På vers: Uddrag fra “Pistacie”

1.

De er blevet til en klump. Først er de adskilte kroppe, men nu har de samlet sig i en høj, som drages de til hinanden. Når regnen falder. Ligger i en klump. Så har de sex med hinanden. Så spiser de af hinanden. Så. Altså er de klump nu. Når de regner, kryber de frem. Op over stierne, de som rejser, rejser sig op. De som kommer frem i regnen. De samles, som for at fejre. De samles i en samling, en klump. Og først er de adskilte kroppe, siden har de sex med hinanden og spiser af hinanden, så bliver de en klump, som bare bliver en klump, som en masse. Så når solen begynder skinne, tørrer deres kroppe og den livsnødvendige væske størkner og tørrer og de bliver som tørre slimklumper i stedet for, som inden, bløde slimklumper og de tørrer som om de brænder indefra, som det brænder i dem, som om noget i deres kroppe brænder, som om det ikke kan ende anderledes. Så er de blevet en klump, en tør, slimet klump. De ligger på asfalten på stierne. Røde, matte, før i tiden blanke kroppe. I klumper.

De som ikke dræber, hærdes. Siger de som ved. Vi siger: De fatter ingenting.

2.

Jeg og Klara. Har lagt os over hinanden som klumper. Grin er mega udmattende. Det rør sig i Klaras hud når jeg kører fingrene over den. Klaras grin. Jeg elsker hende over alt andet. Hun hopper på mig bagfra når jeg ikke er forberedt og hun skræmmer mig mere end borkarøverne, nazisterne og george bush tilsammen. Klaras hår er tykkere end blod og vand, jeg holder hænderne under hendes nakke og tyngden mod mine håndrygge og underarme. Jeg ånder tungt og tænker på, hvordan Klara holder hovedet.

Klara og Jeg. Når vi tegner spice girls er Klara baby spice og jeg er ginger. Min mors blik på mine samlekort og på mine samleklistermærker og på den lille faktabog, hvor der står, at geri har crashet med sin minililla bil tre gange i løbet af en måned og at hun er kommet på arbejde i natkjole. KLARA. & Jeg på Klaras høloft. Klaras hænder på mine knæ, straks oven over knæene, trykker så reflekserne spjætter og sparker, på indersiden af mine lår når hun kigger ind i øjnene og spørger bare sådan har du nogensinde snavet og jeg blir.

Når jeg er med Klara: jeg må tie stile, må tale, må være forberedt.

Det begynder med:

I bussen. Sædets stof er stikkende. Kalle p siger:

Jeres munde ligner dræbersnegle.

Ordene samles og må at sorteres. Det er vigtigt at udtale « jeans» rigtigt.

Sygt vigtigt ellers dør man.

Mega lang tid senere, noterer i den grønne bog: skal skrive:

Sneglepoesi:

Slimede ætsende slimede smattede.

Fuck da mother fucking bitch og håndarbejdslæreren som hvisker i timerne selvom ingen alligevel tør tale bortset fra kalle p,

Kalle p er totalt åndet

Oversat fra svensk af Oline Hyllested Madsen.