Sinem Demir: Trusler, vold og voldtægter understreger behovet for 8. marts i Danmark

Når Sinem Demir får at vide, hun skal “holde sin luder-kommunist kæft” – hører det til i den milde ende. Der er i den grad stadig brug for kvindekamp i Danmark, forklarer hun i sin tale til 8. marts.

Af Sinem Demir

I starten af 1990’erne gjorde min mor noget vildt, hun lod sig skille fra min far. Den slags gjorde en kvinde i Odense ikke dengang, det var totalt tabu. Hun gjorde op med forventningerne fra samfundet i en alder af 29 år, som ufaglært arbejder med to børn på henholdsvis 2 og 9 år. Hun og hendes veninder – på tværs af etnicitet, uddannelsesniveau og religiøsitet – etablerede sådan et søsterskab, så afhentning af børn, økonomi m.m. blev koordineret i fællesskab. Hverken mændene selv, deres kørekort, eller deres biler var nødvendige.

Alt kunne klares på cykel og med bus. Hun banede på denne måde vejen for rigtig mange andre, og normaliserede skilsmisser blandt minoritetskvinder. Hver dag fortalte hun mig, at jeg var perfekt selvom jeg ikke gad at gå i kjole, og hellere ville spille fodbold og stå på skateboard. Igennem hele min opvækst så jeg hendes evige kamp mod patriarkatet, og hvordan hun havde min ryg, og altid var klar til at kæmpe mine sager. Selv da jeg fortalte hende, at jeg er ateist. 

Debattens pris for kvinder

Min evige lyst til at blande mig i debatter, påtage mig mere ansvar end jeg måske bør gøre. Har gjort, at en del har set sig sure på mig. Oftest mænd. Nogle jeg kender og rigtig rigtig mange, jeg ikke kender. Mange af disse har følt sig berettiget til at “lukke kæften” på mig. 
En ung kvinde skal da ikke ytre sig.

Har hørt “milde ting” lige fra, at jeg skal holde min luder-kommunist kæft, til værre ting som dødstrusler og voldtægtstrusler. Jeg vælger ikke at nævne eksempler, da det måske kan virke for ubehageligt for nogle. Min seje mor har også måttet modtage beskeder og opkald pga mig. Men hun har støttet mig hele vejen. Hun siger, at hun som forælder er bange for at der vil ske mig noget, men at hun som kvinde er stolt over at jeg ikke stopper.

“Vi har opnået en masse, meget mere end så mange andre lande. Men det er desværre med til at skabe en falsk fortælling. En illusion om at vi har ligestilling, at der intet er at kæmpe for og at feminisme er overflødigt.”

Og i morgen den 9. marts har jeg en retssag i Retten i Odense, omkring noget der har stået på siden 2011. Og her har jeg igen hendes evige opbakning. Jeg er rigtig glad for, at Enhedslisten i år i anledning af kvindernes internationale kampdag sætter fokus på digital vold! For vi kvinder har ikke lige adgang til den offentlige debat! Enhedslisten vil bl.a. kriminalisere digital vold, så det bliver ulovligt at udøve cyber-chikane og stalking på nettet. Og sikre, at digital vold bliver en prioritet hos politiet. 

Vi lever i et land, der er et foregangsland, hvad angår ligestilling og kvindekamp. Det var i dette land idéen om kvinders internationale kampdag blev fremsat. Og vi har også opnået en masse … meget mere end så mange andre lande. Men det er desværre med til at skabe en falsk fortælling. En illusion om – at vi har ligestilling, at der intet er at kæmpe for, og at feminisme er overflødig.

Vi har stadig ikke fair og lige løn, og stadig næsten ingen kvinder i topstillinger. Vi lever stadig i et samfund, hvor det er en svaghed at være feminin, og hvor man allerede som barn er nødsaget til at vise sine maskuline sider, for ikke at blive et mobbeoffer. Ligestilling er bl.a. at sidestille det maskuline og det feminine, så vi alle uagtet hvilket køn vi har, selv kan bestemme hvordan vi vil udtrykke os.

I dag bliver kun et fåtal af voldtægter meldt til politiet. Det skyldes bl.a. frygt for ikke at blive troet på, eller på grund af manglende tillid til retssystemet. Den dag i dag bliver kvinder spurgt ind til både påklædning, og om de har indtaget alkohol.

Jeg håber, at denne tendens vil ændre sig, nu vi får en samtykkebaseret lovgivning! Det er en kæmpestor sejr, men det er utroligt, at vi har været så længe om at implementere den. 

Ingen glorier på venstrefløjen

Jeg synes til tider, det kan være svært at være medlem af et feministisk parti. For sommetider virker det mere, som at vi kun har det i vores vedtagelser, men ikke i praksis. Nu har jeg været opstillet som folketingskandidat i mere end halvandet år. Og i den tid har jeg eksempelvis måttet høre på kommentarer fra partifæller som: “Så kan Pelle og Henning snakke om skat og transport, og du kan pynte derinde”. “Klart de vælger dig, de vil jo gerne have sådanne lystige unge piger foran og tiltrække stemmer”. Jeg har sågar oplevet at blive tilbudt penge, blive overvåget og forfulgt af partifæller.

Det er så VIGTIGT, at vi ikke blot pudser vores glorie, fordi vi er venstrefløjen og har historien på vores side. Det er ikke nok at vedtage ting, hvis vi alligevel ikke gør brug af dem. Samtidig med at vi bekæmper ulighed og sexisme udadtil, er vi også nødt til at bekæmpe det indadtil. 

For så er vi stærkere – når vi siger fra over for en anti-liberal politik af de liberale, som det såkaldte maskeringsforbud, hvis eneste formål er at genere og undertrykke kvinder af en bestemt tro.

For så er vi stærkere – når vi siger fra over for deres kampagner om, at vi ikke har brug for kvoter, når der er over 10 % færre kvinder på bestyrelsesposter i Danmark, end der er i Norge og i Sverige.

For så er vi stærkere – når vi insisterer på øremærket barsel til forældre, så alle forældre betragtes som omsorgspersoner, uanset om de er en, to, tre eller fire! 

Det er vigtigt med stærke rollemodeller. Jeg havde Clara Zetkin, Rosa Luxembourg, Marie Curie, Frida Kahlo, Serena Williams og min mor. Det er vigtigt for, at et barn kan drømme, og se sig selv opnå disse drømme. Som et barn med brune øjne, født i Danmark, kender jeg vigtigheden. For jeg savnede at se flere der lignede mig. Lad os give flere børn, uanset deres øjenfarve, deres køn og seksualitet, mulighed for at drømme. Lad os skabe dem en ligestillet verden, hvor de kan få deres drømme opfyldt.

Kadınsız Devrim Olmaz – det er tyrkisk, og betyder “ingen revolution uden kvinder”.

Jin jiyan azadî – det er kurdisk, og betyder “kvinde – liv – frihed.”

Glædelig international kampdag kammerater! Ingen klassekamp uden kvindekamp! Og husk alle kvinder er kvinder, uanset hvilket køn de ellers er født i!

Sinem Demirs tale blev første gang holdt 8. marts ved at arrangement hos Enhedlisten i Korsør.