Politiet sletter 33.400 registreringer i fingeraftryks-register

Politiet har i et årti ulovligt gemt på fingeraftryk fra sigtede, men ikke dømte danskere. Under arbejdet med at rydde op i fingeraftryks-registeret er der alene de seneste to år blevet slettet 18.400 fingeraftryk i registret. »En tilsvarende opførsel fra borgernes side ville – og burde – straks udløse alvorlige sanktioner,« lyder det fra Retspolitisk Forening om den langsommelige sletning.

Af Kim Kristensen

Et årti efter det blev besluttet, at ikke-dømte danskeres fingeraftryk skal slettes fra politiets register, er 33.400 registreringer foreløbigt blev slettet. Det oplyser justitsminister Nick Hækkerup (S) til Folketingets retsudvalg.

Når Folketinget i 2010 vedtog at slette fingeraftrykkene, skyldtes det, at en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol medførte, at dna-profiler fra sigtede – men ikke dømte personer – skulle slettes efter 10 år. Udgangspunktet i menneskeretten er individets frihed og privatliv, staten må derfor kun registrere det allermest nødvendige om borgerne.

Loven gjaldt sletning fra DNA-registeret. Men det blev samtidig besluttet administrativt at indføre tilsvarende regler for sletning af fingeraftryk. Rigspolitiet havde ellers hidtil først slettet oplysninger om fingeraftrykkene i Det Centrale Fingeraftryksregister, når de pågældende personer var 80 år – eller to år efter deres død.

Det har dog vist sig lettere sagt end gjort at få slettet fingeraftrykkene. Hvor anvendelsen af dna-profiler til politimæssigt formål er af relativ ny dato, går de ældste registreringer i fingeraftryks-registeret tilbage til 1949. Hvilke betyder, at alle de 330.000 personer, der er registreret i fingeraftryks-registeret, skal gennemgås. På grund af den tidligere registreringspraksis er det ikke muligt for så vidt angår størstedelen af aftrykkene i registeret at konstatere – præcis hvilken sigtelse der har ført til optagelsen af den pågældende person i registeret, og følgelig heller ikke, hvorvidt sigtelsen har ført til en fældende afgørelse eller ej.

Nyt IT-system

Selv om Rigspolitiet ikke fører statistik over, hvor mange registreringer der årligt slettes fra fingeraftryksregistret, så har man nu foretaget en søgning i systemets tilgængelige logfiler og vurderer på den baggrund – at der samlet set altså er slettet 33.400 registreringer i perioden fra maj 2014 til november 2019.

Når det ikke er muligt at oplyse noget om antallet af slettede fingeraftryk i perioden før 2014, skyldes det, at Rigspolitiet på det tidspunkt overgik til brugen af det nuværende IT-system. Det er heller ikke muligt i systemet at fremsøge oplysninger om, hvad der konkret ligger til grund for sletning af den enkelte registrering. Justitsministeren understreger derfor, at tallet 33.400 ikke er »retvisende« for, hvor mange som er blevet slettet som konsekvens af ændringen i 2010. Tallet dækker også over daglige sletninger, herunder fingeraftryk der alene er midlertidigt indlæst i forbindelse med søgninger, samt sletning af fejlrettelser og opdateringer.

Men ifølge Nick Hækkerup har arbejdet med at føre den nye slettefrist ud i livet dog alene i 2018 -19 medført, at 18.400 fingeraftryk er blevet slettet, hvilket indgår i det samlede tal på 33.400 slettede aftryk.

Manglende iver og kovendinger

Den langsomme sletning af fingeraftrykkene er tidligere blevet kritiseret af såvel retspolitikere som Retspolitisk Forening, som mener, at den langsomme sletning må skyldes, at Rigspolitiet ikke tager opgaven særlig alvorligt.

Denne ‘perlerække’ af overtrædelser strider overordnet mod enhver regerings generelle pligt til rettidig omhu

Bjørn Elmqvist, Retspolitisk Forening

I dag henviser formanden for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist, til, at den blot er en i »perlerække« de senere år af kritisable sager hos politiet og anklagemyndigheden: Den såkaldte Pusher Street-sag, hvor statsadvokatens anklager selv overtrådte straffeloven. Tele2-sagen hvor Danmark stadig afviser at følge en afgørelse fra EU-Domstolen om masselogning af danskernes brug af hovedsageligt mobiltelefoner. Og senest selvfølgelig teledata-sagen, hvor forskellige fejl og usikkerheder i teledata, kan have betydet, uskyldige er blevet dømt – eller forbrydere gået fri.

»Denne ”perlerække” af overtrædelser strider overordnet mod enhver regerings generelle pligt til rettidig omhu,« siger Bjørn Elmquist. »En tilsvarende opførsel fra borgernes side ville – og burde – straks udløse alvorlige sanktioner«.

»Danske Dydsmønstre«

Skiftende regeringer og justitsministre har da også gennem årene foretaget flere kovendinger i fingeraftrykssagen. Således var det den daværende konservative justitsminister, Brian Mikkelsen, som fik vedtaget loven i 2010, hvilket han senere fortrød. I 2015 fortalte Brian Mikkelsen, at det var »en dum beslutning«:

»Vi er altid dydsmønstre i Danmark, så vi vil altid følge de kendelser, der er internationalt, og derfor var det hamrende ærgerligt«, lød det dengang.

Og da Socialdemokratiet overtog regeringsmagten i 2011, ville partiet gerne følge menneskerettighedsdommen og folketingsbeslutningen om at slette registret – for så efter regeringsskiftet i 2015 ikke længere at mene, at der var behov for at slette de mange fingeraftryk.

På den anden side mente Venstre – der i 2011 sad i opposition og dengang ville bevare registret – efterfølgende, at loven fra 2010 skal følges og at uskyldige mennesker ikke på livstid skal have opbevaret deres fingeraftryk hos politiet.

I dag oplyser Nick Hækkerup til retsudvalget, at Rigspolitiet netop er blevet færdig med gennemgangen af fingeraftryks-registeret, og han »snarest« vil orientere udvalget om resultatet.

Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.