Rødt-grønt flertal vipper Norges borgerlige regering af pinden

Det norske valg viste en klar tendens til venstredrejning. Det var samtidig et valg med en række klare emner i forgrunden. Den norske venstrefløj satte stor fokus på den voksende ulighed i samfundet, og på den store olie-elefant i lokalet. For første gang i 60 år kom et parti til venstre for det SF-lignende SV klart ind i det norske parlament Stortinget – nemlig partiet Rødt, der er søsterparti til danske Enhedslisten.

Klimavalg. Erna Solberg-regeringen gled i olie- og gas-industrien, som unge kræver stoppet og omlagt til vedvarende energi.

Ulighedsprotestvalg. Olie- og gas-boringernes indtjente milliarder har sammen med den borgerlige regerings skattelettelser til de rige skævvredet det norske velfærdssamfund og boligmarkedet til fordel for de få, forgyldte procenter. I valgkampen har de røde partier haft styrke til at sprede begrebet »Forskjellsnorge« med skarpt fokus på de økonomiske og geografiske forskelle, der splitter det langstrakte land.

Økonomisk ulighed er øget de seneste 30 år, hvor den rigeste procent i Norge har fordoblet sin del af indkomsterne – som tv-serien ”Exit” har udstillet. Stadig flere børn vokser op i fattigdom – mens antallet af milliardærer er femdoblet på 15 år.

Kvindevalg. Norsk politik og partier er præget af stærke kvinder, selv om dette valg har vist flest mandlige partiledere. #Me Too har spillet ind, og spørgsmålet om retten til abort skal strække sig fra 15, til 17, 20 eller 22 uger har præget valget.

Indliciteringsvalg. Private virksomheders overtagelse af velfærdsopgaver som sundhed, børnepasning og rengøring har mødt modstand og vrede i den norske befolkning. Den ny regering har flertal for mere kollektiv velfærd på offentlige hænder.

EU-modstand. En klar fremgang for modstanderne af Norge i EU og EØS-aftalen. Senterpartiet, Socialistisk Venstreparti og Rødt er sammen mod EU-tilknytningen gennem EØS-aftalen og vil arbejde på at få Norge ud af EØS-aftalen og erstattet af en handelsaftale. Indtil det sker vil især Rødt presse på for at bruge EØS-vetoretten aktivt. Det vil give diskussioner og konflikter – for Arbeiderpartiet støtter (ligesom Miljøpartiet) et stærkere samarbejde med EU gennem EØS.

Næstdårligste valg for socialdemokraterne i 100 år

Valget mandag 13. september ommøblerede det politiske landskab i Norge. Efter otte års højre-konservativ ledet borgerlig regering, med Fremskridtspartiet inde det meste af tiden, er der nu en centrum-venstre regering på vej, med Arbeiderpartiets formand Jonas Gahr Støre som statsminister.

“Socialdemokraterne i Arbeiderpartiet gik 1 procent og 1 mandat tilbage til 48 i alt. Det var partiets næstringeste valg siden 1924.”

Men den regering opnår kun sit flertal på 89 mandater, i kraft af, at Centerpartiet gik 3,3 procent og 9 mandater frem til 26 i alt, og Socialistisk Venstrepartiet gik 1,4 procent og 2 mandater frem til 13 i alt. Socialdemokraterne i Arbeiderpartiet gik 1 procent og 1 mandat tilbage til 48 i alt. Det var partiets næstringeste valg siden 1924.

Norge gik i Rødt

Medvirkende til at sikre den S-ledede centrum-venstre regering er partiet Rødts spring ind i Stortinget med 4,7 procent, der giver partiet 8 mandater. Det er hele 7 flere mandater end ved sidste valg i 2017, hvor Rødt ikke klarede den giftige spærregrænse på 4 pct. – og kun fik valgt partileder Bjørnar Moxnes ind som en enmandshær på et enkelt kredsmandat, eller ”udjevningsmandat”, fra Oslo.

Rødt har rødder i det maoistiske AKPml, men har lagt kadrepartiet med kandidat-medlemmer, marxistisk grundskoling og industriarbejder heltedyrkelsen – kendt fra Dag Solstads afdækkende romaner – bag sig. Partiet Rødt blev stiftet i 2007 ud fra bl.a. AKP og Rød Valgalliance, efter det lykkedes gennem års seje stridigheder at komme ud af sekterisk ’smågruppe’-tænkning med mini-vælgeropbakning – og gå fra kadreparti til at springe ud som bevægelsernes klimaparti, kvindeparti og klassekampsparti. Rødt stillede første gang op til Stortinget i 2007. Valget nu i 2021 viser, at Rødt på det bevægelses-aktivistiske grundlag har kunnet hente 3-4 procents vælgeropbakning selv i mellemstore og mindre byer rundt i Norge. Samtidig er et par tusind nye medlemmer strømmet til partiet, så Rødt har udsigt til 10.000 medlemmer.

Men Rødt opnåede ikke de 6 procent vælgeropbakning, som august-meningsmålingerne kunne give håb om. Og mangemillionær-socialdemokraten Jonas Gahr Støre har nu mulighed for at danne sin ’drømmekoalitions-regering’ mellem AP, SP og SV – uden at være afhængig af stemmeopbakning fra Rødt. – Og heller ikke afhængig af Miljøpartiet de Grønne, som med 3,8 procent ikke klarede spærregrænsen, og kun kommer ind på 3 ’kreds’mandater.

Arbejderpartiet og Senterpartiet vil fortsætte med det sorte guld

Det lykkedes klimabevægelser, miljøgrupper og nogle fagforeninger at gøre stemmeafgivningen til et klimavalg. Men selv om socialdemokraterne og SP har åbnet sig for en begyndende omlægning til vedvarende energi fra sol, vind og vand, vil de ikke som Socialistisk Venstreparti-formanden Audun Lysbakken og Rødt gå imod nye olie- og gas-boringer i Norges kæmpelagre – og slet ikke som Miljøpartiet lukke ned for olie- og gas-industrien. Til Arbeiderpartiets glæde kan Senterpartiet nu blokere for kravet om at stoppe olie- og gas-udvinding fra nye felter.

“Til Arbeiderpartiets glæde kan Senterpartiet nu blokere for kravet om at stoppe olie- og gas-udvinding fra nye felter.”

En hurtig omlægning, nedlægning eller lukning af det sorte guld griber dybt ind i norsk økonomi og 200.000 norske arbejdspladser! Selv om det norske samfund også i mange fremtids-år kan tappe tons af penge ud af den statslige oliefond, der bugner med 22.000 milliarder norske kroner.

Den ny norske regerings ministre ventes Jonas Gahr Støre først at kunne præsentere efter langstrakte forhandlinger med SP og SV om et regeringsgrundlag – måske i stil med Helle Thorning-regeringens fødselsbesvær i Det sorte Tårn. Socialdemokraterne vil søge at spille SVs (og Rødts) rød-grønne krav ud med det fremgangsrige, ’Radikale Venstre look-alike’ SP – for at Arbeiderpartiet kan slippe lettest muligt igennem med moderate reformer af klima-, velfærds- og social-politikken, luftede Jonas Gahr på valgnatten.

Den ny statsminister vil også søge bredest mulige flertal og reformer – gerne med Høyre og Erna Solberg – som Arbeiderparti-lederen roser for den dygtige og folkekære politik.

Men skattepolitikken forventes skærpet, så store selskaber og de rige skal have annulleret nogle af deres erhvervede skattefordele – og arbejdere og middelklassen med årsindtægter under 750.000 kr. skal ha’ skatte- og afgifts-lettelser.

”Rødt vil fortsat styrke tæt samarbejde med klima-, kvinde- og velfærds-bevægelser samt aktive fagforeninger i kampe for reformer,” lovede Rødts leder Bjørnar Moxnes på valgaftenen, da resultatet og mandaterne lå fast.