Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
9. april. 2019

Uskyldige fanget i fingeraftryksregister

Et årti efter det blev besluttet, at ikke-dømte danskeres fingeraftryk skal slettes fra politiets register er det endnu ikke sket. »Det er ikke tilfredsstillende,« konstaterer justitsministeren, og det samme mener retspolitiker og retspolitisk forening.

Foto: CC

Et årti efter det blev besluttet, at ikke-dømte danskeres fingeraftryk skal slettes fra politiets register er det endnu ikke sket. »Det er ikke tilfredsstillende,« konstaterer justitsministeren og det samme mener retspolitiker og retspolitisk forening.


Af Kim Kristensen

Det trækker ud med at få slettet uskyldige danskeres fingeraftryk i politiets register. Et årti efter, at Folketinget besluttede, at fingeraftryk fra sigtede, men ikke dømte personer, skulle slettes efter 10 år, mangler politiet stadig at gøre dette.

»Det er ikke tilfredsstillende, at arbejdet endnu ikke er færdiggjort,« skriver justitsminister Søren Pape Poulsen (K) således til Folketingets retsudvalg. »Justitsministeriet er derfor løbende i tæt dialog med Rigspolitiet om politiets arbejde med oprydning i fingeraftryksregistret, og Rigspolitiet indsender i løbet af foråret sin afdækning«. Når Folketinget i 2010 vedtog at slette fingeraftrykkene, skyldtes det, at en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol medførte, at dna-profiler fra sigtede, men ikke dømte personer, skulle slettes efter 10 år. Loven gjaldt sletning fra dna-registeret, men det blev samtidig besluttet administrativt at indføre tilsvarende regler for sletning af fingeraftryk. Rigspolitiet havde hidtil først slettet oplysninger om fingeraftrykkene i Det Centrale Fingeraftryksregister, når de pågældende personer var 80 år – eller to år efter deres død.

Både Enhedslistens retsordfører og formanden for Retspolitisk Forening kritiserer den manglende handling fra justitsministerens side. Foto: Retspolitisk Forening.

330.000 personer

Det har dog vist sig lettere sagt end gjort at få slettet fingeraftrykkene. Hvor anvendelsen af dna-profiler til politimæssigt formål er af relativ ny dato, går de ældste registreringer i fingeraftryksregisteret tilbage til 1949. Hvilke betyder, at alle de 330.000 personer, der er registreret i fingeraftryksregistret, skal gennemgås.

Det er på grund af den tidligere registreringspraksis ikke muligt for så vidt angår størstedelen af aftrykkene i registeret at konstatere, præcis hvilken sigtelse, som har ført til optagelsen af den pågældende person i registeret, og følgelig heller ikke, om sigtelsen har ført til en fældende afgørelse eller ej.

Ifølge justitsministeren har Rigspolitiet dog løbende slettet de fingeraftryk, politiet »positivt har kvalificeret til sletning«.

Dumpekarakter

Alligevel kalder Enhedslistens retspolitiske ordfører, Søren Søndergaard, det »uacceptabelt«, at fingeraftrykkene stadig ikke er blevet slettet efter så lang tid.

»Det er oplysninger om borgerne, som myndighederne uretmæssigt ligger inde med, og når det kan tage så lang tid, kan det kun skyldes, at det ikke bliver prioriteret særlig højt,« siger Søren Søndergaard.

Formanden for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist, giver sletningsarbejdet »dumpekarakter« og undrer sig over justitsministerens tålmodighed i netop sagen om fingeraftrykkene.

»Det er dog en ganske uacceptabel langsommelighed og ineffektivitet med hensyn til anvendelse af politiregistre og -arkiver, politiet udviser i denne sag, og justitsministerens reaktion står slet ikke mål med den stramningsiver, han ellers altid udviser, når det drejer sig om at gøre sanktioner skrappere,« siger Bjørn Elmquist. »Man skal huske på, at det her drejer sig om borgernes retssikkerhed og beskyttelse mod misbrug af myndighedernes ulovlige magtudfoldelse, og selv om der i det tiår, som er gået siden Folketingets beslutning om sletningsordningen, har siddet adskillige andre justitsministre i stolen, er det den person, som sidder der nu, som har ansvaret«.

Brian Arthur Mikkelsen, der som justitsminister fik vedtaget loven i 2010. Sletningsarbejdet får dumpekarakter af Retspolitisk Forenings Bjørn Elmqvist. Foto: CC

Skiftende holdninger

Skiftende regeringer og justitsministre har gennem årene foretaget flere kovendinger i fingeraftrykssagen.

Således var det Søren Pape Poulsens partifælle, den daværende konservative justitsminister Brian Mikkelsen, som fik vedtaget loven i 2010, hvilket han senere fortrød. I 2015 fortalte Brian Mikkelsen, at det var »en dum beslutning«:

»Vi er altid dydsmønstre i Danmark, så vi vil altid følge de kendelser, der er internationalt, og derfor var det hamrende ærgerligt«, lød det dengang.

Og da Socialdemokratiet overtog regeringsmagten i 2011, ville partiet gerne følge menneskerettighedsdommen og folketingsbeslutningen om at slette registret, for så efter regeringsskiftet i 2015 ikke længere at mene, at der var behov for at slette de mange fingeraftryk.

På den anden side mener Venstre, der i 2011 sad i opposition og dengang ville bevare registret, i dag, at loven fra 2010 skal følges og at uskyldige mennesker ikke på livstid skal have opbevaret deres fingeraftryk hos politiet.


Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER