Patent-fri coronavaccine har stået på hylden i 9 måneder

Denne artikel er oversat fra Jacobin af hhv. af Poya Pakzad fra Eftertryk og Simon Chievitz fra Solidaritet.

”Vi følte, det var vores ansvar at udvikle et alternativ”, udtaler professor Kalle Saksela, formand for den virologiske afdeling ved Helsinki universitet. ”Tilbage i forår var jeg endnu overbevist om, at de offentlige myndigheder ville engagere sig i projektet og skubbe det ud over stepperne. Men efterhånden lader det til, at der ikke findes nogen situation, der er presserende nok til, at staten aktivt forfølger sådan noget som det her”.

Sakselas hold af forskere har haft en coronavaccine klar siden maj 2020. De kaldte den ”vaccinernes Linux”, en hentydning til den berømte open-source computersoftware af samme navn, som også blev udviklet i Finland. Al arbejdet med vaccinen er baseret på offentligt tilgængelige research, og er baseret på et princip om deling af alle nye resultater i fagfællesbedømte tidsskrifter.

Forskerholdet tæller nogle af Finlands sværvægtere, såsom professor Seppo Ylä-Herttuala fra A.I. Virtanen-instituttet, en tidligere formand for European Society of Gene and Cell Therapy, og akademikeren Kari Alitalo, der er medlem af National Academy of Sciences i USA. Forskerne mener, at deres næsespray, som er basereret på veletablerede teknologier og velkendt know-how, både er sikker og yderst effektiv.

”Det er et færdigt produkt forstået på den måde, at opskriften ikke vil ændre sig som følge af yderligere tests”, siger Saksela. ”Med det vi har her, kunne vi vaccinere hele den finske befolkning i morgen”.

Men i stedet for at udforske potentialet i den rettighedsfri forskning har Finland, ligesom flere andre vestlige lande, bare fortsat med at følge den samme linje, som man har baseret sig på i årtier: At læne sig helt og holdent op ad Big Pharma.

I standardfortællingen bliver den første generation af Covid-19-vacciner fra koncernerne Pfizer, Moderna og AstraZeneca fremført som eksempler på, hvordan markedet ansporer og fremskynder vital innovation. I realiteten har det været ødelæggende, at profitmotivet er den altoverskyggende drivkraft i farmaceutisk forskning – især under en global pandemi. Den finske vaccine er et slående eksempel på det utal af måder, den nuværende patentbaserede finansieringsmodel har taget farten af vaccineudviklingen, og hvordan den hæmmer storstilede vaccineplaner.

”Udviklingen af samtlige førstegenerationsvacciner mod corona var faktisk temmelig ligetil. Forskningen var færdig på en eftermiddag, men den har lagt vejen for alle vaccinerne, siger Saksela”

Den intellektuelle ejendomsret

Jagten efter det næste nye, ophavsretsbeskyttede produkt påvirker forskningen negativt på flere forskellige måder. Den tilskynder virksomheder til at hemmeligholde deres forskning fra andre virksomheder og fra forskningsmiljøet generelt, endda på bekostning af sundheden. Den rettighedsfri model går målrettet efter at afskaffe den gamle model ved at gøre udviklingen af medikamenter til et åbent, multilateralt samarbejde.

Hvad coronavaccinerne angår, er ophavsretsbeskyttelsens flaskehals-effekt mest udtalt i de sidste udviklingsfaser, hvor det drejer sig om at få vaccinerne godkendt og taget i brug. Det generelle fravær af forskningssamarbejde og hemmelighedskræmmeri, var ikke af stor betydning i forhold til coronavaccinen, påpeger Saksela, for udviklingen af samtlige førstegenerationsvacciner var faktisk temmelig ligetil.

”Forskningen var færdig på en eftermiddag, men den har lagt vejen for alle vaccinerne”, siger Saksela. ”På grund af alt det, vi allerede vidste om SARS-1 og MERS (red. tidligere varianter af coronavira), var det ret indlysende, hvad der skulle til her. Der har aldrig været tale om et videnskabeligt nybrud”. De nye coronavacciner virker ved, at de instruerer vores immunsystem til at reagere på virussens ’spike-protein’, de karakteristiske pigge på virussens overflade.

Metoden var velkendt, længe før medicinalindustrien ankom til scenen. Det rejser kritiske spørgsmål om den patentdrevne udvikling af de slutprodukter, der sælges på markedet. Hvor stor en del af udviklingen er guidet af medicinske hensyn, og hvor meget af det er reelt baseret på at sikre virksomheden patent over slutproduktet?

”Forskellige biotech-virksomheder klistrede bare ’spike-proteinet’ oven på en leveringsmetode, hvad end det var RNA-teknologi, eller noget andet”, forklarer Saksela. ”Og typisk er valget af leveringsteknikken baseret på, hvilke teknologier, virksomheden har patent på, i højere grad end det handler om, hvad der reelt er den bedste løsning”.

Den finske vaccine benytter sig af en adenovirus, som indeholder genetiske instruktioner, som kroppen skal bruge for at fremstille coronavirussens spike-protein. En af de praktiske fordele ved at gøre det på den måde – i stedet for at bruge RNA-teknologien, der bygger på ’lipide nanopartikler’ – er, at vaccinerne kan lagres i et almindeligt køleskab, og potentielt også ved stuetemperatur. Det gør det nemmere at opbevare og transportere, fordi man ikke har behov for dybfrostlagre. Sakselas hold mener, at vaccinen, udover dens stabilitet og enkle overførsel i næsen, også har andre fordele til sammenligning med mange af vaccinerne på markedet i dag. ”For helt at standse virussens spredning og forhindre nye mutationer er vi nødt til at opnå steriliserende immunitet”, som betyder, at virussen holder helt op med at gendanne sig i ellers raske menneskers kroppe. Indledende tests på dyr og mennesker lader til at bekræfte, at næsesprayen opnår dette.

”Omkring halvdelen af de mennesker, som er smittet, spreder virussen, selv hvis de er symptomfri, fordi virussen befinder sig i den øverste del af deres åndedrætsorganer. Så selv hvis virussen er på vej ud, får den stadig lov at gå amok og bruger endda patientens immunsystem som en slags sparringspartner”.

Men hvis vaccinen er så god, som det hævdes, hvad holder den så tilbage? Uden for Big Pharma og venturekapitalismen findes der meget få muligheder for at sikre finansiering til storstilede kliniske forsøg, som er helt nødvendige for at få vaccinen i mål. Patenter er statsautoriserede monopoler, der lover store afkast på investeringer. Den nuværende finansieringsmodel for den farmaceutiske forskning er nærmest fuldstændigt betinget af store forventninger til størrelsen på afkastet, og det er lige præcis her, at de rettighedsfri medicinale produkter løber hovedet mod muren.

”Moderna modtog 2,5 mia. USD i offentligt tilskud, men prøvede stadig at lænse køberne med eksorbitante priser. Pifzer praler med ikke at have taget imod skatteydernes penge, men dette PR-stunt har intet grundlag i virkeligheden, for deres vaccine er baseret på offentligt betalt research udført af tyske BioNTech, som har fået 450 mio. USD i offentlige midler.”

Den såkaldte Fase-3-udvikling af medicinalprodukter kræver kliniske prøver på titusindvis af mennesker, og det ville koste i omegnen af 50 mio. amerikanske dollars. Når man tænker på, at Finland, på trods af dets relativt robuste håndtering af pandemien, alligevel har måtte låne 18 mia. euro for at holde sig oven vande, så er det kun en dråbe i havet, svarende til en fjerdedel af én procent af den samlede coronagæld indtil nu. Udgiften er forsvindende lille, når man sammenholder den med tabet af liv og den økonomiske krise verden over.

Staten baner vejen for privat profit

Hele situationen ser særligt absurd ud, når man tænker på, at den farmaceutiske forskning i den såkaldte private sektor, får hovedparten finansieret af offentlige kasser. Moderna modtog 2,5 mia. USD i offentligt tilskud, men prøvede stadig at lænse køberne med eksorbitante priser. Pifzer praler med ikke at have taget imod skatteydernes penge, men dette PR-stunt har intet grundlag i virkeligheden, for deres vaccine er baseret på offentligt betalt research udført af tyske BioNTech, som har fået 450 mio. USD i offentlige midler.

Disse tal er bare toppen af isbjerget, hvis man medregner de tilskud, som stater generelt yder universiteter, forskningsinstitutter, uddannelse og grundforskning. Det er sådan fundamentet af viden og know-how, der ligger til grund for al innovation, bliver lagt.

”Når jeg har forsøgt at advokere for, at Finland skal udvikle sin egen vaccine, støder jeg på samme hovedargument: At du har brug for en enhed, der er stærk nok til at skuldre risikoen,” bemærker Saksela. ”Men det er alt sammen tom snak, viser det sig, når virksomhederne både kræver og får fritagelse fra ethvert ansvar.”

”For eksempel har vi alle disse nye typer af biologisk medicin, der knytter sig til vacciner i en teknisk-videnskabelig forstand, som er produceret med den samme DNA-teknologi, hvor priserne beløber sig til ren afpresning”, siger Saksela. ”Det er ret trist. Den højeste pengesum, man kan presse ud af individer og stater, dikterer prisen. Og endelig er produkterne jo baseret på offentligt finansieret forskning, præcis som tilfældet er med vaccinerne”.

Med andre ord betaler vi for det samme vaccineskud to gange. Første gang for dets udvikling, og anden gang for slutproduktet. Vi betaler måske endda tre gange for det, fordi regeringerne er gået med til at tage ansvaret for eventuelle bivirkninger. Det er en velkendt dynamik mellem store virksomheder og stater: Profitterne er private, mens risici socialiseres.

”Når jeg har forsøgt at advokere for, at Finland skal udvikle sin egen vaccine, støder jeg på samme hovedargument: At du har brug for en enhed, der er stærk nok til at skuldre risikoen,” bemærker Saksela. ”Men det er alt sammen tom snak, viser det sig, når virksomhederne både kræver og får fritagelse fra ethvert ansvar.”

Det nuværende patentbaserede monopolsystem er en relativt ny udvikling, og er ikke en uundgåelig bivirkning af kapitalismen. Så sent som i 1940erne var det primært stater, som finansierede medicinsk forskning, mens medicinalvirksomhedernes rolle var begrænset til produktion og salg. Nu til dags støtter stater virksomhederne i form af forskellige subsidier og monopolprivilegier.

Skaden herved er langt større end knaphed og uoverkommeligt høje priser. Det er for eksempel dårlig forretning at stoppe nye sygdomme i at opstå. Biotech-virksomheden Gilead så sin profit dale i 2015-16 som konsekvens af virksomhedens nye Hepatitis-C-medicin, som endte med at kurere de fleste patienter. Samme perverse incitamentsstruktur har saboteret forsøg på at skabe forebyggende vacciner, selvom sundhedseksperter har efterlyst det i 20 år.

Havde vi investeret i forebyggende research, kunne udbruddet være blevet stoppet, da det opstod i Kina. I et interview i New York Times, siger professor i mikrobiologi og immunologi ved Columbia universitet, Vincent Racaniello, hårdt og kontant: ”Den eneste grund til, at vi ikke har stoppet udbruddet endnu, er fordi ,der ikke er nok finansiel opbakning til det”. Sygdomsøkolog og sundhedsekspert Peter Daszak er enig: ”Alarmklokkerne ringede med SARS, men vi valgte at trykke på snooze-knappen. Og vi trykkede på snooze-knappen igen, da alarmen gik af under Ebola, MERS og Zika”.

Desværre er der endnu ikke mange tegn på, at politiske ledere er ved at vågne op. Der er desperat mangel på vacciner, mens medicinalvirksomheder kæmper for at følge med. Dette er et direkte resultat af helliggørelsen af patentsystemet, men også af det faktum, at patenter udelukker løsninger uden for det profitdrevne system. Idet vacciner kun kan produceres i laboratorier ejet af patenthavere, står de fleste medicinfabrikker i verden ubenyttet hen. En nødløsning foreslået af Indien og Sydafrika, med opbakning fra flertallet af verdens regeringer i Verdenshandelsorganisationen WTO, søgte at ophæve patenter på coronavaccinerne. De rige lande, anført af USA og EU, afslog det kategorisk.

I mellemtiden har de rige nationer lagt billet ind på hovedparten af de forudbestilte vacciner. Ser vi bort fra etikken, er det stadig en katastrofal måde at bekæmpe pandemien. Der bliver produceret utilstrækkelige mængder vaccine, og distributionen er betinget af velstand frem for rationel sundhedspolitik. Selv rige lande er endt med at skyde sig selv i foden i takt med, at virussen har fået lov at mutere og sprede sig verden over.

Inden for det globale hierarki hører Finland blandt de mest privilegeret lande. Men flaskehalsen i vaccineproduktionen har en negativ indvirkning på alle, inklusive finnerne. Professor Saksela lægger vægt på, at det er afgørende, at vi begynder at tale alvorligt om beredskab på både nationalt og globalt niveau. Verden er langt fra at få den aktuelle pandemi under kontrol, og den grumme realitet er, at den næste pandemi kun er et spørgsmål om tid.

”At det hele overlades til markedskræfterne, er kendetegnende for vores tid,” siger Saksela. ”Men om det nu også er en fornuftig tilgang, burde i det mindste overvejes nøje.”

Socialdemokratisk paradis?

Finland bliver ofte fremstillet som et nordisk drømmeland i internationale medier. Under den nuværende pandemi har den nye venstrefløjsregering styrket landets progressive image yderligere. Man kunne komme for skade at tro, at en sådan regering ville være fortaler for en offentligt finansieret og fri vaccineteknologi. Men de sidste par årtier nyliberalisme har kastet en lang skygge efter sig.

”Uanset hvor godt og livsnødvendigt dit produkt er, er det meget vanskeligt at få det søsat, hvis ikke intentionen er at tjene penge.”

Det socialdemokratiske parti begyndte i 1990erne at omforme sig efter Tony Blairs ’New Labour’ og Bill Clintons Demokratparti. Allerede i 2003 blev Finlands nationale vaccineudviklingsprogram stoppet. Det skete under en socialdemokratisk sundhedsminister for at bane vejen for multinationale medicinalselskaber.

Selvom vaccinen har modtaget meget opmærksomhed i finske medier, har der været meget lidt debat om den i den politiske offentlighed, ikke mindst fordi oppositionen er langt mere fjendtligt indstillet over for den offentlige sektor end partierne ved magten. I stedet for statsfinansiering har Saksela og hans partnere modtaget følgende råd fra sundhedsministeren: etablér en startupvirksomhed, og gå i gang med at bejle til venturekapitalister.

Saksela håber dog stadig, at de kan nå at sikre den nødvendige finansiering. Men det betyder, at de i stadig større grad må indordne sig den tossede logik bag markedsdrevet farmaceutisk forskning: Uanset hvor godt og livsnødvendigt dit produkt er, er det meget vanskeligt at få det søsat, hvis ikke intentionen er at tjene penge .

”En fase 3-test vil nok stadig indebære et vaccinepatent, som vi mener, kan være potentielt profitabel,” siger Saksela, ”men det bliver ikke i afpresningsstørrelsen”.

Læs originaludgaven af ovenstående artikel her: https://jacobinmag.com/2021/02/finland-vaccine-covid-patent-ip?fbclid=IwAR3XdBqpOtmFzWEPoslMhiJnbOe27fv9D0tkkoXEhbjFQbOGnluCfQx-MKk