’Super straight’: internettets nye transfobiske troldekampagne

Det startede som en tilsyneladende harmløs spøg på mediet Tik-Tok for et par uger siden, da brugeren Kyle Royce lavede en video med titlen: ”Hvem er ellers super straight?” Her forklarede Royce, at han var træt af at blive kaldt transfobisk, bare fordi han ikke ville date transkvinder, og at han derfor havde skabt den nye seksualitet ’super straight’ til folk, der så sig selv som heteroseksuelle, og ikke har nogen seksuel eller romantisk interesse i transpersoner.   

Videoen blev siden slettet af TikTok, men nåede forinden at blive set over en million gange. Den blev også efterfølgende uploadet til Youtube, hvor den nu også er blevet slettet. Ikke desto mindre florerer videoen stadig på diverse sociale medier, som her på Twitter:

Kort tid efter fandt begrebet også vej til internetforummet 4chan, der har en lang og kompleks historie med at huse mange af internettets mest radikale mennesker. 4chan startede i 2003 som et anonymt message board, og blev typisk brugt til at diskutere halv-nørdede emner som manga, computerspil og musik. I stigende grad er 4chan dog også blevet platform for højreradikale, racistiske, nynazistiske, og transfobiske politiske holdninger. På 4chan blev videoen og begrebet derfor ikke overraskende delt flittigt.

Brugerne fejrede denne nye mulighed for at gøre grin med transpersoner ved at vende den progressive retorik og aktivisme på hovedet: En ‘ny seksualitet’ og et tilhørende prideflag blev endda lavet for at understrege pointen. Mange brugere fandt tilsyneladende også glæde i, at forkortelsen for super straight – SS – også kunne trække på referencen til Hitlers paramilitære elitekorps, SchutzStaffel.

Bølge af hadfulde memes

Begrebet blev altså populariseret og spredt som en bevidst hadkampagne mod transpersoner, og havde til formål at skabe forvirring og splid i LGBTQ-miljøerne. I ugerne siden er der blevet lavet en bølge af memes, der har til formål at udstille den påståede dobbeltmoral blandt de progressive, der snakker om inklusion, men ikke bifalder folk, der identificerer sig som ‘super straight’. En smule research viser dog hurtigt, at der lå andre motiver bag, hvilket den skotske skuespiller David Paisley også dokumenterede på Twitter (advarsel: stærkt transfobisk indhold i linket).

“Vi kan godt snakke om, at der er masser af heteroseksuelle, ciskønnede mennesker, der går rundt og føler sig presset. Men når det bliver gjort med et greb om, at ’jeg vil skabe mere rum til mig selv, for jeg vil også fejre min seksualitet’, så pisser man lidt på de mennesker, som skaber et rum, fordi de død og pine har brug for at blive set og hørt.”

Alex Delamare, LGBT+ Danmark

For Alex Delamare (de/dem), som er projektleder hos LGBT+ Danmark, er problemet med ‘super straight’, at det er en fordækt måde at snakke ind i en seksuel præference, der ikke rummer transpersoner. ”Problematikken ligger for mig at se ikke så meget i, at man har en seksuel præference, hvor der er nogle kroppe, man ikke synes er tiltrækkende. Det handler om, at man finder et udtryk for at prøve at italesætte sin seksualitet, som er tydeligt ekskluderende over for en særlig gruppe af personer på baggrund af deres transkroppe”, forklarer Delamare til Solidaritet og uddyber:. “Man vasker sig ren for at tage ansvar for, at de ting man siger er med til at validere transfobi, hadforbrydelser, samt verbale overgreb og fysiske overgreb.”

Alex Delamare er ikke i tvivl om, at det kan være skadeligt at definere transpersoner på den måde. “Fra et ’super straight’ perspektiv ønsker man at tale om sin seksuelle præference uden at forholde sig til, hvad det har for nogle konsekvenser, når man italesætter, at nogle transpersoner er mindre mænd eller kvinder end cispersoner.” Også selve ordvalget er problematisk, forklarer de til Solidaritet.

Tanken om, at transpersoner ikke er rigtige mænd eller kvinder ligger allerede i navnet ’super straight’, der får det til at lyde som om, at hvis man som heteroseksuel er tiltrukket af en transperson er man ikke helt ’straight’, og altså i en vis grad homoseksuel.

At de selverklærede super straights påtager sig pride-forkæmpernes retorik og aktivismeform, ser Alex Delamare som en klassik sproglig herskertaktik. ”Jeg vil også have plads til at være heteroseksuel og være stolt af det’, synes at være logikken. Makker, hele dit liv er skruet sammen på en måde der tillader, at du gerne må have din seksualitet. Og at du ikke skal bekymre dig om, hvad det har af mentale, sociale og juridiske konsekvenser for dig og din omgangskreds.”

“Jeg anerkender fuldt ud, at der er masser af heteroseksuelle, ciskønnede mennesker, der går rundt og føler sig presset ift. datingliv, social adfærd og synlighed, særligt efter MeToo. Men når det bliver, at ’jeg vil skabe mere rum til mig selv, for jeg vil også fejre min seksualitet’, ved for eksempel at afholde ’straight-pride’, så mener jeg, at man pisser lidt på de mennesker, som skaber et rum, fordi de død og pine har brug for at blive set og hørt”, siger de til Solidaritet.

“Det er bare for sjov”

Mange af de brugere, der har delt information om super straight, vil unægteligt forsøge at forsvare det med påstanden om, at hele bevægelsen er én stor joke, og at det bare er en satirisk brug af den progressive retorik. Men den forklaring skal man ikke tage for gode varer, mener Alex Delamare. ”Det runger super hult, når man har brugt 90’erne og 00’erne på at se sitcoms med dåselatter der normaliserede transfobi. Hvis vi til enhver tid kan undskylde ting, som er transfobiske, tykfobiske, misogyne eller racistiske ved at smække dåselatter på, så er der ikke nogen ting, som vi ikke kan undskylde med humor.”

Delamare mener ikke bare, der er tale om sårende ord, men derimod en trend, der kan få vidtrækkende konsekvenser for, hvordan transpersoner kan færdes sikkert. “Der er meget kort vej fra, at vi griner af nogle til, at vi undskylder psykisk eller fysisk voldelig adfærd rettet mod dem, og det bliver adfærdsregulerende i forhold til transpersoners oplevelse af at blive anerkendt, blive taget seriøst og – i værste fald – at blive beskyttet af lovgivningen, hvis nogen begår hadsforbrydelser mod dem. Vi underskylder ‘humoren’ eller de ekskluderende praksisser med, at ’måske var det ikke dét, de mente’, men det har altid en konsekvens. Jeg tror, at det er virkelig vigtigt, at man ikke køber den præmis der hedder, at det her bare er jokes. I så fald er det jokes, der koster liv.”

Alex forklarer også, at der ikke er tale om et forsøg på at sige, at alle til enhver tid skal være seksuelt eller romantisk interesseret i alle mennesker, og afviser dermed den underliggende forestilling om, at det skulle handle om at ‘tvinge’ folk til en seksualitet, de ikke ønsker. Tværtimod, forklarer de:

”Jeg tænker til enhver tid, at alle mennesker kun skal indgå i seksuelle eller romantiske forhold med personer, som de synes er nice og lækre. Vi i LGBT+ Danmark kunne aldrig finde på at sige, at man skal være seksuelt eller romantisk interesseret i alle mennesker eller indgå i relationer med mennesker man ikke har lyst til. Dér, hvor den bliver svær og kompleks, er når vi står i den situation, hvor nogle aktivt går det ekstra skridt, for ligesom at vaske hænderne rene for aktivt at rammesætte sin seksualitet ved at ekskludere nogen personer på baggrund af deres transkroppe, og sige, ’jamen det her er bare en præference’. Jeg tænker, at der er virkelig kort fra preference til prejudice – fra at foretrække til at have fordomme”.

Så selv om den nye trend med at definere sig selv som Super Straight kan virke som en harmløs spøg for udenforstående, er der derfor grund til at være på vagt. Det risikerer nemlig at ramme en i forvejen udsat gruppe mennesker, forklarer Alex Delamare afsluttende: “For mig at se er der nogle, som bliver de store tabere i sådan en samtale her. Og det er gang på gang transpersoner. Det skulle undre mig, hvis ikke også det her kunne blive brænde på bålet til forestillingen om ’den farlige transkvinde’.”