Forudsigelig og tragisk togulykke rusker op i græsk politik

I Grækenland sluttede vinteren med den værste togulykke i landets historie, da et passagertog med ca. 350 passagerer og et godstog kolliderede i fuld fart lige før midnat den 28. februar.

Ulykken skete i Tempidalen nær byen Larissa, der ligger mellem Athen og Grækenlands næststørste by Thessaloniki. Mindst 57 mennesker døde i ulykken, og mindst 85 blev såret. Passagertoget var på vej fra Athen til Thessaloniki og godstoget var på vej i modsat retning.

Ulykken skete i slutningen af en forlænget weekend. Da Thessaloniki er en universitetsby, var mange af passagererne studerende på vej hjem fra ferie.

Dagen efter ulykken var hele Grækenland i chok, og regeringen proklamerede tre nationale sørgedage, hvor al normal politisk aktivitet skulle indstilles. 

Samme dag trådte transportministeren Kostas Karamanlis tilbage – efter eget udsagn fordi det var det mindste, han kunne gøre for at ære de efterladte.

Stationsforstanderen i Larissa blev anholdt og sigtet for uagtsomt manddrab.  

Premierminister Kyriakos Mitsotakis var i den forbindelse hurtig til at erklære, at ulykkens skyldtes en tragisk menneskelig fejl.

Forgæves advarsler

Den forklaring viste sig dog hurtigt utilstrækkelig. Den første reaktion med chok og sorg hos den græske befolkning blev hurtigt blandet med vrede.

Den 3. marts kom det nemlig frem, at den græske regering adskillige gange er blevet advaret om manglende sikkerhed i forbindelse med togdriften. Så sent som 7. februar udsendte jernbanearbejdernes fagforening en advarsel om, at en større ulykke kunne være nært forestående, hvis der ikke blev gjort noget ved sikkerheden:

”Vi vil ikke sidde passivt og vente på, at ulykken sker” udtalte fagforeningen ifølge den græske statslige TV- og radiostation ERT. 

Den manglende sikkerhed skyldes i høj grad, at man ikke har et virksomt automatisk signal- eller sikkerhedssystem. Man er derfor nødt til at dirigere togene manuelt, hvilket øger risikoen for fejl.

Faktisk besluttede EU-domstolen to uger før ulykken at sagsøge Grækenland for ikke at bruge togsikkerhedssystemet ETCS, som er påkrævet i EU. Systemet advarer togføreren i god tid, hvis der er genstande på skinnerne. Det kender vi i Danmark: Det er det, der gør, at togene ofte går i stå, når der falder blade på skinnerne om efteråret.

Grækenland fik faktisk i 2002 installeret både sikkerhedssystem og automatisk signalsystem. Men i forbindelse med den af EU pålagte sparepolitik under gældskrisen i 2010’erne undlod man at vedligeholde systemet. Det holdt gradvist op med at fungere, indtil det blev taget ud af drift.

Siden har man fra regeringens side ikke prioriteret at få det op at køre igen.

Protester mod et dysfunktionelt system

Tanken om, at ulykken kunne være undgået, hvis regeringen havde handlet på advarslerne og forbedret sikkerheden, har ført til flere store demonstrationer i både Athen og Thessaloniki og til strejker blandt togpersonale og jernbanearbejdere.

I dagene efter ulykken var det især studerende, der protesterede. Det skyldes, at der som nævnt var mange studerende ombord på toget. Søndag 5. marts foregik de hidtil de største demonstrationer i Athen og Thessaloniki, hvor ca. 60.000 offentligt ansatte deltog. Der er fortsat daglige protester og ulykken fylder stadig næsten alt i nyhedsbilledet i Grækenland.

Katastrofen og de efterfølgende protester kommer, mens Grækenland gør klar til at gå til valg. Det var forventet, at den konservative regering ville udskrive valget til afholdelse 9. april, men valgkampen er indtil videre udskudt. Regeringen vil beskytte sig selv mod de politiske konsekvenser af ulykken.

Enorme erstatninger skal udbetales til overlevende og efterladte fra katastrofen, og store summer skal investeres i sikkerhed. Samtidig har regeringen forsøgt at brede skylden ud. Først og fremmest ved at skyde skylden på enkelte medarbejdere hos de græske jernbaner, men også ved at give alle regeringsbærende partier del i ansvaret i et forsøg på at svække de to store oppositionspartier, det socialistiske Syriza og socialdemokratiske PASOK.

Katastrofen i Tempi er blevet et billede på de dybe problemer, der præger det græske samfund. Nepotisme, korruption og brutale nedskæringer har skabt en offentlig sektor, der ikke kan løfte fundamentale opgaver.

Demonstranternes krav og paroler peger på de grundlæggende problemer.  Ulykken har skabt usikkerhed om udfaldet af det kommende valg, men måske har den også skabt grobund for en ny social bevægelse i Grækenland.

Ditte Nørgaard Graven studerer teologi på Københavns Universitet og laver podcasten “Græske tilstande” på Radioaktiv.