Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
20. august. 2024

Socialdemokratiets forkvaklede natursyn

Vilde ugler i krattet eller jordbær i altankassen? Det er sgu lige godt, hvis du spørger Socialdemokratiets overborgmester i København

Amager Fælled med byen i baggrunden. Foto: Kristian Kaare Pedersen

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Frihed, lighed og fællesskab. Med overborgmesterens seneste debatindlæg i Information – et desperat forsvar for Københavns ødelæggelse af blandt andet Amager Fælled – forvrænges de gamle socialdemokratiske værdier til ukendelighed.

Frihed er med åbne øjne at ødelægge og profitere på vild natur. Lighed er, at vilde ugler i krattet og dyrkede jordbær i en plantekasse har samme biodiversitets-værdi. Og fællesskabet er kun for de heldige, der har råd til penthouselejlighederne på 7. etage.

Til et debatarrangement i Dansk Arkitektur Center i 2021 blev Sophie Hæstorp Andersen spurgt om, hvad natur af høj kvalitet var for hende. Hendes svar var, at det var ‘et tæppe af natur’, ‘en rumlighed’, og ikke bare at hendes øje ‘fæstnede sig på et enkelt træ’. 

Dette antropocentriske verdenssyn, hvor mennesket er i centrum – snarere end at se menneskeheden som en del af en større, kompleks sammenhæng – har netop været medvirkende til vores buldrende biodiversitetskrise.

Overborgmesteren vildleder

Det kan derfor ikke overraske, at den socialdemokratiske overborgmester i sit sommerindlæg i Information 31. juli skyder med skarpt på danske natur- og miljøaktivister. For et halvt århundrede siden blev vi netop af denne gruppe advaret om drivhusgasser og havstigninger. Vi ville stå stærkere, hvis politikere og magthavere havde lyttet lidt bedre efter. I de seneste dage er oversvømmelsen af Nordhavnstunnelen et godt eksempel. Klimaforandringerne er her allerede.

Det er derfor næsten morsomt, at overborgmesteren kritiserer natur- og miljøaktivister for at være tilbageskuende. Nej, vi er på forkant, og vi har en dyster samtid – og fremtid – i sigte, medmindre vi ændrer kurs.

I afsnittet om byggeriet på Amager Fælled, også kaldet Fælledby, skriver overborgmesteren, at ‘”uvildige undersøgelser viser, at selv om der bygges på to tredjedele af byggefeltet, så vil artsrigdommen blive tredoblet i forhold til den eksisterende natur i projektområdet.”

Det er i bedste fald vildledende.

Overborgmesteren nævner en uvildig rapport, der hævder, at biodiversiteten i Fælledby vil stige, efter naturen er blevet bygget væk.

Lige et par ord om betegnelsen uvildig: Miljøkonsekvens-rapporten, som vi går ud fra er den rapport der refereres til i overborgmesterens tekst, er bestilt hos SWECO af Københavns Kommune. Som kommunens rådgiver har SWECO derfor en interesse i at finde løsninger, så kommunen kan gennemføre deres byudvikling. Penge skifter hænder. Er det uvildigt? Det vil vi gerne stille spørgsmålstegn til.

Men tilbage på sporet: Der står i Miljøkonsekvens-rapporten på side 40 at selvom arealet af natur vil falde, så vil antallet af arter stige. Hvordan, spørger du måske? Jo, fordi på Fælledbys tage og mure etableres der plantekasser med jordbær, stenbræk, blåklokker, og en meget lang række forskellige småplanter. Rapporten lægger til grund, at hvis antallet af plantede arter overstiger antallet af vilde arter, så stiger biodiversiteten.

Landets førende forsker i biodiversitet, professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet, citeres allerede i 2020 i Ingeniøren netop omkring byggeriet på Amager Fælled: ‘at påstå, at det hjælper biodiversiteten at bygge, er himmelråbende naivt og burde føre til selvransagelse om kommunikation hos arkitekter og Københavns Kommune.’  Vi kunne ikke være mere enige.

Vilde lærker og ugler eller jordbærpotter?

Indtil Fælledbys indtog har Amager Fælled været et stort sammenhængende naturområde og hjem for en række værdifulde arter: en skovhornugle der sover i et krat, en lærke der flyver op og ned, mellem rede og himmel, et rådyr der med sine kid søger føde på Lærkesletten.

Vi, der elsker fælleden, er nu vidner til, at uglerne er holdt op med at yngle på Amager Fælled, at lærkeparrene er voldsomt reduceret i antal, og at rådyrene er yderst pressede. Byggeriet har simpelthen jaget de vilde arter bort.

Sophie Hæstorp glæder sig over at ugler og lærker er blevet vekslet for potter med jordbær og stenbræk på taget. Men er det en god byttehandel?

‘Håb er ikke en strategi’, siger overborgmesteren i sit indlæg. Men hvad har vi ellers at arbejde med, når vores politikere ikke vil lytte til hverken eksperter, aktivister, eller almindelige borgeres reelle bekymringer, men snarere finder fikse måder at omgå vores fællesskabs love og regler?

Om skribenten

Maria Zahle & Gitte Hesselmann

Maria Zahle & Gitte Hesselmann

Aktivister i Amager Fælleds Venner Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER