Støj

I vores hektiske samfund er støj et eksistensvilkår, som vi ikke kan undslippe. Vi møder støj fra alle mulige kilder i vores dagligdag. Støj kan defineres som et uønsket eller forstyrrende element og er ofte karakteriseret ved at være kaotisk, tilfældig eller ustruktureret.

Almindeligvis opfatter vi støj som lyd, men støjen i vores hverdag er i lige så høj grad også den informationsstrøm, som vi bliver bombarderet med fra alle side. I skolen, fra medier, på mobilen, på internettet og fra politikere. Støjen kan have en række sundhedsmæssige og psykologiske påvirkninger, herunder stress, angst, søvnforstyrrelser og en generelt ringere livskvalitet.

Politisk støj

Også i den politiske verden er der så meget støj fra politisk spin, at demokratiet har trange vilkår i flere lande. Flere demokratier balancerer på grænsen til det totalitære.

Ungarn, Tyrkiet og Polen er helt tydelige eksempler, hvor almindelige demokratiske værdier bliver trådt under fode, men også i lande som Italien, Tyskland, USA og Frankrig er der bevægelser og tendenser i retning af det totalitære.

Politisk støj og spin gør det svært for borgerne at få overblik og klarhed over, hvad der er sandt og falsk. Resultatet er, at populistiske bevægelser og partier får større og større fremgang.

Demokratier er skrøbelige

Filosoffen Hannah Arendt (1906-75) har i flere bøger interesseret sig for demokratiet og det politiske system. Hun har forklaret, hvor skrøbeligt demokratiet er. Hannah Arendt mener, at den største trussel mod demokratiet er den faldende deltagelse i fagforeninger, partier og det politiske liv i det hele taget. De tendenser ser vi også i Danmark.

Samtidig med denne udvikling har de sociale og økonomiske eliter fået mere og mere magt. Derudover har hele det bureaukratiske væsen vokset sig stort med inspiration fra new public management-tankegangen, som gør bureaukrater til “teknisk kompetente barbarer” (Hannah Arendt), der transformerer politiske spørgsmål til tekniske spørgsmål om regler og administration.

Mange borgere opgiver derfor at deltage i det politiske liv eller håber på, at de populistiske bevægelser og partier, som står klar med forenklede budskaber, kan hjælpe dem og skabe den tryghed, som vi alle savner.

Vi tror simpelthen ikke på politikerne længere. Der er for meget støj i den politiske kommunikation. Fakta bliver fordrejet af den politiske og økonomiske elite og hæren af bureaukrater. F.eks. hævder regeringen, at den giver milliarder til dette og hint, samtidig med at der ude i virkeligheden stadig spares på velfærden og sundhedssystemet.

Uligheden stiger, og forskning viser, at magtfordelingen i vores samfund er blevet mere og mere skæv. Det vil på længere sigt true demokratiet.

Mediernes informationsstøj

Alligevel gør vi ikke noget – måske fordi vi hver dag oplever støj fra vi står op, til vi går i seng. Fra TV, aviser, mobiltelefoner, reklamer og lyd. Vi møder hver dag et virvar af informationer, som vi ikke lægger mærke til. Faktisk kan vi ikke undvære dem, for støjen er jo også en slags tryghedsvæg, samtidig med at den nedbryder os.

Især støjen fra medierne er voldsom. Indholdet i mange tv-udsendelser sigter ikke på at oplyse eller informere borgerne. I fjernsynet kan man se quizzer, reality, konkurrencer og falde-på-halen sjov med de kendte.

På den anden side er der dramatiserede nyheder med underlægningsmusik, arrangerede interviews, følelsesprægede dramadokumentarer og masser af krimier. Hertil lægger streamingtjenesterne et stort underholdningskatalog af serier og film.

Ovenstående billede af medieudbuddet er fremstillet i mange dystopiske science-fiction bøger og film, hvor temaet er, at folket fanges ind på store skærme, som har til hensigt at forhindre folket i at interessere sig for og deltage i, hvad der egentlig sker i samfundet.

Derfor er det ikke mærkeligt, at de politiske partier og fagforeninger år for år mister medlemmer. Mange borgere oplever ikke længere, at de har nogen indflydelse på politikken eller er i dialog med regering og folketing.

Den personlige informationsstøj

Støjen fra internettets informationsstrøm er også voldsom, idet vi nu kan være på nettet 24/7. Beskeder og mails bliver sendt til os på alle tidspunkter af døgnet, ligesom indbakken på arbejdet kan være en uoverskuelig hindring for at koncentrere sig om arbejdet.

I det hele taget generer støjen fra de talrige afbrydelser fra mobilen eller computeren de fleste. Alligevel gør vi ikke noget, for det er da også bekvemt og fantastisk, at vi kan få fat i hvem som helst hvor som helst og når som helst. Vi er mange, som ikke kan undvære det stadige fix fra de pseudo-sociale kontakter eller opdateringer på den stadige nyhedsstrøm.

Støjen gør os syge

Ikke alle kan håndtere informationsmængden, men oplever psykisk ubehag af støjen, som forstyrrer alle vores dagliglivs samtaler og sociale sammenhænge. Det er skræmmende for både børn og voksne, når man ikke kan overskue og gennemskue, hvad der sker både i det nære og på det samfundsmæssige plan. Det kommer til udtryk i form af stress og angst.

Mennesker taler ikke med hinanden i tog og bus. Alle sidder med øjnene i mobilen eller med hørebøfferne på. Mødre med barnevogne ser på deres mobil i stedet for på barnet. Selvom vi ved, at netop øjenkontakt mellem mennesker er vigtig, for at sunde menneskelige relationer skabes. Måske har mange mere kontakt med fremmede over nettet, end de har med de nærmeste – naboer eller familie.

I mange af vores dagligdags gøremål stjæler mobilen og nettet vores opmærksomhed fra de væsentlige sociale fællesskaber. Derfor mangler den sociale kontakt, som er nødvendig for at opretholde selvværd og stabile personlige fællesskaber. Derfor bliver mange ensomme, selvom vi har masser af kontakt på nettet via de sociale medier.

Mange børn og unge bliver stressede af mobilen og det stadige krav om interaktion med andre på nettet, og støjen i deres liv bliver så voldsom, at mange får angst eller andre psykiske problemer.

Røde stopsignaler for demokratiet

Samlet set er det tydeligt, at der er en række røde stopsignaler, som vi ikke ser eller ikke ønsker at se, fordi vi gerne vil fastholde alt, som det er. På trods af de mange problemer i form af ulighed, netværkseliter, stress, voldsom stigning i psykiske problemer, svage børn og unge osv.

Nogle forsøger at flygte ud i landlig idyl eller de nære relationer, og den politiske verden tænker stadig i gamle løsninger: Arbejde mere, spare mere og forringe velfærden for at betale mindre i skat, udskyde klimatiltag, forhindre åbenhed i administrationen, forhindre borgerinddragelse osv. Selvom vi har set, hvordan det går i mange lande med demokratiet.

Der er håb

Der må andre løsninger til, hvis vi stadig vil have et sundt og demokratisk samfund. Mange politikere og administratorer er stadig dybt påvirket af den neoliberalistiske tankegang. Denne ideologi har været dominerende i mange år, men udviklingen har overhalet den, og der er ikke sat noget nyt i stedet.

Vi står pt. i et vadested, hvor der er ved at ske en transformation til noget andet, som vi endnu ikke ved, hvad er. Vi kan kun se, at det gamle ikke dur, hvis vi vil bevare demokratiet og have en god dialog mellem borgere og politikere.

Derfor må vi håbe på, at politikerne bliver opmærksomme på, at en forandring er i gang, og at den nuværende organisering af samfundet ikke fungerer for mange mennesker. Vi må håbe på, at der opstår en politisk vilje til forandring og nytænkning.