Opråb fra en gammel 70’er

Ideologien ændrer befolkningens billeder af samfundet på en måde, så borgerne nærmest ikke mærker det. En ideologi fungerer bedst, når den præger alle dele af samfundet. Da ser vi den ikke længere som en ideologi – men som ren fornuft, den rene og skære sandhed.

Derfor er der ikke nogen stor diskussion om de stadige besparelser på velfærden eller skattelettelserne til de rigeste. Finansministeriet kan altid fremlægge tal, der viser nødvendigheden af disse tiltag. Ingen sætter spørgsmålstegn ved den ideologiske baggrund for disse beregninger.

Eksempler på neoliberalisme

• De stadige besparelser på de offentlige institutioner og i kommunerne på trods af, at der er mange penge i statskassen.
  
• Der gives skattelettelser, så de bedst stillede får væsentlig mere end de ringest stillede.
• Velfærd og omsorg er en byrde.
  
• Uligheden stiger også i Danmark – selvom den ikke er så udtalt, som i andre lande.
  
• Der er meget fokus på erhvervslivet og virksomhedernes ønsker og behov, hvorimod den lille mands vilkår og liv næsten ikke italesættes.
  
• Privatisering på mange forskellige områder, hvor de bedst stillede kan få fordele ved at kunne betale for velfærd, som før var skattebetalt, – og dermed for alle.

Folketingets rolle

Folketinget er desværre også præget af neoliberalismen. Både regeringen og partier uden for regeringen tænker i neoliberalismens tanke- og forestillingsbilleder. Derfor må store bededag sløjfes, for at effektiviteten kan blive så høj som mulig.

Vi skal arbejde længere, og der må spares på velfærden, samtidig med at der gives skattelettelser. Til fordel for hvem? Hvorfor? Hvor er de kritiske spørgsmål til disse holdninger?

De er der ikke, fordi den neoliberale ideologi ligger tungt over landet og den offentlige diskussion.

Ulighed i Danmark

Der er givet mange skattelettelser gennem de seneste 15 år. I alt ca. 52 milliarder. Det har overvejende været topskattelettelser, som kommer de bedst stillede til gode.

• De rigeste har modtaget den største del af skattelettelserne, idet den rigeste procent har fået over 80.000 kroner pr. næse.
  
• De fattigste 10 procent har modtaget mindst i skattelettelser – kun omkring 1.000 kroner.

Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Og Information beskriver i denne artikel, hvordan det gang på gang er de rigeste, der tilgodeses ved skattelettelser.

Skiftende regeringer har gennem de senere år sparet på velfærden – f.eks. på handicapområdet, på hospitalerne og på de ældre. Kommunerne mangler penge til vedligeholdelse af skoler, daginstitutioner m.v. Mange steder i landet er i forfald, selvom den danske økonomi er stærk.

Uligheden på sundhedsområdet i forskellige dele af landet springer også i øjnene. I det hele taget viser statistikkerne, at uligheden generelt er stigende.

Magtfulde netværk

Det er ikke godt for landet, når pengene og magten er ulige fordelt. Magten i Danmark er samlet i netværk, som består af toppen af erhvervslivet og en række organisationer med tilknytning til erhvervslivet.

Landbruget og dets organisationer – fx Landbrug og Fødevarer – er et godt eksempel på et magtfuldt netværk. Landbruget har formået at få en indflydelse, som er helt ude af proportion med dets økonomiske betydning for Danmark.

Landbruget har påvirket skiftende regeringer, så det stik imod miljøinteresser får lov til at gødske i en sådan grad, at vandkvaliteten i fjorde og åer er ødelagt, forgiftet.

De viser os gamle romantiske forestillingsbilleder om den lille bonde og gården på landet, selvom disse billeder slet ikke hænger sammen med virkeligheden, hvor det er kæmpestore industrielle landbrug, som udpiner den danske jord.

Hvad med fremtiden?

Som gammel 70’er er jeg bekymret for den fremtid, som mine børnebørn vokser op i. Vi er i Danmark langsomt på vej mod tilstande, som findes i England og USA med fattigdom og ulighed, så mange mennesker må have flere og ofte midlertidige job for at overleve.

Historikeren Peter Turchin beskriver i sin bog “End Times”, hvordan en arbejder i USA i 1970’erne kunne forsørge sin familie og have et hus, hvorimod man i nutiden skal have flere job bare for at tjene til det mest nødvendige.

Tendensen i Danmark er desværre den samme. Fagforeninger har ikke længere samme betydning som tidligere. De er ikke længere kamporganisationer, men derimod tæt vævet sammen med de dominerende magtstrukturer.

Derfor er der grupper i befolkningen, som ikke føler, at de bliver hørt. Peter Turchin taler om, at disse grupper er desperate over deres livsvilkår og ikke oplever, at partierne tilgodeser deres behov for tryghed, velfærd og arbejde.

Ideologien sætter rammen for den politiske diskussion

Det er næsten utopi at forestille sig at hæve skatten og fjerne skattefradrags-fiduserne. Ingen politikere tør vove den nærmest kætterske tanke, at de mest velhavende skulle bidrage mere til samfundet. Hvorfor ikke?

Fordi den (neo)-liberalistiske ideologi og forestillinger har så stærkt fat i os, at vi slet ikke i dag kan forestille os et andet samfund, selvom helt andre værdier tidligere har været udgangspunktet for politik.

Det er skræmmende, at et samfund kan blive så stærkt præget af neoliberalistisk ideologi, at der næsten ikke er diskussion – om retningen er den rigtige.

Ønsker vi overhovedet det samfund, som tydeligere og tydeligere træder ud af de politiske tiltag, som regering og folketing vedtager?

Eller ønsker vi at sprænge de rammer, som den neoliberale ideologi sætter?