Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
23. september. 2022

Forræderi eller realpolitisk snusfornuft? Enhedslisten forklarer den omstridte budgetaftale i Københavns Kommune

Det kom som en overraskelse for mange, da Enhedslisten valgte at gå udenom Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti i de københavnske budgetforhandlinger. Men for partiets socialborgmester handlede det om at sikre den bedst mulige aftale på velfærd og klima – og så må partibogstaver komme i anden række, forklarer Karina Vestergaard Madsen. SF afviser at kommentere forløbet.

”Det vigtigste er, at vi finder et resultat, der sikrer velfærden, de udsatte i vores by og klimaet,” siger socialborgmester Karina Vestergaard Madsen. Foto: Pressefoto / Københavns Kommune.

Det var en dramatisk omvæltning, da Enhedslisten valgte at gå over midten under sidste uges budgetforhandlinger i Københavns Kommune. Socialdemokratiet og SF stod ude i kulden, mens Enhedslisten forhandlede aftalen hjem med de borgerlige partier. Det mest omdiskuterede aspekt af aftalen var en skattenedsættelse på 0,1 procent. S og SF kalder det forræderi, mens Enhedslisten kalder aftalen for en sejr. Så hvad er op og ned?

Aftalen er et slående symbol på det magtskifte, kommunalvalget i 2021 medførte, da Enhedslisten overgik Socialdemokratiet, som for første gang mistede sin plads som Københavns absolut største parti. Er det et særtilfælde, at Enhedslisten kigger over midten, eller har partiet frakoblet sig delvist fra sine faste samarbejdspartnere i rød-grøn blok?

Hvilke konsekvenser får aftalen for Københavns indbyggere – og kan Enhedslisten stå til ansvar for de vælgere, der har stemt på dem, efter de har underskrevet en aftale med skattelettelser i en krisetid? Repræsenterer aftalen et nybrud, hvor Enhedslisten forbigår de fastlåste blok-kasser for at få en bedre aftale?

Ø: Omstridt aftale viste manglende forhandlingsvillighed

For første gang i over 100 år var Socialdemokraterne ikke med ved bordet, da der skulle underskrives budgetaftale. Enhedslisten gik i stedet henover midten, og lavede en aftale med de borgerlige partier i kommunen. En række tiltag på velfærds- og klimaområdet blev købt med blandt andet en skattelettelse på 0,1 %.

Enhedslistens beslutning forklarer partiets socialborgmester, Karina Vestergaard Madsen med, at der grundlæggende var en følelse af, at forhandlingerne med S og SF manglede en ’retning’. ”Det var ikke en konkret ting, der gjorde, at forhandlingerne blev afbrudt”, siger Vestergaard Madsen. “Det var mere en frustration over, at der ikke var nogen retning i forhandlingsprocessen.” Den frustration blev ifølge hende også delt af de borgerlige partier.

“For mig er det ikke væsentligt, om folk tilhører den ene eller den anden fløj. Det vigtigste er, at vi finder et resultat, der sikrer velfærden, men også sætter fokus på de allermest udsatte i vores by – og så selvfølgelig klimaet.”

Karina Vestergaard Madsen, socialborgmester

Karina Vestergaard Madsen mener også, at det oprindelige udspil, som Socialdemokratiet lagde på bordet, var for uambitiøst. Samtidig manglede der konkret hensyn til driften af selve kommunen. Der var fine forslag, men ingen konkrete planer for, hvordan de skulle finansieres på længere sigt.

”Vi var optaget af, at vi fik grunddriften på plads i København. Vi har talt meget om i partiet, at grunddriften bliver glemt i løbet af forhandlingsprocessen”, forklarer hun til Solidaritet. “Vi har flere gange oplevet, at det har ført til, at man har været nødt til at spare rundt omkring, fordi der simpelthen ikke har været styr på grunddriften i budgettet.”

Enhedslistens valg om at forhandle med de borgerlige virker måske overraskende. Ofte er det Socialdemokratiet, der bliver tildelt rollen som det pragmatiske, midtsøgende parti i rød blok. Men ifølge Karina Vestergaard Madsen har Enhedslistens faggruppe i Københavns Kommune længe haft et godt samarbejde med deres borgerlige modparter.

”I virkeligheden er det den måde, vi arbejder politisk nede i fagudvalgene. Enhedslisten har fokus på, at vi samarbejder med dem, der vil den samme vej politisk som os”, siger Vestergaard Madsen, der også tilføjer, at hun selv har haft et godt samarbejde med både Konservative og Venstre i Socialudvalget.

Socialborgmesteren forklarer, at man ønsker at samarbejde med alle partier om løsninger. “For mig er det ikke væsentligt, om folk tilhører den ene eller den anden fløj. Det vigtigste er, at vi finder et resultat der sikrer velfærden, men også sætter fokus på de allermest udsatte i vores by – og selvfølgelig klimaet”.

Manglende anerkendelse fra S

Kommunalvalget sidste år har skabt en forskydning af magten i Københavns Kommune. Enhedslisten står nu som det største parti i Københavns Borgerrepræsentation. At Enhedslisten føler sig villig til at afskære Socialdemokratiet – og også SF – fra forhandlingerne, kan derfor ses både som udtryk for, at forhandlingerne ifølge dem selv ikke var på vej nogen steder, men også at Enhedslisten sætter Socialdemokratiet på plads. Partiet markerer sig selv som det bærende element i driften af byen.

”Hvis man skulle snakke om et skifte i forhold til, hvordan Enhedslisten førte politik før og efter valget, så har vi som det største parti i København ikke blot mere vægt, men også et større ansvar for at sikre driften i byen”, siger Karina Vestergaard Madsen og tilføjer, at hun ikke mener Socialdemokratiet anerkendte, at Enhedslisten havde fået det mandat fra vælgerne.

Enhedslistens vilje til at tage initiativet kan derfor ses i forlængelse af partiets styrkede politiske position. Samtidig nævner Karina Vestergaard Madsen, at der også var en bevidsthed om, at Socialdemokratiet før havde gjort det selvsamme: Altså skåret Enhedslisten ud af budgetforhandlinger.

“Jeg var selv ret overrasket over, at Socialdemokratiet ikke havde et ønske med i deres ellers lange liste, som konkret omhandlede socialområdet.”

Sophie Hæstorp Andersen blev som overborgmester højst usædvanligt holdt uden for døren under de netop afsluttede budgetforhandlinger i Københavns Kommune. Foto: Johan Wessman / News Øresund.

Plads til forbedring

Aftalen lover mere på klima og velfærd, end den budgetaftale Enhedslisten lavede med de borgerlige partier. Om denne aftale bliver et reelt alternativ, eller om den mere er et korrektiv – en slags løftet pegefinger – må vi vente at se. Enhedslisten har været ude at forklare, at de ikke vil gå tilbage fra den aftale, partiet underskrev med de borgerlige partier.

Forløbet efterlader S og SF i en lettere aparte situation. SF’s sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Welling, der har været med i forhandlingerne, har ikke ønsket at kommentere på sagen til Solidaritet.

“Budgetplanens konsekvenser er mange år ude i fremtiden, men måske varsler forhandlingerne om et ulmende opgør inden for rød blok.”

At der er mangler i sådan en aftale er uundgåeligt. Karina Vestergaard Madsen indrømmer selv, at der er visse ting, hun selv havde ønsket skulle være med i aftalen. ”I alle budgetter er der ting, man ikke får igennem”, siger hun. Vestergaard Madsen fremhæver blandt andet, at man kæmpede for at give H17 – stofindtagelsesrummet på Halmtorvet – en ekstra bevilling. Rummet har dog fået en varig bevilling i stedet for de hidtidige fire-årige midlertidige bevillinger, hvilket hun “er glad for”. Også andre mindre tiltag gav plads til forbedring i aftalen.

Selv om de omstridte skattelettelsers effekt endnu er svære at vurdere, mener Enhedslisten, at deres negative konsekvenser på budgettet er minimale. Karina Vestergaard Madsen henviser til det budgetloft, landets kommuner er pålagt. Københavns Kommune hiver kort sagt langt flere penge ind, end den har lov til at bruge. “Skattelettelserne var helt klart ikke et forslag, vi selv var kommet med. Det var ikke et drømmescenarie, men de borgerlige partier var allesammen interesseret i, at skattelettelser kom med i budgetplanen”, siger hun.

S og SF kommer nu bagefter med et alternativt budgetforslag

Da Solidaritet talte med Vestergaard Madsen, forklarede hun også, at hun forventede at se et alternativt budgetforslag fra S og SF. Det er præcis hvad der skete, da partierne i Politiken fremlagde deres udspil til en budgetplan. Solidaritet ville gerne have spurgt nærmere ind til, hvad de to partier mente var de største mangler i Enhedslisten budgetforlig, men ingen af partierne har ønsket at kommentere yderligere på det alternative forslag.

For socialborgmester Karina Vestergaard Madsen tegner det dog et misvisende billede. Så kan de bagefter komme ud og sige: “Se her, Enhedslisten hvad I kunne have fået”. Det er ikke et reelt billede. Man er nødt til at være ærlige om, hvad var det der ‘lå på bordet’, og hvilke signaler man sendte under forhandlingerne”, siger hun. Fra Enhedslistens perspektiv har det ifølge Madsen været tydeligt, at Socialdemokratiet ikke var fokuseret på, at partiet skulle være med. Heller ikke dén udmelding har Socialdemokratiet ønsket at kommentere på.

Budgetplanens konsekvenser er mange år ud i fremtiden, men måske varsler forhandlingerne om et ulmende opgør inden for rød-grøn blok. Man har allerede set splittet mellem Radikale og Socialdemokratiet i Folketinget. I hvert fald har aftalen vendt op og ned på Københavns Rådhus og gjort en ende på 100 års socialdemokratisk dominans. Om Enhedslisten på den baggrund formår at holde fast i magten, om den rød-grønne blok finder sammen igen, og om rollen som største parti – og dem, der styrer budgetforhandlingerne – er midlertidig, finder vi ud af ved de kommende års forhandlinger.


Om skribenten

Nikolaj Ferguson Nielsen

Nikolaj Ferguson Nielsen

Bachelor i historie fra Aalborg Universitet. Læser analytisk journalistik (cand.public) på Aarhus Universitet/DMJX. Praktikant hos Solidaritet. Læs mere