På vers: Hotelopvask

Det er lugten, der sætter sig
rynkerne på hånden aftager fuldstændigt efter tre timer
huden ved bedre
husker. Det svedende kød. Lader fedtet trænge ind.

jeg lærte at leve med at sætte bare hænder i vasken efter de første par timer
hotelejeren havde ikke købt en ny industriopvask. Formålsløst, som handsker.
En af køkkenmedhjælperne gav mig altid kage da jeg var færdig med den sidste gryde
hun smilede og hendes serbokroatiske kærtegnede mig
det er lang tid siden så jeg smilede igen. Hun kunne godt være min mor.
Kyllingen tjeneren skrabede i skraldespanden.
Jeg havde øjne for det hele. Blikket følger sulten.

Det tørrede fedt på panden. Hvidt relief. Min veninde i køkkenet gav mig knogler med hjem.
Rester fra helstegt pattegris. Overstaben på hotellet spiste. Senere drak vi sammen
så var jeg en af dem.
Vi er vel alle gået glip af aftensmaden før, du bliver hurtigere fuld knægt
økonomisér. Ha ha.
Da jeg åbnede plastikposen, blev jeg mødt af død. Det var vinter. Jeg kogte suppe
pillede skum af med en spatel. En enkelt gulerod flød til toppen.
Knoglerne holdt mig lang tid. Det bekymrede mig. Jeg ville ikke miste min nyvundne stilling.  
Madforgiftning fra kød er to dage fra arbejdet. Ingen industriopvasker. Ny knægt ind. Knægt.
Ugen efter gled jeg næsten i en pøl fedt
tænk at rengøringen næsten havde brækket nakken på mig.

Da det blev sommer, rejste jeg sydpå. Fik et job. Tog ekstra timer på et hotel.
Havet var en horisont.
Jeg havde ikke tid til at bade. Solgte lodder om dagen. 2 kroners kommission. Gavmildt.
Mødte hende på rivieraen. På interrail, her i to dage. Vil du med i aften?
Jeg sad på en nattereceptionsdisk i den periode. Hun var imponeret. Boede på det hotel.
Du har godt nok mange sidehustles hvad? jeg ville ønske jeg kunne være fri som dig
bare at kunne tage det fra dag til dag. Hun havde kun tid til at rejse et par gange om året.
Du ved, studiet. Det forstod jeg godt.
Hun kom tilbage med en anden senere hen på aftenen.
Det var ikke tilladt at opholde sig i lobbyen efter kl. 22
de larmede på toilettet. Kunne ikke rejse mig.
Jeg lod som ingenting. Senere på natten prøvede en hjemløs mand at komme ind i lobbyen.
Der var mange ledige sovepladser. Man må ikke opholde sig her efter kl. 22, sagde jeg til ham
larmen.
Han så tomt frem. Rakte hånden ud. Måske efter mønt. Gik ud i natten alene.
Dagen efter flyttede jeg til en personalebolig min anden chef havde tilbudt mig.

”Lejligheden” var et skur, der lå som et glemt baghus til en anden bygning.
Min chef sagde at den tidligere ejer havde plejet at opbevare redskaber her.
Krat sprang ud af væggen, jeg kunne ikke se betonen for bare faldne blade. Det var højsommer.
Der var ingen vinduer på værelset. Kun en køjeseng. Vi skulle tape den sammen. En skrue løs.
Formålsløst at fikse. Min chef var gavmild. Næste uge installerer han aircondition
jeg delte de tre kvadratmeter med Bruno. Han var rejst til fra Mexico for at arbejde.
Bruno og jeg snakkede om en fjern fjern galakse. Vi boede i Mos Eisley.
En af aftenerne undgik jeg at få tæv af de lokale ultraer ved at bruge sidste uges løn på rakija
i love your country. Dobre, brate. Skruede nat og dag sammen.
Bruno grinede da jeg fortalte det. You party hard man! Always shot first. Ha ha.
Madrassen var jordslået. Sengen en stikling. Jeg sov ind. Havet var en horisont hver dag
jeg passerede det på vej til arbejde.

I skuret var et køkken og en mellemgang med et hul i loftet.
Ingen grund til at tale om dårligt vejr. Skuret var af sten. Ok
nu bliver forgården i det mindste ren
hvis vi er heldige, vil mudderet der danner sig i midtergangen tørre i morgen.
Så kan vi bare skrabe det væk.
Vinduet i midtergangen løsrev sig fra sit hængsel under en storm.
Selvfølgelig fik vi en mindre oversvømmelse. En flaske mumlede i natten. Ægte Wino.
Fortæller om Tijuana
udløbet i gulvet var stoppet til af hjemmelavet humus. Dagen efter gjorde jeg rent
glasset spredte sig som en mosaik af mine kollegaer. Da jeg fejede det op skar jeg mig
blødte kun lidt. Hård hud. Eller elastisk. Udblødt. Jeg var beskyttet af et fedtlag.
Smørret ind i exoskelet. Man bliver vandt til det. Og myrerne
de fandt indenfor da det blev tørt igen. De holdt mig med selskab under måltiderne.
Kogte grøntsager og bønner. Tænkte på min veninde og hendes knogler.
Hvor trætte de måtte være nu.

Selv de tørre blade syntes at rådne i sommeren. Ådsler. Forrådnelse
er bare endnu et kontingent system. Edderkoppespind dækkede muren ud til gården.
Så en stor edderkop. Den havde mange fluer i sit net. Jeg begyndte at tælle protein.
På vej hjem fra arbejde under stjernerne. Lidt mere ro i luften. Salt. Rent
fik øje på en pizza bakke, halvspist, opkast omkring den. Tænkte ikke noget
ikke tænke. Tæller kalorier.
Kun tallet gjaldt. Stjernerne vendte mig ryggen. Jeg gik som en grib.

Opvaskebrættet var levende. Mycelium og fluer. Fattigdommen som en agarplade.
Jeg var vant til det. Mug er kun skadeligt i det omfang du indtager det, hørte jeg. Ok
savnede vasken i køkkenet. Jeg lukkede øjnene, drømte mig væk. Kunne mærke
min blanding af kalorius, kødrester og smattede grøntsager. Fingeren ind og ud. Fugten.
Lugten der ikke lader sig vaske af. Sæbevand ind til blodet. Lugt til min finger
jeg var hjemme når jeg havde hånden dernede.
Vi hostede efter en måned. Værelset havde ingen vinduer. 35 graders varme udenfor. Skyfrit
Skimmel er ikke en undskyldning for at blive i sengen. Tænder en smøg. Hvorfor ellers
så meget slim i halsen. Så meget lort i halsen jeg knækker mig. Pis
i pølen af morgenmaden på asfalten; i midten en klat slim.  

Stank. Svedende kød, fedtet hår, ansigt. Mit udgangspunkt til verden var en opvaskemaskine
jeg dampede af og slukkede den. Stak hånden ned i kogende vand. Slap det hele ud
jeg blev syg. Meget syg. Det hele løb ned i afløbet.
48 timers død. Jeg husker det stykvist. Løb til og fra. Fuld service. Ting skulle ud. Rengøres.
Kampsvedte i varmen. 40 grader. Køkkenet. En af kokkene lavede mad. Stort blus. Svir, sveder?
Hvor var hun. Hvem var hun? Serbokroatisk. Mor? Overmoden ferskens stank
en fugtig hånd.
Jeg vågnede ved at en flue landede på min pande.
Tænkte på ris
jeg husker kun lidt af de dage. Jeg blev fyret da jeg var frisk nok til at møde på arbejde.  
Ny knægt. Fint. Jeg var mest optaget af de spildte kalorier. Skal have ris.
Sagde farvel til Bruno. Bruno havde festet dagen forinden.
Where you been man?
Dishwasher. Cool. Han havde fået smag for sljivo. Ansigtet som en rødvinsflaske.
Jeg forlod skuret. Der var ikke en soveplads til mig her mere. En skrue løs.
Bruno sagde vi ses i morgen. Yeh Bro.
Jeg skred.

Gik ned til havet.

Peblinge Dossering knitrer. Jeg spilder kaffe på min jakke
hun griner.
Under et kastanjetræ. Vi knuser de fugtige skaller under vores sko
hun fortæller mig om verden. Donationer til nødhjælp. Menneskerettighedskrise
det forstår jeg godt. Man kan sagtens leve på lidt mindre SU.
Synes at solen hænger lidt lavere på himlen nu. Søen glinser.
Jeg tænker på ris. Du forstår det godt, du har jo rejst meget, ikke?
Jeg tænker på ris. Jeg nikker og smiler. Hun er sød.
Du har ikke fulgt med i nyhederne for nyligt? Jeg svarer nej
hun kigger på mig som på et faldende blad.
Hun fortæller videre om studiet. En tekst fra Singer. Hvad tænker du om dyrerettigheder?
Så en due ligge død på asfalten i går. Smattet. Stadigvæk rødt. Jeg tænker det du gør
skodder en cigaret.
Hun siger: Du skal samle den op din røver. Det gør jeg
putter den i lommen.
Spørger mig: Er du socialt bevidst?
nej desværre. Måske bare en fugl der cirkler.

Vi krammer efter.
En let brise i luften
jeg forestiller mig at hun rynker næsen.