NOAH i opråb til EU-lande: Enten må energitraktaten blive ændret, ellers må vi melde os ud
Energy Charter Treaty (ECT) med 53 medlemslande har i mere end 25 år beskyttet internationale investorer inden for energiområdet mod ændret national lovgivning, som kunne begrænse firmaernes profit. NOAH kræver nu af den ny miljøminister, at Danmark melder sig ud.
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
Ligesom i de delvist forhandlede handelsaftaler mellem f. eks. EU og USA (TTIP), Canada (CETA) samt den aktuelle med Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay (MERCOSUR) – er der også i ECT indbygget en investeringsbeskyttelse i form af en voldgift, typisk kaldet ISDS, som i mange tilfælde har givet firmaer store ‘erstatninger’ for de forventede gevinsttab ved en given investering.
Det drejer sig om store milliardbeløb, hvis en regering f. eks. ændrer på miljølovgivningen eller omlægger energisystemet. Og det har klart drejet sig om store firmaer i den fossile industri.
Italien mistede for år tilbage et milliardbeløb og meldte sig derefter ud af aftalen. Men man er bundet af aftalens erstatningsbestemmelser i 20 år, så det hjalp dem ikke. Nu har Holland været udsat for en tilsvarende afpresning, da landet ville udfase deres kulkraftværker. To tyske selskaber står til at modtage et større milliardbeløb i euro, og denne sag har nok været med til at få EU-kommissionen til at forsøge sig med en ændring af traktaten, blandt andet med en kun 10-årig ‘garantiperiode’.
Otte EU-lande truer med at melde sig ud
Men nu er der udbrudt ‘oprør’ blandt medlemslandene, og EU måtte derfor på den nyligt afholdte ECT-konference i Mongoliet trække det nye forslag tilbage, da en række lande ikke ville gå med til dette ‘kompromis’. Og en række lande: Frankrig, Holland, Spanien, Polen, samt Tyskland, Slovenien, Luxembourg og snart Østrig vil simpelthen melde sig ud. Hvis halvdelen af medlemslandene i ECT melder sig ud, vil traktaten antagelig gå i opløsning, og det er det man kan håbe på nu. Og måske kan problemerne med ISDS også påvirke forhandlingerne om den samme mekanisme i øvrige handelsaftaler fremover??
Den danske regering har – som sædvanlig – tøvet så længe, at Dan Jørgensen for en måned siden måtte meddele, at regeringen desværre ikke kunne forholde sig til spørgsmålet, fordi der netop var udskrevet valg.
NOAH er klar med et krav om udmeldelse til den nye minister på området.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER