Svar til Halime Oguz: Kriminalitet og kvindeundertrykkelse er et spørgsmål om politik, ikke kultur!

Jeg har virkelig overvejet, om jeg skulle skrive det her. Men efter at have arbejdet med integration og det, man kalder udlændingepolitik, fra 1990, kan jeg ikke lade være med at reagere på et indlæg fra Halime Oguz i Politiken 14. januar, hvor hun under overskriften ”Opgøret med multikulturalismen er i høj grad en socialistisk sag” kommer med nogle betragtninger om integration i almindelighed og venstrefløjen i særdeleshed.

Jeg ved ikke rigtig, hvad multikulturalismen er, og jeg ved heller ikke, om det er en overskrift, Halime selv har valgt. Men for mig er den et præcist udtryk for, hvor skoen trykker.

Når Halime Oguz beskriver de mange problemer, hun dels har oplevet på egen krop, og dels har erfaret på anden vis, så kan jeg ikke rigtig forestille mig, at nogen er uenige i, at det er opgaver, der skal tages fat på. Og at det haster. Hun konkluderer, at i hendes venstreorienterede optik er der ikke plads til den slags. Det er jeg helt enig i. Men derfra sker der dét, som ofte sker: Det kommer til at handle om at gå efter manden i stedet for bolden.

Oguz blander tingene sammen

For mange år siden forsøgte jeg sammen med en gruppe SFere at få drejet diskussionen, så den kom til at blive politisk i stedet for etnisk. Vi fremlagde et forslag på et landsmøde, som skulle sikre, at det vi talte om var ligestilling, kvinders og pigers rettigheder, respekt for retsstaten osv. Her går kampen, efter min opfattelse. Retten til at vælge, hvem man vil elske og giftes med, retten til uddannelse, arbejde, karriere og pligten til at bidrage og overholde samfundets spilleregler.

“Mange af os på venstrefløjen frygter at blive slået i hartkorn med højrefløjen, og især med den nationalistiske og racistiske del af den. Netop derfor er det vigtigt at være præcis på hvilket ærinde, man er ude i.”

Det lykkedes, men vejen dertil gik hen over et forsøg på et opgør med den evindelige trang til at gøre det til et spørgsmål om kultur, religion eller etnisk baggrund. Det var vores opfattelse – og det er stadig min opfattelse – at især venstrefløjen skal kæmpe en politisk kamp! Ikke en etnisk eller religiøs eller såkaldt kulturkamp – et udtryk, der i min opfattelse dækker over noget ganske andet end den generalisering af befolkningsgrupper, som finder sted i integrationsdebatten i dag.

Halime Oguz har ret i en ting: Mange af os på venstrefløjen frygter at blive slået i hartkorn med højrefløjen, og især med den nationalistiske og racistiske del af den. Netop derfor er det vigtigt at være præcis på hvilket ærinde, man er ude i. Hvis man i sit professionelle liv eller som privatperson støder på overgreb eller andre ulovligheder, svigter man sin faglighed og sin menneskelighed, hvis man ikke tør eller vil gribe ind. Uanset hvad. Men ord er vigtige, og når man kalder manglende respekt for lov og ret eller kvinders ligestilling for et kulturproblem – og ikke mindst et etnisk-religiøst kulturproblem – så har man sat vognen foran hesten.

Gå dog efter dårlig opførsel, manglende ligestilling, manglende respekt for fællesskab og manglende samfundssind. Men gå ikke efter kulturer eller etniske grupper. Halime gør ikke den venstreorienterede integrationspolitik nogen tjeneste ved at rode kultur, etnicitet og religion ind i et spørgsmål om reaktion frem for frisind – eller højrefløj frem for venstrefløj.