Sygeplejerskernes omgangsskrue fortsætter

’Korte arbejdsnedlæggelser tager ikke lige så hårdt på kræfterne, nu kan de holde lidt ’fri’ inde på Rigshospitalet’ som en sygeplejerske forklarer mig. For 150 år siden og nogle årtier frem, dengang der ikke fandtes nogen dansk model, strejkede organiserede arbejdere på skift mod deres mestre. Når deres fagforening havde opnået, hvad de ville hos en mester, startede en ny strejke hos den næste mester. De sparede på kræfterne og på strejkekassen.

Sygeplejerskerne strejker på skift og kun en time ad gangen, dermed sparer de på det løntab, de må ofre. De tager også hensyn til patienterne.  Ved at strejke efter tur fastholder sygeplejerskerne uge efter uge deres krav og deres protest overfor arbejdsgiverne, regeringen og Danske Regioner. Sygeplejerskerne er oppe imod et Folketingsflertal, en hær af redaktører, tilvalgte arbejdsmarkedsforskere og allerværst, fagbevægelsens top.

Vil du støtte de kæmpende sygeplejersker økonomisk?

– Så er der startet en støtteindsamling til formålet. Du kan indbetale på Mobilepay: 0468ZY og bankkonto: 17914790, (reg. 6192).

– Pengene går direkte til sygeplejerskernes alternative strejkekasse, og støtte til indsamlingen er fuldt lovlig.

+

Lizette Risgaard har kaldt dem desperate. Hun er godt i gang med at vende ryggen til selve strejkeretten. Mona Striib har reelt accepteret regeringsindgrebet ved at henvise til, at medlemmerne af FOA havde stemt ja. Men FOAs medlemmer stemte ikke for og imod ligeløn. Da først sygeplejerskerne strejkede for ligeløn som alternativ til 5 %, kunne FOAs medlemmer måske se en ide i at gå ud med sygeplejerskerne. Det kunne Mona Striib selvfølgelig ikke drømme om at spørge sine medlemmer om, for hun ville ikke udfordre sin regerings lønramme. Men nu rører nogle af FOAs medlemmer på sig.

Strejker får flere med

Efter den danske model har spillet fallit, oplever sygeplejerskerne, at flere begynder at støtte dem. En ny Facebook-gruppe, SoSu-assistenter og SoSu-hjælpere støtter sygeplejerskerne, har på mindre end en uge fået 3.800 medlemmer. De vil sende nogle repræsentanter ud til Herlev på onsdag. Mandag er der også mødt en gruppe medlemmer af BUPL frem med skilte med teksten, ’Fælles sag på tværs af fag’. Ligesom foran Riget er bygningsarbejdere mødt frem med et støttebanner. Den faglige klub på Aller Tryk støtter med 25.000 kr., og Benedicte Toftegaard derfra holder tale, hvor hun opfordrer sygeplejerskerne til at kræve samme kronestigning for ikke at udvide lønforskellene, og til også at støtte SoSu’ernes kamp for ligeløn.

’Vi har ikke nogen organisation, men vi taler sammen, der er et andet hospital i Hovedstadsområdet, der går i aktion på næste mandag’, som en fortæller. ’Der er mange andre grupper her på hospitalet, portører, radiografer og SoSu’er der støtter os. Måske skal vi prøve at få dem til at gå med ud’, som en anæstesisygeplejerske siger. ’Vi skal have provinsen med, så kan vi måske tage en runde mere her i Hovedstaden’, tilføjes det. Jeg spørger en af arrangørerne om, hvordan de kan se en finale, en afslutning, for sig, fx med en landsdækkende demonstration. ’Finale? Nu gælder det om at få flere med’, lyder svaret.

Den danske model forhindrer fagforeninger og tillidsrepræsentanter i at tale deres medlemmers sag, når de nedlægger arbejdet overenskomststridigt. Arbejdsretten har pålagt DSR at sørge for, at medlemmerne ikke strejker, men de har endnu ikke pålagt dem eller de strejkende medlemmer en bod. Det kunne tyde på, at Danske Regioner er nervøse for at udløse en endnu mere massiv protest. ’Det rører os ikke at mange kalder vores protest ulovlig. Det er den ikke, men vi har ikke noget imod at betale en bod. Den sag, vi kæmper for, er meget mere værd’, som en siger. En strejketime kan koste hver strejkende en bod på 56-86 kr.

Strejker giver resultater

’Der er kolleger, jeg aldrig havde drømt om ville være med til sådan noget, der er med i dag. Da jeg gik hen til min afdelingssygeplejerske for at sige, at jeg gik med, svarede hun, ’se nu at komme afsted’,’ som en af de strejkende fortæller mig. Nogle af de strejkende står og taler om, at de måske skulle gøre som portørerne, ’når der er noget, de er utilfredse med, strejker de, de nedlægger arbejdet og rejser de krav de vil have opfyldt. Måske skulle vi lære af dem.’   

“Der er kolleger, jeg aldrig havde drømt om ville være med til sådan noget, der er med i dag.”

Punktstrejkerne viser, hvor alvorlig situationen er. Det er svært helt at finde ud af, om strejkerne efter indgrebet har ændret fokus til arbejdsforholdene og mindre på lønnen. Nogle af de aktive siger, at DSR ikke har fattet hvor slemt det står til. Andre siger, at løn og arbejdsforhold hænger sammen, ’hver syvende nyuddannede forlader faget, fordi de ikke kan holde til det. Vi har alt for belastende arbejdsforhold, vi har kompetencer og et ansvar, som ikke blive honoreret. Løn og arbejdsforhold hænger sammen. På Riget er der lukket fire senge på en hjerteafdeling, fordi de ikke kan skaffe sygeplejersker. Patienter bliver afvist.’ SoSu-assistent Charlotte Marie Høi, der har startet den nævnte Facebookgruppe udtaler til Arbejderen, at de præcis har de samme problemer med fastholdelse af kolleger og mangel på nye i ældreplejen, ’det der foregår, er tit dybt rystende… det tenderer til omsorgssvigt’.

Det var en overenskomststridig strejkebølge blandt SoSu’er i 2007, der førte til pæne lønstigninger ved overenskomsten i 2008. Strejken startede i Jylland, fordi de ikke kunne rekruttere unge til deres fag, når de private arbejdsgivere i andre erhverv kunne give en højere løn. Det gav pote ved forhandlingsbordet.

Sygeplejerskerne strejker efter indgrebet kan vise sig at skabe en større og mere synlig opbakning fra andre faggrupper. Jeg kan frygte for, at Danske Regioner vil finde penge til at give nogle mindre tillæg til udvalgte grupper for at splitte sammenholdet, for arbejdsgiverne, regeringen inklusiv, vil prøve at finde en måde at stoppe omgangsskruen på, før den spreder sig til andre grupper.