Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu

Organisation

Den højeste myndighed i Solidaritet er den årlige generalforsamling, hvor alle medlemmer har stemmeret. Du kan finde Solidaritets gældende vedtægter her.

På generalforsamlingen vælges Solidaritets bestyrelse som har det overordnede ansvar for Solidaritet. Den daglige drift og udvikling af Solidaritet varetages af Solidaritets ansatte og frivillige.

Solidaritets bestyrelse

Bestyrelsens hovedopgave er at sikre de overordnede retningslinjer, og det økonomiske fundament for Solidaritets udvikling. Det er bl.a. bestyrelsen, som ansøger om mediestøtte og koordinerer anden fundraising – sammen med andre aktive i foreningen. Se bestyrelsesmedlemmerne her.

Solidaritets frivillige

Kernen i Solidaritet er de mange frivillige der bidrager til at udvikle mediet, og som løbende leverer indhold til det. Det drejer sig med andre ord om de mange podcast-udviklere, skribenter, de tilkoblede redaktører, bestyrelsen og de mange andre aktive. Klik her hvis du vil være frivillig i solidaritet

Solidaritets ansatte

Udover de mange frivillige, har Solidaritet også ansatte. De ansatte har til opgave – på forskellig vis – at understøtte de planer for mediet, som foreningen har vedtaget i fællesskab. De varetager den daglige organisatoriske og redaktionelle drift og udvikling af netmediet. De ansatte består pt. af en ansvarshavende redaktør og en økonomimedarbejder. Alle ansatte på Solidaritet får det samme i løn.

Solidaritet er et gratis medie – men det koster penge

Vi siger nej tak til reklamepenge, og alt indhold på siden er gratis for dig. Vi er et demokratisk medie, og vi mener ikke at viden og debat kun skal være muligt for dem som har penge.

Solidaritet drives som en non-profit forening. Vi har medlemsdemokrati og foreningens generalforsamling er øverste myndighed.

Det kræver økonomiske ressourcer at drive et netmedie med flere ansatte og mange frivillige kræfter. Der skal være penge til løn, udstyr, husleje, hjemmeside, udgifter til events og ikke mindst mulighed for at redaktionerne kan mødes på tværs af landet. Solidaritet har pt. 4 primære støtter. Først og fremmest vores medlemmer, fra vores eget forlag, fra foreninger og partier (pt. bidrager Enhedslisten via en 3 årig støtte) og fra medieopstartsstøtte fra Kulturministeriet. Uanset hvem vi laver støtteaftaler med, står vores uafhængighed som et klart princip i alt hvad vi laver.

Advisory Board

Solidaritets Advisory Board rådgiver Solidaritets bestyrelse og fællesredaktion om journalistiske, strategiske og forretningsmæssige forhold, der kan styrke vores mission. Medlemmer af advisory board tæller Pelle Dragsted, Emma Holten, Anja Bo, Jacob Mathiassen og Jakob Ruggaard.

Regnskab 2022

Du kan finde Solidaritets regnskab for 2022 her.

Her kan du læse den interne revisors bemærkninger.

Støt op om Solidaritet

Vi har brug for dig! Med din støtte sikrer du Solidaritets fortsatte eksistens. Vi sætter pris på ethvert økonomisk bidrag.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard - og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.