Nyt parti i Tyskland – Sahra Wagenknecht bryder med Die Linke

Sahra Wagenknechts beslutning kommer efter flere års trakasserier inden for Die Linke. Partiet har sin oprindelse i det østtyske Sozialistische Einheitspartei Deutschlands, datidens statsbærende parti. Det fik senere navnet Partei des Demokratischen Sozialismus, PDS, inden det blev lagt sammen med udbryderpartiet fra Socialdemokratiet, Wahlalternative Arbeit & Soziale Gerechtigkeit (WASG).

Ledende person her blev senere Oscar Lafontaine, der både havde været ministerpræsident i delstaten Saarland og socialdemokratisk finansminister – og gift med Sahra Wagenknecht. Det førte frem til partistiftelsen i 2007.

Ved sidste valg i 2021 fik Die Linke 4,9 procent af stemmerne og 39 mandater i Forbundsdagen – en tilbagegang på 30 i forhold til 2017. Mange vælgere er blevet trætte af partiets interne polemik.

Die Linkes partiformand Martin Schirdewan vurderer, at det vil være en ny chance for hans parti. I Schirdewans øjne hører BSW nemlig ikke til på venstrefløjen – men på højrefløjen.

Derfor vil Wagenknechts parti betyde øget konkurrence på højrefløjen i tysk politik. Det vil give Die Linke en chance for at manifestere sig som et parti, der går ind for retfærdighed, fredelig konfliktløsning, en klimapolitik der beskytter de svage, og med en klar kant imod højrefløjen.

Med BSW’s dannelse har Die Linke altså oplevet en form for politisk aflusning, sådan som SF’s formand Aksel Larsen beskrev det, da VS trådte ud af SF i 1967. Schirdewan kalder også Wagenknechts projekt for et egotrip.

Venstreorienteret fordelingspolitik og højreorienteret flygtningepolitik

Når splittelsen af Die Linke kommer nu, hænger det sammen med krigen i Ukraine og den voksende strøm af flygtninge. Det har fået BSW til at føre sig frem under parolen ”Fornuft og retfærdighed”.

I modsætning til Die Linke kræver BSW en begrænsning på antallet af flygtninge. Sanktionerne mod Rusland skal ophøre, og i stedet skal man importere billig fossil energi fra Rusland. Våbenleverancerne til Ukraine skal slutte.

Mens Die Linke vil skærpe kampen mod klimaændringerne, siger Wagenknecht, at elbiler og varmepumper begunstiger de velstillede. Hermed mener hun også, at Die Linke er blevet forkæmper for storbybefolkningen og varetager af komiske mindretals-rettigheder – i stedet for at kæmpe for normale mennesker. Wagenknecht har udtalt, at Die Linkes blinde og planløse økoaktivisme øger leveomkostningerne – uden at det faktisk ændrer på klimaet.

Wagenknecht har i lang tid slået på tromme for en ’venstreorienteret’ omfordelingspolitik og en ’højreorienteret’ flygtningepolitik. Det forklarede hun allerede i bogen ”De selvretfærdige”, der kan opfattes som hendes programskrift. I bogen gør Sahras Wagenknecht en helt afgørende, interessant iagttagelse:

Blandt dem, der stemmer på det populistiske højre, er der en klar opfattelse af – at social lighed er central og opnås ved at tage fra de rige og give til de fattige. På den baggrund kan hun blankt afvise, at “tidsånden” er blevet højreorienteret. Folk er heller ikke blevet “racister”. Folk er bare blevet meget utrygge.

Bladet Frankfurter Rundschau fremhæver, at Wagenknecht støtter Palæstina, og hun betegner Gaza som et friluftsfængsel. Til gengæld citerer bladet SPD-Generalsekretær Kevin Kühnert, der siger at Wagenknecht i mange år ikke har besvaret spørgsmålet om, hvordan man kan bringe Putin til forhandlingsbordet, selv om han slet ikke vil forhandle.

På længere sigt vil det være afgørende, hvordan BSW’s samfundsmæssige grundlag bliver, og her vil mange mene, at flygtningepolitikken og dens rolle vil appellere til højreorienterede samfundslag – mere end ønskerne om en højere minimumsløn vil appellere til arbejderklassen.

Politiske konsekvenser

Die Linke har for tiden 38-39 medlemmer af Forbundsdagen. Meget tyder på, at det tal vil dale med de 10-14, som følger BSW.

Dannelsen af et BSW-parti med afdelinger i de enkelte delstater er planlagt til 2024. Der er planer om opstilling til EU-valget og valget i delstaterne Sachsen, Thüringen og Brandenburg. En opinionsundersøgelse i juli viste, at det nye parti i Thüringen ville blive delstatens største, primært på bekostning af det højrepopulistiske Alternative für Deutschland og Die Linke.

De Linke har parlamentarisk repræsentation i otte delstater – Berlin, Brandenburg, Hamburg, Sachsen og Sachsen-Anhalt. I Bremen og i Thüringen indgår de i regering med De Grønne og Socialdemokratiet. I Mecklenburg-Vorpommern i regering med SPD. Die Linke har argumenteret med, at en stemme på dem var med til at fastholde SPD på en socialistisk kurs.

Mange lagde mærke til partiets kampagne mod huslejestigninger i Berlin i 2020, hvor lokalregeringen vedtog et delvist huslejestop i fem år. Vedtagelsen blev senere omstødt af den tyske Forfatningsdomstol. Det skete året efter en vejledende lokalafstemning i Berlin om kollektivisering af store boligudlejere – hvor et markant flertal stemte ja til kommunal overtagelse.

I kritikernes øjne blev Die Linkes fokus på identitetspolitik frem for deltagelse i klassekampen understreget ved den store strejkebølge i Tyskland i løbet af sidste forår. Her tilkæmpede arbejdere i flere sektorer sig lønstigninger, som oversteg inflationen. Dermed gjorde de en håndgribelig forskel i millioner af menneskers liv. Her glimrede Die Linke med sit fravær.

Vi vil se bruddets konsekvenser for Die Linke ved valget til EU-parlamentet i 2024. Her fik Die Linke i 2019 5,5 procent af stemmerne. Die Linke har opstillet menneskerettighedsaktivisten Carola Rackete (kendt for sit arbejde på redningsskibe for migranter) og lægen og socialarbejderen Gerhard Trabert som spidskandidater.

Men mange vil sikkert spørge, om Die Linke vil passere spærregrænsen på 5 procent ved det tyske forbundsstats-valg i 2025 – især hvis det bliver i konkurrence med et nyt parti omkring den mediekendte Sahra Wagenknecht.