Svenske platformsarbejdere strejker uden om svensk fagbevægelse og venstrefløj

I de tre svenske storbyer Stockholm, Malmø og Göteborg gennemførte svenske UBER-chauffører den 11. januar en endagsstrejke og flere demonstrationer. Strejken var arrangeret af en nyopstartet LO-uafhængig fagforening, Taxaunionen, som er stiftet af UBER-chaufførerne selv. 

Fagforeningen har i flere år arbejdet for at organisere og mobilisere en solid kerne af medlemmer, der presser på for at holde sig oven vande, mens lønningerne stagnerer.

Med et mindre økonomisk bidrag fra progressive kræfter var vi to unge danskere, der tog af sted for at dokumentere, støtte og skabe forbindelser til de strejkende. 

Sammen med en gruppe af Fridays for Future-aktivister (anført af Greta Thunberg!) og svenske syndikalister demonstrerede vi sammen med over hundrede chauffører i Stockholms gader i den travle middagstrafik.

Det var den første, større demonstration af bilister i Stockholm, og dytten og råben mod Riksdagen, Sveriges parlament, skabte stor opmærksomhed på gaderne.

UBER er symbol for dårlige forhold

Taxaunionen havde været til møde med UBER tidligere på dagen efter flere ugers krig i medierne. 

UBER havde allerede inden mødet i medierne fortalt, at man så frem til en “god feedbacksession.” Altså ikke et forhandlingsmøde om løn- og arbejdsforhold.

“Feedback” er en nem måde at ignorere kernen i chaufførernes vrede: Spørgsmålet om fair arbejdsforhold og om platformens chauffører er selvstændige eller lønmodtagere. 

Chauffører forklarede os på vejen til demonstrationen, at hvis UBER’s repræsentanter nægtede at indgå reel dialog om vilkårene, så ville man forlade mødet omgående. Hvilket repræsentanterne gjorde. 

UBER er for længst ude af Danmark. Men virksomheden er aktiv andre steder i Europa. Den har fået status som symbol på virksomheder, der underbetaler og underbyder platformsarbejdere som bude og chauffører. 

Platformen er venner med den franske præsident Macron og har betalt millioner i lobbyarbejde for at modvirke fair forhold for chaufførerne.

Det betyder, chaufførerne er pantsat, ikke ansat. Fra den ene dag til den anden kan UBER ændre i løn- og arbejdsvilkår. Ledelsen kan afskedige, som de har lyst til. Kollegaer, hvoraf mange kommer fra ikke-EU-lande er underkuede. De arbejder fem dage om ugen, men pressede indtægtskrav betyder, at mange er tvunget til at arbejde mere – ellers kan de miste arbejdstilladelse.

Uden om LO-fagforeningerne

Landsorganisation i Sverige (LO Sverige, den tværfaglige organisation, der svarer til danske FH) er forbavsende fraværende blandt platformsarbejderne. 

Vi så heller ikke organisationen deltage i aktiviteter under strejken. Det er derfor ikke mærkeligt at chaufførerne, som organiserer sig i Taxaunionen, derfor ser med skepsis på LO-fagforeningerne.

Fagforeningspolitik trumfer organisering og overenskomst

I det hele taget er de europæiske fagforeningers aftaler med platformsvirksomhederne kontroversielle. 

Der er flere eksempler, som skræmmer platformsarbejdere:

Britiske madbude hos Deliveroo er blevet tromlet af to konkurrerende fagforeninger. Den ene anklagede den anden for at agere som gul fagforening. Det blokerede for, at Deliveroos bude organiserede sig. Deres fagforening blev lavet om til en nedbarberet social forsikring.

Et andet eksempel er en aftale mellem to britiske fagforeninger. Her stod fagforeningspolitik igen i vejen for organisering af UBER-arbejdere. Ifølge en UBER-chauffør, som skrev et indlæg i avisen The Guardian, betød det, at UBER ”ikke [havde] sluttet fred med fagbevægelsen”.

For mens man indgik overenskomst i England, arbejdede UBER på at forringe chaufføreres vilkår i USA ved at anke domme, hvor virksomheden skulle tage arbejdsgiveransvar.

Frygt for at blive trynet

Frygten for flere fagforeningspolitiske opgør deles af organisatorerne i Taxaunionen. Risikoen for at blive trynet af ‘de store’ fagforeninger er reel – også i Skandinavien.  

Det har vi set de steder, hvor UBER rent faktisk har tegnet overenskomst. Uagtet hvor sympatisk og fristende en overenskomstdækning kan virke, bør man være skeptisk over for den normale forhandlingsstrategi: Derfor opfører de svenske chaufførerne sig også mere konsekvent i valget mellem strejker og forhandlinger. 

I fravær af etablerede fagforeninger har chaufførerne fået hjælp af progressive faglige aktivister med forbindelser til organisationen Gigwatch og Sveriges Arbejdercentral (SAC). De har hjulpet med at skaffe lokaler og understøttet med ressourcer på Taxaunionens egne præmisser.

Det ser ud til at have virket – ikke kun hos chaufførerne. Også østeuropæiske bygningsarbejdere har SAC haft succes med at organisere imod løndumping.

I Danmark har vi (heldigvis) ikke haft lignende konflikt mellem fagforeninger: Her har lokale fagforeningsafdelinger samarbejdet med for eksempel Wolt-bude om organisering. 

Men også her kan det være svært at få gjort brug af de rettigheder, som en overenskomst giver, når der er tegnet overenskomst

Platformsdirektiv forhandles under svensk formandsskab

Demonstrationen i Stockholm sluttede ved den svenske Riksdag. En karavane af chauffører på ca. 60- 80 biler havde nærmest blokeret byens hovedveje.

Da vi ankom til Riksdagen, var der ingen politikere – en skuffelse, som også chaufførerne gav udtryk for, da de føler sig isolerede. 

Tilbage i Danmark har vi været særligt opmærksomme på den svenske venstrefløjs ansvar.  

Sveriges borgerlige regering udgør i 2023 formandskabet for EU’s ministerråd, hvor et platformsregulativ skal behandles i EU’s institutioner og medlemslande. 

Et vedtaget udkast i Europa-Parlamentet til regulativ betyde – hvis det går uændret gennem forhandlingerne – at bevisbyrden for, om platformene er arbejdsgivere eller ej, kommer til at ligge hos dem selv. 

LO- og venstrefløjsskepsis over for EU-direktiv

Sverige har fra start været kritiske over for indførelsen af et platformsdirektiv i EU-regi. Det betyder, at den svenske regering har en meget forsigtig tilgang til de kommende forhandlinger. 

Svensk fagbevægelse og den parlamentariske venstrefløj, bl.a. Västerpartiet, har også gang på gang været kritisk over for vedtagelsen af platformsdirektiv i EU-regi. 

LO Sverige anerkender problemerne, og særligt spørgsmålet om ansættelsesformodning er vigtigt for den. Men den arbejder for, at problemerne skal løses gennem national lovgivning, der anerkender den nordiske forhandlingsmodel mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

Vi stiller os vi ikke uforstående over LO Sveriges entusiasme for national regulering og forsvar af den nordiske arbejdsmarkedsmodel.

Men vi mener den danske fagbevægelses tilgang har været mere konstruktiv. For den har haft et mindre nationalt fokus ved at støtte et skrappere fælleseuropæisk direktiv, som kan implementeres nationalt med respekt for arbejdsmarkedets parter. 

Kampagneskilt for UBER-bil i Stockholm onsdag den 11. januar 2023. Privatfoto

National lovgivning er da heller ikke nok. Der er desværre flere kedelige eksempler på madbude, som er blevet ansat igennem vikariater, som den svenske model ikke har vist sig at være stærk nok til at kunne dæmme op imod.

Platformsvirksomhederne, som de ansatte er oppe imod, bruger forretningsmetoder, der ikke tager hensyn til nationale arbejdstagerbegreber. 

Deres lobbyisme er international. Og det bør fagbevægelsens og venstrefløjens svar også være. Vi appellerer derfor til vores svenske venner på venstrefløjen og de aktive i LO Sverige og fagforeningerne om, at de arbejder for at skærpe platformsdirektivet under de kommende forhandlinger.

Men vi ved selvfølgelig samtidigt, at grundlæggende forandringer aldrig sker i lovgivernes lokaler, men på gaden. 

Derfor gav det håb at se chaufførerne stå op for sig selv i Stockholm. 

Og der er mere plads på gaden. Hvornår mon det svenske landsorganisation og venstrefløj får øje på den og støtter aktivt op om platformsarbejderne? 

Rasmus Emil Hjorth er fagligt aktivt cykelbud og Emil Samaras Eriksen er medlem af Enhedslisten.  

---