Reportage: Månedlange uddannelsesbesættelser mod forringelser nærmer sig sin afslutning 

Vi står i forhallen til Teater Rex i det centrale Athen, der er en del af Grækenlands Nationalteater. Det huser også Grækenlands velansete kunst- og skuespillerskole. 

Stedet er er letgenkendeligt som indgang til et teater med marmorgulv og billetluge, men noget er anderledes, end det plejer at være: Væk er personalet i billetlugen, de forventningsfulde teatergæster og plakaterne med de kommende forestillinger. I stedet er alle væggene plastret til med bannere med politiske budskaber.  

Ved at et langt bord centralt i lokalet sidder en gruppe unge skuespillere og teaterstuderende. De klippe-klistrer collager med krav til den fremtidige udformning af deres uddannelse. I den anden ende af lokalet står et improviseret bordtennisbord lavet af papkasser og to sammensatte borde.  

Andre studerende går målrettet rundt og koordinerer praktiske gøremål, og et par stykker sidder i hjørnerne og skriver på deres laptops. 

Rolig jazz breder sig i lokalet fra en højtaler.

En kamp mod neoliberale uddannelsesreformer

Vi skal mødes med Konstantinos. Han er 27 år og skuespiller. 

Han byder os velkommen på sit improviserede kontor i kælderen, hvor flyers med politiske budskaber ligger side om side med romaner. Han joker med, at det er sådan, det går, når arbejderne overtager produktionsmidlerne.  

Teatret har nemlig de seneste 50 dage været besat af studerende og undervisere. Besættelsen startede som en protest imod en beslutning fra den konservative regering om at ”degradere” uddannelsen. 

Konstantinos forklarer: ”De degraderer vores uddannelse, så den nu ikke tæller for mere end en studentereksamen. Per dekret bliver vi gjort til ufaglærte og mister rettigheder som løn og sygesikring.” 

Men de studerende forstår også besættelsen som en del af en bredere kamp mod neoliberale reformer af uddannelsessektoren.  

”Samtidig med at de fjerner gyldigheden af de offentlige uddannelser, forsøger regeringen at få anerkendt de private uddannelser. Det handler om at flytte uddannelse over på markedets hænder,” siger Konstantinos.

Han refererer til den konservative regerings mål om at opbygge en privat uddannelsessektor med private universiteter. 

Grækenland har selv igennem sparepolitikkens tid fastholdt gratis videregående uddannelse på offentlige hænder. Det skyldes i høj grad, at den græske forfatning efter militærdiktaturets fald fastsatte retten til gratis uddannelse og et offentligt monopol på uddannelse. 

Protesterne har derfor også været bredere end blot de påvirkede kunstinstitutioner, fortæller Konstantinos:

”Der har været i alt 11 besættelser. Det har været alle de kunstneriske uddannelser og mange bygninger på universiteterne.”  

I perioden med de 50 dages besættelse i Rex-bygningen har de studerende haft en række kreative værksteder og har opsat tre skuespil, som ifølge Konstantinos har trukket fulde huse. Det har fået mange i teatret, som aldrig har været der før.

Besættelsen slut, men bevægelsen fortsætter

Den 2. april sluttede det dog. Direktøren for teatret havde beordret, at der skulle lukkes for el, vand og varme. Det har fået de strejkende til at forlade besættelsen. Andre besættelser fortsætter dog ufortrødent. 

Besættelsernes lange varighed skyldes i høj grad, at regeringen ikke har været villige til at sætte politiet ind mod dem. En enkelt besættelse af universitetets hovedbygning er ryddet af politiet. De resterende ti er fortsat i fred. 

”Regeringen vil ikke sætte politiet ind mod studerende halvanden måned før et valg” vurderer Konstantinos. 

En anden mulig faktor er den store folkelige mobilisering efter togkatastrofen ved Tempe. Her har været adskillige store demonstrationer og brede 24-timers strejker.  At rydde en række studenterbesættelser vil kun give mobiliseringen mere vind i sejlene. 

Efter Solidaritets besøg på Rex teater ryddede det græske politi den 6. april endnu en besættelse. Det drejer sig om Olympia-teatret, et kommunalt teater i Athen hvor ti personer er anholdt. 

Selvom besættelsen af Rex-teatret er ophørt, fortsætter de studerende deres protester som en del af den bølge af protester og mobilisering, som har kendetegnet optakten til det græske parlamentsvalg 21. maj.