Replik til Anders Lundkvist: Enhedslisten, EU og demokrati

Replik til Anders Lundkvist: Enhedslisten, EU og demokrati

af Kit Aastrup

Jeg er medlem af et netværk, som arbejder for at bevare EU-modstanden i Enhedslisten. Derfor synes jeg det er relevant at svare på Anders Lundkvists lange forsvarstale for Den Europæiske Union, i det følgende EU.

Det er svært at vide, hvor man skal begynde, når man synes det er så forkert og så naivt, men lad mig starte med slutningen, hvor Anders Lundkvist vil lave EU om til noget helt andet og tilsyneladende tror på, at det kan lade sig gøre:

”For det første skal vi i EU støtte omstillingen fra nyliberal sparepolitik til Keynesiansk finanspolitik, og når styrkeforholdene bliver til det, da arbejde for at Det Indre Marked erstattes med en mere demokratisk regulering af økonomien, hvilket først og fremmest kræver, at kapitalens frihed udvandes, begrænses eller afskaffes. Vi skal have kapitalkontrol, som vi havde i EU og medlemsstaterne før 1980, og styringen af den Europæiske Centralbank skal demokratiseres og (i dag er den uafhængig af politikerne).”

Hvis man ser på de 4 grundpiller, også kaldet de 4 ”friheder” i EU, den fri udveksling af kapital, varer, tjenesteydelser og arbejdskraft, så er det jo ærkeliberal politik. Det kan man ikke lave om på uden at lave selve Unionstraktaten helt om. Hvad er det for styrkeforhold, der tales om? Det er jo ikke ligesom det danske folketing, hvor forskellige partier stemmer om lovene. Konstruktionen af EU er helt og aldeles udemokratisk, og der er ingen, som kan stemme sig til magten. Det er en ønsketænkning, som ikke har noget hold i virkeligheden.

Anders Lundkvist mener at ”en Keynesiansk ekspansiv finanspolitik” er blevet mulig, fordi der er kommet en Genopretningspakke til Sydeuropa og kravet om balancerede offentlige budgetter er blevet suspenderet. Det er jo en ren kriseforanstaltning, som ikke betyder, at den økonomiske politik er ændret grundlæggende. Anders Lundkvist mener også, at socialister i EU kan påvirke indefra. Hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Det er en umådelig optimistisk og naiv tankegang.

Dernæst spørger Anders Lundkvist hvem Danmark skal samarbejde med, hvis vi ikke er i EU? England og de øvrige nordiske lande bliver straks afskrevet og Danmark vil trække sig ind i sig selv og blive nationalkonservativ, postuleres det. Danmark skal selvfølgelig gøre det, som Storbritannien allerede er i fuld gang med at gøre, nemlig at lave handelsaftaler med de lande, som man ønsker at handle med. Der er store toldmure omkring EU, så det er i øjeblikket faktisk svært at handle med andre lande end landene i EU. ​​ Danmark handler heller ikke med alle lande i EU, de største handelspartnere har været England før Brexit og Tyskland og Sverige. Et land som f. eks Frankrig har der ikke været meget handelssamarbejde med. Der er intet, der tyder på at Danmark skulle blive nationalkonservativ, med mindre de konservative bliver det største parti i Danmark og får regeringsmagten.

Anders Lundkvist mener, at det er forkert at kalde EU for udemokratisk eller antidemokratisk selv om der ikke er direkte demokrati i parlamentet. Han mener at demokratiet er indirekte, fordi det udspringer af de valgte regeringer i de forskellige lande, og at demokrati er mere end valg. ​​ Tjaaa, men hvordan skal ”folket” så bestemme, hvis man ikke kan stemme sig til noget? Demokrati betyder jo folkestyre, og det er der ingenting af i EU, tænk blot på kommissionen, som er EU's regering. Den består 100 % af IKKE direkte valgte medlemmer.

Anders Lundkvist mener også, at vi på grænseoverskridende spørgsmål må give afkald på national selvbestemmelse. Det er for eksempel klima, og det vil givetvis fremover blive vigtige spørgsmål, som man ikke kan overlade til eurokraterne i EU. Det er svært at tro på, at EU er i gang med at ændre sin politik og er ved at lave omstilling fra nyliberal sparepolitik til Keynesiansk finanspolitik. Det er ren ønsketænkning, og det tilføjes også ”når styrkeforholdet er til det.” Samtidig nævnes det, at ”venstrefløjen i Europa står i dag i en historisk svag position”.

Anders Lundkvist slutter sit indlæg med at sige ”Enhedslisten bør overveje, hvordan det kan være, at en meningsundersøgelse for to år siden viste, at kun 25% af vores vælgere er enig i delprogrammets afvisende holdning til EU, 65% var positive overfor EU.” Jeg har ikke hørt om den undersøgelse, men jeg tror ikke den holder i dag, hvor Storbritannien er trådt ud og ser ud til at klare sig glimrende. UK har lavet rigtig mange handelsaftaler med lande og handelssamarbejder over hele verden.