Foto: Christianshus
8 min. læsetid

»For os handler det om, at forbrugerne skal have magt over deres egen postkasse, hvilket de ikke har i dag,« lyder det fra Forbrugerrådet. Regeringen forhører sig nu om mulighederne hos EU-Kommissionen. Distributør tvivler dog på miljø- og klimagevinst.


Af Kim Kristensen

Måske har du glemt det eller bare ikke fået dig taget sammen til at gøre det: Bestilt – og påklistret – de små orange eller blå mærkater postkassen med ordene »Reklamer – Nej Tak« eller »Reklamer og gratisaviser Nej Tak«. I hvert fald får du hver uge en mindre bunke reklamer, som bare skal smides ud.

Men nu har Danmark taget kontakt til EU-Kommissionen for at høre, om det er muligt at erstatte »Nej tak« med »Ja tak« – så ingen får reklamerne og gratisaviserne uden selv at have bedt om det. Spørgsmålet kommer efter den daværende SRSF-regering i 2012 – som opfølgning på regeringsgrundlaget – forhørte sig om netop sådan en ordning i Bruxelles, for blot at blive afvist. Dengang lød konklusionen, at en »Ja tak til reklamer«-ordning »ikke med sikkerhed« kunne gennemføres med hjemmel i EU’s miljøgaranti.

“Det er mit indtryk, at den folkelige opbakning til en ”Ja tak”-ordning er stor. Både på grund af det enorme papirspild, der foregår i dag, og fordi folk er trætte af at modtage reklamer, de ikke har bedt om.”

Carl Valentin, miljøordfører (SF)

»Men i lyset af den grønne ambition både nationalt og på EU-niveau, så synes jeg det er oplagt at undersøge, om der måske er en mulighed nu,« skriver erhvervsminister Simon Kollerup (S) i et svar til SF’s miljøordfører, Carl Valentin. Ministeren henviser til, at regeringen som bekendt har en ambition om at mindske CO2– udledningen med 70 procent frem mod 2030.

»Derfor har jeg sat et arbejde i gang, der skal undersøge fordele og ulemper ved en ”Ja tak”-ordning, som ikke er en forbudsordning, men en såkaldt ”opt-in” model – hvor borgere, der ønsker trykte reklamer i postkassen, kan vælge det til. Konkret har vi indledt en dialog med EU-Kommissionen og er ved at se på de juridiske muligheder for en ”Ja tak”-ordning i lyset af den grønne dagsorden«.

Ordning fra 2009

Det skal derfor nu undersøges, om en ”Ja tak”-ordning er i overensstemmelse med EU-reglerne om urimelig handelspraksis, reglerne om tjenesteydelsernes frie bevægelighed samt anden relevant EU-ret, herunder miljøgarantien. »Hvad regeringen ender med at beslutte vil afhænge af resultatet af det igangsatte arbejde,« skriver Simon Kollerup.

Den nuværende ordning blev indført i 2009, efter at det indtil da havde været op til afsenderen, om de ville respektere husstandenes klistermærker med »Ingen reklamer – Tak«. På det tidspunkt sagde 600.000 danskere nej tak til at få reklamer. Ordningen, som har sikret at distributører respekterer et nej, kom i stand som en frivillig aftale mellem Forbrugerrådet, Forbrugerombudsmanden, og de virksomheder, som lever af at distribuere gratisaviser og reklametryksager.

Siden 2009 har såvel Forbrugerrådet som den daværende SRSF-regering imidlertid forsøgt at sikre sig, at vi kan slippe for reklamerne i postkassen – uden overhovedet at foretage os noget. »Det vil betyde, at kun de forbrugere, der aktivt tilkendegiver at ønske reklamer, vil modtage dem,« hed det således i 2011 i regeringsgrundlaget. »Ordningen er til gavn for både forbrugere, samfundsøkonomien og miljøet«.

SF’s miljøordfører Carl Valentin vil nu have erhvervsministeren til igen at kigge på muligheden for at en “reklamer ja tak”-ordning. SF Pressefoto.

»Grotesk med papirreklamer«

I dag håber Carl Valentin, at det endelig vil lykkes at komme igennem med en »Ja tak«- ordning. »Jeg håber virkelig, at Socialdemokratiet ender med at støtte os i det her,« siger miljøordføreren. »Det fremgår jo af erhvervsministerens svar, at de ikke har besluttet sig for, hvad de mener endnu. Men jeg tror, der kan komme et stærkt pres på dem, for det er mit indtryk, at den folkelige opbakning til en ”Ja tak”-ordning er stor. Både på grund af det enorme papirspild, der foregår i dag, og fordi folk er trætte af at modtage reklamer, de ikke har bedt om. Hver husstand, der får reklamer, modtager i omegnen af 60 kilo reklamer om året, og tilbudsaviser udgør 35 procent af Danmarks pap- og papiraffald – så der er efter alt at dømme en seriøs miljø- og klimagevinst at hente«.

Carl Valentin kalder det »grotesk«, at der uddeles så mange fysiske reklamer i en tid, hvor stor set alle har adgang til at finde tilbud på nettet. Det må – og skal – der laves om på. »Jeg håber virkelig ikke, at EU-lovgivning igen kan blive en undskyldning for ikke at gennemføre det her,« siger miljøordføreren. »Vores EU-parlamentarikere må simpelthen kunne se, at det er fuldstændig absurd den ene dag at erklære klima-undtagelsestilstand – og så den næste dag forhindre medlemslande i at begrænse vores papirspild«

Forbrugerrådet: Magt over egen postkasse

I Forbrugerrådet Tænk tør seniorjurist Maria Liljeqvist ikke gætte på, om Danmark denne gang får lov til at sige nej tak.  Hvis regeringen ellers vil. Forbrugernes organisation har aldrig indstillet kampagnen for en sådan ordning.

»Jeg tør ikke sige det,« siger seniorjuristen. »Men den grønne dagsorden i både EU og Danmark taler for, at vi kommer igennem med det denne gang, da der er et miljøhensyn og der er tale om rigtig meget CO2udslip. Politisk er der i hvert fald mere medvind i dag end tidligere.

For os handler det om, at forbrugerne skal have magt over deres egen postkasse, hvilket de ikke har i dag. I dag er det den anden vej rundt: Hvis de ikke lige får taget sig sammen til at tilmelde sig Nej-tak ordningen, så får de reklamerne uden at have bedt om dem. Normalt plejer man jo at skulle sige ja, tak til et tilbud«

Hvad med Google?

FK Distribution som står for omdelingen henviser dog til, at selskabet i 2013 indført en »nej tak+«-ordning, som folk kan tilmelde sig, og som giver dem mulighed for at vælge, hvilke tilbudsaviser og reklamer de ønsker at modtage i postkassen. De kan med andre ord skræddersy deres ønsker.

»Derfor er Danmark det eneste land i verden, der i dag sikrer, at forbrugerne kan få præcis de reklamer, de ønsker at modtage,« siger direktør i FK Distribution Lasse Ingemann Brodt. »Det mener vi faktisk, er bedre end at bede danskerne vælge alle reklamer eller ingen reklamer. Det samme gør de mere end 600.000 husstande der i dag er tilmeldt denne ordning«

Lasse Ingemann Brodt tvivler samtidig på, at en »ja tak«-ordning vil give en stor miljø- og klimagevinst. I forvejen trykkes de fleste tryksager på genbrugspapir (og er miljøcertificerede), ligesom de hovedsagelig omdeles af bude til fods eller på cykel. Derudover er de afgørende for detailhandlen. Ikke mindst de små handlende er afhængige af at kunne kommunikere lokalt. Det gør de gennem tryksager og i lokale ugeaviser.

»Den politiske debat om tilbudsaviser virker til at være styret af, hvad der umiddelbart føles godt i maven for at indfri alle de gode grønne ambitioner, siger direktøren for FK Distribution.  »Virkeligheden er bare den, at der ikke er noget klart billede af, at det skulle være en gevinst i sig selv for miljøet, hvis tilbudsaviser forbydes og reklamerne bliver digitale. Vi har i øvrigt tit spurgt os selv, hvorfor det nærmest er umuligt at finde data, der dokumenterer miljøpåvirkningen fra techgiganternes datacentre? Og hvad sker der i øvrigt med de annoncekronerne der ender hos globale techgiganter som Google, Facebook og Amazon?«


Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.