Polens regering under anklage for magtfuldkommenhed

Polens overgang fra kommunisme til demokrati for 35 år siden var alt i alt fredelig og forhandlet. Landets første ikke-kommunistiske ministerpræsident Tadeusz Mazowiecki ønskede ikke hævn, men at trække en “tyk streg”, som det blev sagt, over fortiden. Alle – selv nuværende og tidligere kommunister – skulle have en chance i det nye post-kommunistiske system.

I årene efter 1989 blev polsk politik mere polariseret og konfrontatorisk. De demokratiske spilleregler havde svært ved at finde fodfæste. Der blev ligefrem talt om politiske “borgerkrige”.

Vi har været vidner til sådan en politisk ”borgerkrig” før og efter det polske valg 18. oktober sidste år. Før valget var der ingen villighed til forhandlinger og kompromisser fra hverken regeringen eller oppositionen. Efter valget har det nye oppositionsparti, Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) beskyldt den ny regering for politiske udrensninger, magtfuldkommenhed og alskens ikke-demokratiske metoder.

Ekstraordinær politik

Den ny regerings og oppositionens strategier analyseres og kommenteres ivrigt i polske medier. I en meget interessant analyse i ugeskriftet Polityka understreges, at den første fase er altafgørende for den midtsøgende regering under ledelse af Donald Tusk, som kom til magten efter valget.

Tusk-regeringen vil sikre kontrollen over vigtige statslige institutioner – frem for alt over domstolene og de statslige medier. Repræsentanter fra det gamle system skal kunne stilles retligt til ansvar for deres gerninger, hvilket også er sket.

Første fase betragtes som en overgangsfase, kendetegnet ved “ekstraordinær” politik. Den skal vare så kort som muligt. Herefter vil regeringen, så vidt det lader sig gøre, forsøge at gennemføre sine valgløfter. Den linje skønnes at appellere til flest vælgere, uanset at regeringen vil støde på, at præsident Andrzej Duda – som blev indsat under PiS-regeringen – vil bruge sin vetoret.

Flertallet i den polske befolkning accepterer krigene i toppen mod fred og ro i hverdagen, ganske som vi oplever det under rigtige krige. I Moskva, Kyiv og Jerusalem spiser folk på cafeer og restauranter samtidig med, at krigen raser i andre dele af landet.

Polske tilstande

Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) anklager den nye regering for alle de ting, som PiS selv blev anklaget for, da partiet sad med regeringsmagten. Gennem demonstrationer og protester anklager PiS dermed Tusk-regeringen for brud på retsstaten – for at styre medierne og domstolene og for at skabe kaos med sine politiske hævntogter. Kort sagt bruger den nye regering ifølge Pis politistatsmetoder.

Præsident Andrzej Duda og tidligere ministerpræsident Mateusz Morawiecki har anmodet EU om at gribe ind over for den ny regerings tiltag, men indtil videre uden de store resultater

Vi må sande, at det polske demokrati ikke har det godt. Men vi oplever ”polske tilstande” i forskellige former i andre lande i Europa. Selv i gamle demokratier er det ikke ualmindeligt, at regeringerne udøver kontrol over retssystemet og de statslige medier. Det er heller ikke unormalt at stille repræsentanter for oppositionspartier for retten under beskyldninger for korruption. Måske er det ikke polske men amerikanske tilstande, der har spredt sig i Europa.