Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu

Solidaritet er et demokratisk netmedie. Vi er uafhængige af partier og organisationer, men vi er socialister – ikke politisk neutrale. Solidaritet bringer nyheder, debat og analyser fra Danmark og verden. Vi følger udviklingen og debatten på venstrefløjen både her i landet og internationalt. Vi kommer med argumenter, forslag, reportager, kommentarer og analyser fra folk, der slås for en bedre verden.

Vores grundlag er udogmatisk socialistisk. Vi er feminister, der ønsker en bæredygtig udvikling på jorden. Kampen for klimaet, for frihed og lighed forudsætter et opgør med det kapitalistiske klassesamfund.

Solidaritet taler magten imod. Vi vil være det medie, der gør befolkningen vidende og magthaverne bange. Vi vil styrke politikudviklingen og aktivitet på venstrefløjen og blandt socialister. Vi mener at venstrefløjen står stærkest, når vi arbejder sammen om at gøre modstand. Vi vil bidrage med velskrevet, kritisk og informativ journalistik, og gennem fælles debat, hvor ingen er fredet på forhånd. Kun sådan når vi de bedste og skarpeste konklusioner.

Solidaritet er et medie for folk i bevægelse. Hvor der er udbytning og undertrykkelse, vil der være modstand, kamp og opstå bevægelser – feminisme, klimakamp, antiracisme, social retfærdighed og global solidaritet. Vores ambition er at være tilstede dér, hvor klassekampen kæmpes i Danmark, samt at levere international dækning af høj kvalitet. Det betyder vi lægger stor vægt på at være landsdækkende, og prioriterer at engagere folk fra hele landet. Vi vil dække de sociale bevægelser, og analysere begivenheder, der fylder i folks hverdag og bidrager til politisk mobilisering. Solidaritet skal være det naturlige sted for venstreorienterede at søge hen for at holde sig opdateret og informeret.

Vi er radikale demokrater, og vi ønsker at demokratiet skal være til stede i mange flere aspekter af vores liv. Det kommer også til udtryk i vores egen organisation. Som medlem af foreningen bliver du medejer af mediet, og har indflydelse på udviklingen. Den højeste myndighed i Solidaritet er generalforsamlingen, hvor alle medlemmer har stemmeret. Generalforsamlingen fastlægger det politiske grundlag og her vælges bestyrelsen, der har det overordnede ansvar for mediehuset.

Vedtaget på Mediehuset Solidaritets ordinær generalforsamling, 16. marts 2019.

Solidaritets gældende vedtægter kan findes her.

Støt op om Solidaritet

Vi har brug for dig! Med din støtte sikrer du Solidaritets fortsatte eksistens. Vi sætter pris på ethvert økonomisk bidrag.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard - og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.