“Serbien kan blive det nye Belarus”

Det er hårde ord, der lyder fra de aktivister, jeg har sat stævne i et rum på Twitter.
Igor Azvner forklarer, at selvom venstrefløjen denne gang har fået pladser i parlamentet og byrådene, er der lang vej endnu. For det er utrolig svært at vinde folkets opbakning, når præsidenten og SNS-partiet sidder så massivt på medierne. Der findes stadig få uafhængige medier, men de er kun tilgængelige i de store byer.

Serbien er et demokratisk eksperiment, siger Nikola Kovačević, som til dagligt bor i Boston, hvor han studerer på universitetet. ”Den nuværende serbiske stat er ikke ret gammel, og vi har ikke haft ret mange år til at opbygge institutioner. Vi havde engang en ombudsmand. Det har vi ikke mere. Vi har ikke engang en rigsadvokat mere. Alting bestemmes af Vučić,” siger Nikola.

Vučić og Rusland

Der har været spekulationer, om Vučić’ gode forhold til Putin har haft betydning for valgresultatet. Men det ser ikke sådan ud, selv om danske medier har bragt indslag om serbere, der demonstrerer i gaderne med prorussiske slogans.

Igor er ked af, at det er det eneste, som udlandet interesserer sig for – fordi det igen sætter Serbien i et dårligt lys. ”Faktum er, at det er et fåtal, der støtter Rusland i krigen mod Ukraine”, siger Igor. ”Det er skamfuldt, at nogle demonstrerer, men protesten var ikke ret populær.”

Serbien er næsten helt afhængig af russisk gas i sin energi, og dets hær opretholder tætte bånd til  Ruslands militær. Kreml har også støttet serbisk modstand mod Kosovos uafhængighed ved at blokere FN-medlemskab for Beograds tidligere sydlige provins. Serbien støttede to FN-resolutioner, der fordømte Ruslands invasion af Ukraine – men nægter at deltage i sanktionerne mod Moskva.

Vučić insisterede ved et topmøde i oktober på, at hans bånd til Kreml havde beskyttet hans land mod energikrisen.

Valgsvindel

Ved valget søndag 3. april har beskyldninger om valgfusk fløjet rundet. Oppositionen og uafhængige observatører listede en række uregelmæssigheder og hændelser i forbindelse med afstemningen – herunder vold, trusler og bestikkelse. SNS fastholder imidlertid, at de hverken har manipuleret med stemmesedler eller presset vælgerne.

Beskyldningerne bakkes op af Viola von Cramon, der er EU-parlamentsmedlem med fokus på Kosovo. På Twitter og sin hjemmeside har hun udtalt, at ”Serbiens valg viste tegn på en positiv udvikling, og var kendetegnet ved et stort vælgerengagement. Serbien har derfor igen fået et mangfoldigt parlament.” Men, tilføjer hun: Valget i Serbien var hverken frit eller fair.”

Jelena Anasonović var valgobservatør til valget i Beograd, og beretter i telefonen til Solidaritet om mange uregelmæssigheder. For selvom de internationale valgobservatører rapporterede om, at valget nogle steder var ”frit og fair”, er der ikke tilstrækkeligt med valgobservatører til, at de kunne dække alle valgsteder, forklarer hun.

Der har været tilfælde, hvor folk er blevet betalt for deres stemme, fortæller hun. Folk har taget et billede af deres stemmeseddel, og derefter vist det til et medlem af regeringspartiet SNS udenfor valgstedet, hvorefter vælgeren har modtaget et beløb på 3000-4000 dinarer (mellem 150-200 kroner, red.).

Det samme fortæller Biljana Đorđević, som er professor på Beograds universitet og kandidat til byrådet i Beograd for Ne Davimo Beograd.
”Vi oplevede ved valgstederne, at medlemmer af SNS prøvede at forsinke valghandlingerne og lave kaos, så folk ikke kunne nå at stemme inden valgstedet lukkede”, siger hun til Solidaritet.

Jelena Anasonović fortæller også, at SNS har indsamlet telefonnumre på borgere, og at partiet på valgdagen har ringet alle op, og afspillet en besked fra Vučić om at de skal huske at stemme i dag. Det er klart imod reglerne at ringe vælgere op på valgdagen – også selvom det ikke direkte er en opfordring til at stemme på et bestemt parti. Ingen er i tvivl om, hvem der henvises til i det telefonopkald. Der har også været rapporter om, at borgere ikke kunne få lov til at stemme, selvom de stod i kø. 128 valgsteder blev lukket klokken 20, selvom der var store køer udenfor.

Hun fortæller også om, at firmaer presser ansatte til at stemme på SNS, da de ellers risikerer at miste deres job. Det betyder også, at mange er bange for at udtale sig offentligt om politik.
Jelena er dog ikke bange for at udtale sig. ”Du må citere mig for alt”, siger hun over telefonen: ”Jeg er ikke bange for SNS og Vučić.”

Sanktionér Vučić

Hvad kan EU og Danmark gøre for at hjælpe Serbien i en mere demokratisk retning, spørger jeg? ”Red os!” siger både Nikola Kovačević og Jelena Anasonović, der efterlyser konsekvenser over for Serbien.

“Start sanktioner mod den serbiske regering. Det er den eneste måde, man kan ændre noget på. Hvis der ikke sker noget, bliver Serbien til en slags Belarus. EU er ikke fokuseret på Serbien”, forklarer Anasonović. “Men vi har brug for, at EU står sammen om at sanktionere og fordømme den antidemokratiske serbiske regering.”

For de serbiske modstandere af Vučić-regeringen er det også en mulighed for at afsløre korruptionen i toppen. “Hvis man kan spore internationale pengeoverførsler fra Serbien til udlandet, så finder man ud af, hvor vores skattepenge er forsvundet hen.”