Nej til oprustning og krig – ja til solidaritet på tværs af grænser

Jeg støtter på vegne af Internationale Socialister sammen med vores kammerater i IST og mange andre kampagnen Free Boris Kagarlitsky og alle andre fængslede anti-krigs aktivister.

Som Mikael Hertoft kort beskrev i Solidaritet i sidste måned, så er Boris Kagarlitsky tilbage i fængsel igen. 

Han blev fængslet i juli sidste år for at “retfærdiggøre terrorisme”, kendt skyldig i december og dømt til at betale en bøde på 609.000 rubler. Den russiske anklagemyndighed appellerede dommen, og 13. februar blev han idømt fem års fængsel og forbud mod at have en hjemmeside to år efter sin løsladelse.

Dommen er et forsøg på at stoppe kritikken af Ruslands krig i Ukraine og et led i den seneste bølge af brutal undertrykkelse af venstrefløjen i Rusland. Organisationer, som hele tiden har kritiseret imperialismen, er under direkte angreb, og mange er forbudte. 

Der er en klar sammenhæng mellem undertrykkelsen af den russiske venstrefløj og krigen mod Ukraine. Venstrefløjen kritiserer den imperialistiske krig og forbinder den med menneskers lidelser. Krigen rammer almindelige arbejdere hårdt. Ved fronten betaler de med deres liv og førlighed, og på hjemmefronten med forringede livsvilkår. Derfor er modstanden mod krigen størst i arbejderklassen. 

Indtil nu har det russiske regime og Putin formået at undertrykke kritikken af krigen og dens konsekvenser for almindelige russere og samtidig være i stand til at modstå presset fra sin imperialistiske rival i Vesten.

Men ingen ved hvor længe, så friheden for Boris Kagarlitsky og andre aktivister på venstrefløjen er en betingelse for, at kommende omvæltninger i Rusland vil få et progressivt forløb.

Krigsmodstanden i NATO

Krigsmodstanden i NATO-landene er også meget svag. Her lever vi også med et totalt ensidigt mediebillede, som i mine øjne dæmoniserer fjenden i form af Rusland, skaber unødig utryghed og booster oprustningen. 

Vi lever også i et samfund, hvor almindelige arbejdere betaler den pris, som magthaverne finder nødvendig for at stå stærkt i den imperialistiske rivalisering, og dermed bevare magten, kontrollen og profitten. 

Alligevel har vi bedre betingelser end vores allierede blandt de russiske krigsmodstandere. Vi har nemlig de formelle demokratiske rettigheder til at organisere en krigsmodstand som bygger på solidaritet på tværs af grænser mellem arbejdere i alle lande. 

Vi skal stå op mod en krigsretorik, hvor flere og bedre våben er løsningen. Mette Frederiksen gav den hele armen under sit besøg i Ukraine for nylig og afviste heller ikke pure over for DR, at danske soldater kunne kæmpe i Ukraine mod Rusland.

Det harmonerer med EU, hvor Margrethe Vestager, næstformand i EU-kommissionen, også slår på krigstrommerne: “Vi har lovet Ukraine at stå sammen til den allersidste dag” siger hun til Mandag Morgen den 3. februar.

Kort tid efter foreslog hun på vegne af EU-Kommissionen et nyt fælles program for den europæiske militærindustri, hvortil der blev bevilget 1,5 mia. euro de næste to år.

I stedet skal vi kræve produktion for mennesker og natur – ikke for død og ødelæggelse. Vi må stå op mod Terma og andre producenter af krigsmateriel, samtidig med at vi søger dialog med de ansatte og deres fagforeninger om hvad, man kunne producere i stedet for. De er naturligvis også optaget af at sikre deres arbejdspladser

Krigsindustrien boomer, både fordi staterne bevilger enorme summer til oprustning, men også fordi pensionsselskaber og andre sætter deres penge i våbenindustrien.

Vi må sætte foden ned over for denne oprustnings- og krigslogik, som accelererer for øjnene af os. Den er farlig og kan eskalere til en krig i hele Europa med brug af atomvåben. Russiske og ukrainske arbejdere har ingen interesse i at slå hinanden ihjel. Heller ikke danske, europæiske eller amerikanske arbejdere har interesse i dette oprustnings- og krigs-scenarie.

Alternativet til krig og oprustning er international solidaritet

Vi skal sigte efter en situation i Ukraine, hvor hverken Rusland eller NATO vinder, men hvor den civile modstand og de sociale bevægelser, med rod blandt almindelige ukrainere, selv kan bestemme over deres fremtid.

Derfor må krigsmodstanderne i såvel Vesten som Rusland stå sammen for at svække vores egne magthavere, så de bliver ude af stand til at fortsætte krigen.

Det betyder, at vi både skal støtte og samarbejde med de krigsmodstandere i Rusland og Ukraine, som kæmper mod den russiske imperialisme og Zelinskijs regime.

Herhjemme må krigsmodstanderne på venstrefløjen samles omkring Fredsinitiativet og de lokale initiativer, som blev dannet, da Rusland angreb Ukraine. Regering, Folketing, krigsindustrien og medierne har frit spil for deres krigsbegejstring i øjeblikket. Krigsmodstanderne må stå op mod denne krigsbegejstring og appellere til den almindelige skepsis over for krigens omkostninger og konsekvenser, som de fleste mennesker besidder.