SF-borgmester i angreb på Enhedslisten: “Enhedslisten giver de borgerlige mere magt på Københavns rådhus, end vælgerne gjorde ved valget”
SF står uden for det københavnske budgetforlig og har dermed begrænset indflydelse på københavnsk politik. SF’s borgmester giver Enhedslisten skylden
SF København holdt 11. marts årsmøde i en uvant situation for partiet i Københavns Kommune. For første gang i mange år står partiet nemlig uden for det københavnske budgetforlig. Sammen med det andet fraværende parti i det københavnske budget – Socialdemokratiet – står SF dermed i en uvant rolle som opposition i landets hovedstad, hvor partiet plejer at være med i de politiske forlig.
I stedet indgik Enhedslisten i oktober 2022 et forlig med Københavns Borgerrepræsentations øvrige partier – fra Alternativet til Nye Borgerlige. Denne beslutning var genstand for nogen virak og gensidige beskyldninger på den københavnske venstrefløj i tiden omkring budgetforliget.
Solidaritet har talt med Sisse Marie Welling, som er SF’s politiske forperson i København og borgmester for sundhed og omsorg.
Hvorfor blev SF ikke en del af budgetforliget?
”Man skal gøre sig klart, hvilken pris man er villig til at betale. Vi var ikke villige til at give skattelettelser til københavnerne, og det var der andre, der var villige til. Derfor var det egentlig ikke så svært et valg for os at stå uden for budgetforliget. Selvfølgelig ville vi gerne have haft, at venstrefløjen havde stået sammen, så vi kunne arbejde for at løse nogle af alle de kriser, vi har. Men det kunne ikke lade sig gøre, når det ene af de to store partier på venstrefløjen valgte at sætte sig sammen med de blå”, siger Sisse Marie Welling til Solidaritet.
Men har Enhedslisten, som er det store parti på venstrefløjen, du hentyder til, ikke kunnet gennemføre nogle ting, som de ikke kunne gennemføre sammen med Socialdemokratiet? Jeg tænker især på det grønne område.
”Jeg kan ikke nævne én ting, Enhedslisten har fået sammen med de borgerlige, som de ikke kunne få gennemført sammen med socialdemokraterne.”
Passer det? Socialdemokraterne er jo ikke ligefrem kendt som et grønt parti.
”De er altså et mere grønt parti end De Konservative og Venstre. Så man kunne sagtens have fået masser af indrømmelser fra Socialdemokratiet. Det har SF og Enhedslisten været rigtig gode til tidligere. Jeg synes bare, det ærgerligt, at man efter et valg, hvor københavnerne havde givet et klart rødt flertal, laver et budget, der i mine øjne er superblåt. Ja, der var fine grønne ting i budgettet, men det var ikke nogen grønne ting, man ikke kunne have fået sammen med SF og Socialdemokratiet uden også at skulle give skattelettelser.”
Men var der ikke lagt op til ufatteligt få grønne investeringer i det budgetforslag, Socialdemokratiet troppede op med?
”Alle os, der var med til de forhandlinger, ved jo godt, at det her budgetforslag var et meget tidligt regneark, som Socialdemokratiet præsenterede. Der er en masse ting, der vil blive ændret fra det første regneark til det endelige budgetforlig. Så det er spin fra Enhedslisten, og det kan jeg godt forstå, at de har haft travlt med i en situation, hvor de har kastet sig i armene på de borgerlige og dermed givet de borgerlige mere magt på Københavns Rådhus, end vælgerne reelt gjorde ved valget.”
De borgerlige spurgte SF, før de spurgte Enhedslisten
Det regneark, Sisse Marie Welling hentyder til, har været genstand for en vis røre i den københavnske venstrefløjs andedam. Mens Enhedslisten har kaldt Socialdemokratiets forhandlingsudspil for et uambitiøst forslag, mener SF altså, at det var et forslag, der ville blive forbedret, efterhånden som forhandlingerne skred frem.
I stedet for at forhandle sig frem til et bedre endeligt regneark vurderede Enhedslisten, at de kunne få bedre resultater ved at indgå et budgetforlig uden de klassiske samarbejdspartnere på den københavnske venstrefløj. I dette budgetforlig indgik altså skattelettelser på 0,1 procent, som var de borgerliges betingelse for at lægge stemmer til det københavnske budget.
Hvorfor tror du, at Enhedslisten valgte denne løsning?
”Det må man spørge Enhedslisten om. Jeg skal ikke motivforske. Jeg kan bare konstatere, at Enhedslisten sagde ja tak til det tilbud, som SF sagde nej tak til”, siger Sisse Marie Welling.
Hvilket tilbud er det?
”Det var ikke Enhedslistens dør, de borgerlige bankede på først, da de ville indgå et budgetforlig uden om Socialdemokratiet. Men SF ville ikke gå med til deres betingelser.”
Ifølge Sisse Marie Welling tilbød de borgerlige sig altså først til SF for at indgå et budgetforlig uden Socialdemokratiet. Mandaterne fra de borgerlige partier og SF ville også give et yderst snævert flertal i Borgerrepræsentationen. Men SF ville altså ikke opgive Socialdemokratiet som samarbejdspartner i et københavnsk budget.
SF er ikke ansvarlig for den gode stemning på venstrefløjen
Kan du ikke se en risiko for, at vælgerne – og ikke kun Enhedslistens vælgere – synes, at SF og Socialdemokratiet står for tæt på hinanden, og at SF bliver set som et halehæng til Socialdemokratiet?
”Når man ser på meningsmålingerne, tror jeg sagtens, at folk kan se forskel på SF og Socialdemokratiet. Vi er meget forskellige partier. Vi har hver vores politik. Men det er klart, at hvis det giver mening, så laver vi (SF og Socialdemokratiet) politik sammen. Vi har mere, der forener os, end der skiller os ad. I SF vil vi gerne have flere forandringer, end Socialdemokraterne vil. Vi vil også gerne have mere grøn forandring. Vi vil gerne forandre og ikke kun bevare velfærdssamfundet. Det er de krav, vi har sat os til forhandlingsbordet med”, fortæller Sisse Marie Welling.
Men hvor er de konkrete politiske forskelle mellem SF og Socialdemokratiet?
”SF er et markant grønnere parti end Socialdemokratiet. Vi vil også gerne udvikle vores velfærdssamfund og ikke kun nøjes med status quo. Og vi ønsker et samfund med mere lighed.”
Kan forholdet til Enhedslisten ikke blive for dårligt i forhold til fremtidigt samarbejde? Partierne har jo en del ting til fælles.
”Jeg ved ikke, hvornår man besluttede sig for, at SF skulle være ansvarlig for den gode stemning på venstrefløjen. Den er vi jo alle sammen ansvarlige for, så vi kan samarbejde ordentligt med hinanden. Desværre var det en rigtig ærgerlig måde, som Enhedslisten valgte at samarbejde med resten af venstrefløjen på, da man valgte at indgå et budgetforlig uden om SF og Socialdemokratiet. Og for den sags skyld holdt man også Alternativet ude af forhandlingslokalet indtil sidste øjeblik. Men jeg håber da, at dette var en enkelt sten på vejen, og vi kan finde hinanden i fremtiden.”
SF og de grønne bevægelser
Det er ikke kun Enhedslisten og SF, der i de senere år har været oppe at toppes over københavnsk kommunalpolitik. Også de grønne bevægelser har kritiseret SF for at være en del af aftaler, som ikke tilgodeser naturen i og omkring København.
Det gælder sagen om Amager Fælled, hvor SF var en del af forliget om at bygge boliger på en del af fælleden. Det gælder også det betydeligt større byggeprojekt Lynetteholmen, hvor SF er en del af aftalen om at bygge en ø ude i Øresund lidt nord for Amager.
Ud over Enhedslisten har SF også lagt sig lidt ud med de grønne bevægelser, hvor SF har stemt imod deres anbefalinger – eksempelvis i forbindelse med Lynetteholmen og Amager Fælled. Hvordan vil SF arbejde for at få en tilstrækkeligt grøn profil fremover?
”Jeg synes, at SF har en klar grøn profil. Vi har haft fingrene med i alle de grønne tiltag, der er blevet lavet i Københavns Kommune. Københavns målsætning om at blive CO2-neutral i 2025 (som siden er blevet sløjfet, red.) blev vedtaget under en SF-borgmester (teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal i 2012, red.). Det er jo desværre ikke lykkedes at komme i mål med målsætningen, på trods af at vi har haft en Enhedslisten-borgmester på det område i de sidste ti år. Og så er de grønne organisationers opgave at råbe vagt i gevær uden for forhandlingslokalet. Nogle gange kan man bare komme længere med sin politik, hvis man kommer med sine krav inde i forhandlingslokalet, så man kan flytte et forlig i en grønnere retning.”
Hvordan har SF fået flyttet projektet om Lynetteholmen i en grønnere retning?
”Vi har stillet en lang række krav, der har gjort projektet grønnere. Det er aldrig uden konsekvenser at bygge, men når man nu har valgt at gøre det, er det vigtigt for os, at man overholder de skrappeste miljøkrav. Et projekt, der ikke er skrevet så meget om, er, at man i forbindelse med oprettelsen af Lynetteholmen vil skabe et bedre havmiljø end det, der er i området i dag. Man skal huske, at det er et område, hvor Københavns spildevand med tungmetaller og rigtig mange giftige stoffer i rigtig mange år blev udledt. Det har haft stor betydning for det havmiljø, der er i området. Der har det været SF’s holdning, at når vi bygger derude, skal vi også give noget tilbage til naturen.”
Prisen for at være en del af næste budget kan blive for høj
For nuværende står SF altså uden for det københavnske budgetforlig. Men vil partiet gerne ind i budgettets varme igen, eller passer det dem fint at tilbringe en stund ude i kulden? Og hvor længe vil den stund i givet fald blive?
Hvad vil SF gøre for igen at komme med i de københavnske budgetforlig?
”Grundlæggende er det aldrig et mål i sig selv at være en del af et budget. Man skal være med i et budget, hvis man kan få den politik, man har for København, igennem. Men man må aldrig sætte sig ved et forhandlingsbord, hvis man ikke er villig til at gå, hvis man ikke får det igennem, man vil have igennem.”
Men kan SF holde til ikke at være med i det næste budgetforlig? I vil vel gerne have nogle ting gennemført.
”Selvfølgelig vil vi gerne have nogle ting gennemført, men alt kommer med en pris, og hvis prisen bliver for høj, og det ikke er en pris, som vi i SF har lyst til at betale – for eksempel skattelettelser – er vi også klar til at gå. Vi synes ikke, at skattelettelser var det mandat, vi fik fra de københavnske vælgere.”
Hvilke ting er det, SF gerne vil have gennemført?
”Vi står jo i en ret stor fastholdelses- og rekrutteringskrise. Vores velfærdsområder er ekstremt pressede på at skaffe de medarbejdere, der er nødvendige for at sikre københavnernes velfærd. Så vores største prioritet er at bevare og forbedre den velfærd, københavnerne er vant til”, siger Sisse Marie Welling.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER