Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
17. juni. 2021

Stop splittelsesstrategien blandt lønarbejdere – sammen står vi stærkest

Når bestemte faggrupper bliver fremstillet som grådige og forkælede, hvis de ønsker bedre løn- og arbejdsforhold, skabes der splittelse i den faglige kamp.

Kampen for bedre løn til kvindefag har været kæmpet i årevis. Her ses demonstration under overenskomststrejkerne i 2008. Foto Jørgen True, for Fagbladet FOA.

Coronakrisen har bragt mange ofre med sig. Ældre og syge har måtte lade livet, mange har mistet deres arbejde, psykisk og fysisk er vi alle blevet understimuleret. Følger man med i de danske medier, er der endnu et offer i syne: Arbejdsgivere, der ikke vil betale lige så meget i løn til deres ansatte, som jobsøgende kan få på coronatest-stederne.

Arbejdsgivere har ansvaret

Hvad end det er restauranter eller kommuner, så handler historierne om, hvor svært det må være for arbejdsgivere, som ikke kan skaffe arbejdskraft, fordi testcentrene tilbyder bedre løn til deres podere. Det bliver fremstillet som om, det er de ansattes problem, at de foretrækker en arbejdsgiver, som giver ordentlig løn. Rigtig grelt blev det, da TV2 gik i luften med overskriften ”Handikappet kvinde må lade sig indlægge på intensiv – hjælpere vil hellere være podere”.
Her bliver det mere end antydet, at en stakkels kvinde med handikap lider, fordi ansatte ikke gider eller ikke har lyst til at udføre et arbejde. Lad mig slå en ting fast: Selvfølgelig er det på ingen måde i orden, at der ikke bliver taget ordentligt hånd om dem, som har det dårligst. Men det har på ingen måde noget at gøre med, at nogle podere ”hellere vil” noget andet. Det har noget at gøre med, at en arbejdsgiver – i dette tilfælde det offentlige – ikke formår at løfte en opgave, som handler om at give ordentlige arbejdsforhold og løn til dem, som skal udføre arbejdet med plejekrævende handikappede.

Skaber splittelse mellem grupper

Ved at fremstille en gruppe arbejdere som dårlige mennesker, som er forkælede og – ikke mindst – som grådige, blot fordi de ønsker en ordentlig løn, skaber man splittelse mellem lønarbejdere. I stedet for sammen at kæmpe for bedre arbejdsforhold kommer det til at handle om, hvem af faggrupperne der får det største kødben – så kan man skændes om det frem for at skabe bedre forhold for alle.

Ved at fremstille en gruppe arbejdere som dårlige mennesker, som er forkælede og – ikke mindst – som grådige, blot fordi de ønsker en ordentlig løn, skaber man splittelse mellem lønarbejdere.

Et fagområde, som mærker splittelsesstrategien på egen krop i øjeblikket, er de danske sygeplejersker. Efter utallige års utilfredshed med dårlige lønforhold, har sygeplejerskerne forkastet et forslag, som kun ville give få procenters lønstigninger om året, og en lille, næsten usynlig, reallønsfremgang. Man kan altid diskutere, hvad et stykke arbejde er værd, men med corona-epidemiens gru i frisk hukommelse er det svært at mene noget andet end, at sygeplejerskernes arbejde er essentielt for samfundet. Alligevel kom det næppe som en overraskelse, at sygeplejersker nu udsættes for et forsøg på at fremstille dem som grådige, fordi de ønsker en ordentlig løn. Ganske forudsigeligt har Cepos åbnet det bal med unuancerede påstande om, hvad sygeplejerske får i løn helt uden at bekymre sig om at gøre det tydeligt, hvilken indflydelse arbejde på skæve tidspunkter samt chefers høje løn kan have af betydning for det samlede regnestykke. Trykker man lidt på lommeregneren, kan man altid mere eller mindre få de tal, man ønsker – det er Cepos eksperter i.

Sammenhold med sygeplejersker

I løbet af den nærmeste fremtid skal det såmænd nok blive endnu værre. Hvis journalisterne selv mangler idéer til historier, som skaber splittelse mellem sygeplejerskerne og andre, står kompetente presserådgivere hos arbejdsgiverorganisationerne klar til at fodre medierne med historier, tal og tilfælde, som alle lader til at vise, at sygeplejersker tjener rigeligt sammenlignet med mange andre, som har det så meget værre. Problemet ved den måde at tænke på er, at det altid kommer til at være laveste fællesnævner, der afgør, hvad lønnen skal være. Du kan altid finde en gruppe, som får en dårligere eller mere urimelig løn. Men det burde ikke være argument for noget som helst andet end, at så bør den gruppe også få mere. Tillader vi, at lønarbejdere bliver spillet ud mod hinanden, vil kampen for bedre arbejdsvilkår altid falde ud til arbejdsgiverens fordel. Kun gennem sammenhold og ved solidarisk at stå skulder ved skulder kan kampen for ordentlige løn – og arbejdsforhold vindes.


Om skribenten

Emma Inge Hansen

Emma Inge Hansen

Cand.mag i analytisk journalistik. Nyhedskoordinator og organisationsmedarbejder i Solidaritet. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER