 – på trods af privat ejendom.

Anders gennemlæste alt, og uanset hvem som skrev, eller hvilke mails eller informationer han fik, vidste alle, at han havde læst det og til mindste detalje havde små kommentarer. Det var en gave at have ham med på holdet.

Giv ghettoloven en på gynteren

En af Anders´ sidste store kampe var protesterne mod Ghettoloven, som han og hans kone Ulla personligt blev ramt af. De boede i det meget velfungerende seniorbofællesskab i Mjølnerparken, som omfattede to opgange samt et stort fællesrum med mange fællesspisninger og andet, som gav dem rigdom i dagligdagen.

Jane Olesen og Ole Bach siger efter tre år med Anders som bofælle: ”Anders var en aktiv medbeboer, altid parat til at give en hånd til og for seniorbofællesskabet. Selvfølgelig tændte han på de rigtige formuleringer i enhver debat om vedtægter og kommaer; men Anders var mere hjertelig solidarisk end paragrafrytter.”

På trods af kampen blev de alle tvangsforflyttet og spredt for alle vinde – en skamplet på dem som gennemførte tvangsforflytninger over hele landet.

Utrættelig tillidsmand for socialrådgiverne

Bente Møller, som sidder i Borgerrepræsentationen i København for Enhedslisten husker også Anders Kristensen: ”Jeg havde Anders som medarbejder, da jeg var børnefamilie-teamchef på Nørrebro.

Han var en dedikeret socialrådgiver på børne-/familieområdet, han havde styr på lovgivning, de administrative krav samt et klart øje for at finde den bedste løsning for dem, det handlede om; og en god kollega med fed humor.

Han viste et stærkt engagement i løn og arbejdsforhold, som betød aktivt arbejde på den faglige front og førte til, at han blev formand for Københavns kommunes socialrådgiverforening, altså fællestillidsmand for mere end 500 kolleger”.

Anders vil blive savnet som menneske, kammerat og for fornøjelsen at arbejde sammen med ham.

Vores tanker går til Ulla og børnene. Æret være hans minde.

Dette er en bearbejdet udgave af en tekst, som tidligere er udgivet på Arbejderen.

Anders Kristensen bisættes i kapellet på Vestre Kirkegård torsdag 15. august kl. 13 med efterfølgende gravøl ved en mindestund. Når rustvognen kører væk fra kapellet, vil der være et lille kørende cykeloptog efter rustvognen. Det er en tur på cirka 500 meter, så tag din cykel med, hvis du også ønsker at deltage i optoget. Alle er velkomne.