Susanna Dyre-Greensite: EU-vejpakke på afveje
EU-parlamentet vedtog for nyligt en vejpakke, der skulle afbøde nogle af de værste konsekvenser af det indre marked. En hån mod demokratiet, at EU-Kommissionen med det samme er gået i gang med at sabotere den, skriver formand for Folkebevægelsen mod EU.
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
24. februar 2021 kunne man læse på Folketingets EU-Oplysnings hjemmeside, at EU’s Vejpakke skader miljøet. På EU-Oplysningens sociale medier var der ovenikøbet en grafik med en lastbil med polsk flag, sort udstødnings-røg og ordene ”NY VEJPAKKE BELASTER KLIMAET”.
EU’s nye vejpakke blev endeligt vedtaget i juli 2020. Nu truer EU-Kommissionen med at genåbne forhandlingerne angiveligt af klimahensyn. Og det er fuldstændig tosset. Det er for det første ikke rigtigt, at Vejpakken skader klimaet. Men sagen dækker også over noget andet, nemlig EU-Kommissionens groteske magtfuldkommenhed.
Vejpakken var et vigtigt fremskridt
Vejpakken var mange år undervejs, inden den blev vedtaget af EU-Parlamentet i sommeren 2020, og dermed kunne komme til at træde i kraft. Vejpakken blev vedtaget for at gøre op med fusk, løndumping og postkasse-selskaber, så lastbilchauffører kan arbejde under mere retfærdige vilkår. Den afbøder nogle af de værste konsekvenser af EU’s indre marked på vores veje.
“Det var en stor sejr, at kravet om hjemrejse med jævne mellemrum, som ikke var med i EU-Kommissionens oprindelige forslag, kom med i den endelige lov. Det er dog også netop denne tilføjelse, som EU-Kommissionen nu har set sig sur på.”
EU-Kommissionen, som jo har eneret på at stille lovforslag, vedtog deres forslag til en vejpakke i 2017. Fagforeninger, chauffører og hæderlige vognmænd havde skreget på handling i årevis, så det første skridt fra EU-Kommissionens side var velkomment. Der var dog meget, som kunne forbedres, og det lykkedes også EU-Parlamentet bl.a. at tilføje en beføjelse om, at lastbilchauffører skal vende hjem til deres firmas hjemmeadresse mindst hver 8. uge.
Indtil nu har det været sådan, at postkasseselskaber oprettes i EU-lande, hvor arbejdskraft er billig. De selskaber ansætter så lastbilchauffører til den lave løn, der er normal i det land. Til gengæld kører lastbilchaufførerne stort set aldrig i det land – de kører i resten af EU, hvor arbejdskraft er dyrere. Selskabet har således postkasse i et land, men ingen reel aktivitet der. Chaufførerne kommer ikke langt for deres løn i de dyrere lande, og praksissen presser lønnen andre steder i EU. Ideen i Vejpakken – med at lastbilchauffører skal vende hjem med jævne mellemrum – er at sikre, at selskaberne rent faktisk har tilknytning til hjemlandet, og at de ikke bare bruger adressen for at få billig arbejdskraft. Der er også indført regler om, at chauffører skal aflønnes efter landet, de kører i. Konsekvensen af Vejpakken vil være, at det ikke kan betale sig at være postkasse-selskab.
Det var en stor sejr, at kravet om hjemrejse med jævne mellemrum, som ikke var med i EU-Kommissionens oprindelige forslag, kom med i den endelige lov. Det er dog også netop denne tilføjelse, som EU-Kommissionen nu har set sig sur på.
Fake news fra Bruxelles
Samme dag som EU-Parlamentet stemte for vejpakken, annoncerede EU-Kommissionen, at den ville undersøge klimakonsekvenserne af vejpakken og ”om nødvendigt udøve sin ret til at fremsætte et målrettet lovgivningsforslag,” som ville stoppe dele af pakken inden, de trådte i kraft.
Rapporten, som EU-Kommissionen bestilte for at undersøge sagen, er netop udkommet. Den hævder, at siden det bliver et krav – at lastbiler skal vende hjem hver 8. uge – vil lastbilerne i EU køre mange ekstrature med tom last. Rapporten siger, at det vil medføre op til 2,9 millioner ton ekstra CO2 udledning i 2023.
Rapporten glemmer helt, at postkasseselskaber vil lukke på grund af den nye lovgivning. Det er faktisk allerede ved at ske. I stedet for at mange danskejede lastbiler er registreret på eksempelvis rumænske nummerplader, vil de fremover være registreret på danske plader. Der ville derfor ikke være nogen grund til at køre til Rumænien hver 8. uge, medmindre man reelt har ærinde der. Det er desuden svært at forestille sig, at en vognmand ikke ville kunne organisere sin forretning således, at chaufførerne undgår at køre lange ture uden last. EU-Kommissionens påstand om øget tomkørsel har derfor ikke noget på sig.
Det er simpelthen lodret forkert, at den nye vejpakke vil skade klimaet. Skærpede krav om, at vognmænd skal have aktivitet, hvor de er registreret, vil om noget betyde mindre unødvendig kørsel. Det er derfor svært at se EU-Kommissionens påstand – og Folketingets EU-Oplysnings farverige videreformidling – som andet end fake news.
Hån mod demokratiet
Der er selvfølgelig mange interesser på spil i denne sag. Mens man fra skiftende danske regeringers side har kæmpet for de nye regler, har såvel østeuropæiske lande og vestlige speditører – der har udnyttet de gamle regler – kæmpet imod den. Den kamp har dog aldrig rigtig handlet om klimaet. Den handler om pengeinteresser.
De interesser ser nu ud til at blive beskyttet af EU-Kommissionen, som tilsyneladende ikke tolererer, at den vedtagne pakke indeholder bestemmelser, den ikke har foreslået. Sagen udstiller en af EU’s største svagheder: Den ikke folkevalgte EU-Kommission har ikke alene eneret på at stille lovforslag, den kan også stoppe love, det folkevalgte EU-Parlamentet og EU-landenes ministre har stemt for, hvis den ikke kan lide resultatet. At EU-Kommissionen truer med at gøre brug af den magt, udstiller Kommissionens magtfuldkommenhed, og det er en hån mod demokratiet.
Lad nu den pakke være!
Jeg håber, at EU-Kommissionen lige nu kun ryster med sablen uden rent faktisk at fremsætte et nyt forslag, der ville udvande Vejpakken, inden den træder i kraft. Det er skræmmende, at de overhovedet har den magt.
Det eneste rigtige er at lade Vejpakken være. Forhåbentlig er det det, der sker. Uanset hvad kan man endnu engang konstatere, at der er noget ravruskende galt med den måde, EU er skruet sammen.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER