Mindeord: John Holten-Andersen sled i maskinrummet for klimaet, og satte modvækst på dagsordenen

John Holten-Andersen er gået bort efter kort tids sygdom. Det er et hårdt slag for familien og miljø- og solidaritetsbevægelser. John var forsker og ideolog, men også en praktiker. De seneste årtier har han haft en særlig stor indflydelse i både Danmark og udlandet især gennem sit engagement i NOAH, den danske del af Friends of the Earth.

Når sociale bevægelser i 00’erne begyndte at søge sammen på sociale forummer, fik John en central rolle i at radikalisere miljøbevægelsen. Han blev en drivkraft i at øge forståelsen af sociale magtforhold og nødvendigheden af at kritisere kapitalismen og den økonomiske vækst. På den måde farvede han modvækstdebatten i NOAH, som fik betydning for en ny generation miljøaktivister. Internationalt fik det betydning gennem dét program for systemforandring – ikke klimaforandring, som blev budskab for de sociale bevægelser under klimatopmødet i København 2009. Senere blev slagordet ”System Change – Not Climate Change” en fast vending i klimakampen.

Drivkraft og samlingspunkt i klimakampen

John var både en samlende og radikaliserende kraft, som man gerne fulgte. Blandt de danske miljøpolitiske og sociale grupper og organisationer, som tog initiativ til Klimaforum09, formåede han at kunne knytte alle fra bønder og arbejdere til forskere sammen.

Klimaforum09 blev en folkelig succes, som samlede 50.000 mennesker bag et meget radikalt program, der stadig er svært at overgå og savner tidligere modstykker. Et program sammenfattet i Klimaforum09’s deklaration, som forenede klimaretfærdigheds-, omstillings-, miljø-, freds-, bonde-, faglige-, solidaritets- og mange andre bevægelser.

NOAH fremstår udadtil som en helt igennem horisontal organisation hvor alle aktive deltager i beslutninger gennem retten til at sige nej til forslag. Men bagom den horisontale facade, som har kendetegnet organisationen i over 50 år, findes også en fast struktur. Her findes en formel forening, der varetager alt praktisk arbejde med økonomi og kontrakter for ansatte, men som ikke repræsenterer organisationen udadtil. Gennem frivilligt arbejde hver uge varetages driften, der skal til for at en landsdækkende organisation kan fungere i praksis, mens forskellige temagrupper tegner organisationen udadtil.

I den udadtil anonyme rolle var John formand for bestyrelsen i mange år. Han arbejdede både med det interne slid og udad som drivkraft i Modvækstgruppen og andre grupper i NOAH og som sit sidste engagement aktionsgruppen mod en motorvejsbro over Kattegat mellem Sjælland og Jylland.

Stort forsknings- og bevægelsesengagement

John havde en lang baggrund i de forskermiljøer som opstod i Danmark i sammenblandingen af miljøbevægelse, miljøadministration og universiteter. En mængde forskellige former for krydsbefrugtning mellem forskning og praktiske erfaringer og omvendt opstod fra 1970’erne og fremad. Betydningen af dette er beskrevet af forskeren Andrew Jamison med flere i bogen ”The Making of the New Environmental Consciousness: A Comparative Study of the Environmental Movements in Sweden, Denmark and the Netherlands”. Hans kombinerede forsknings- og bevægelsesengagement gjorde, at mange fulgte ned af de stier, John betrådte.

For de der samarbejdede med ham, blev han også en nær ven. Hans bortgang smerter mig. Nu kan vi ikke længere følge John.