Thi kendes for ret: Om at blive voldtaget og at genvinde kontrollen
Linette Valerie Storm er blevet voldtaget. I digtform udtrykker hun kampen for at genvinde en krop, der stadig tilhører hende.
“Det var først, da retten afsagde sin dom, at jeg fik min krop tilbage.” Linette Valerie Storm er blevet voldtaget. I digtform udtrykker hun kampen for at genvinde en krop, der stadig tilhører hende.
Af Linette Valerie Storm
Denne artikel handler om en voldtægt. Solidaritet advarer om sprog og beskrivelser, der kan give ubehagelige associationer for læseren.
AFTRYK
Han blev ved med at sige tak
Som var det noget, jeg havde givet ham
Skægget gav sig for hans åndedræt
Spytdråber sad i det som glimmer
Jeg var suget ind mod et undertryk
Tak, sagde han igen og greb ud efter mig
Mens jeg samlede mine ting sammen
Mens jeg endelig kunne åbne døren
Jeg havde været så fokuseret på den dør
Hvorfor kunne jeg ikke komme hen til den
Da jeg løb hen ad gangen, råbte han
At vi skulle tales ved
Når jeg var faldet til ro
Og var blevet mig selv igen
Så skulle vi have en rigtig samtale om det her
Ned på gaden, om i gården til min cykel
Jeg kunne ikke låse cykellåsen op
Fordi mine hænder var så forkrampede
Jeg opdagede pletterne på min kjole
Fedtede, glinsende, tykke pletter
Jeg brækkede mig ved siden af cyklen
Da overvågningsvideoen blev afspillet i retten
Kunne jeg se mig finde min vandflaske frem
Og forsøge at vaske pletterne af den sorte kjole
Og vaske mit ansigt rent
Og fjerne mascaraen under øjnene
Og tørre næsen i et papirlommetørklæde
Fordi jeg var på vej hen for at hente mit barn
Mine bevægelser virkede mekaniske
På den pixellerede video
Under retssagen blev det fremhævet
At jeg har knaldet med mange
At jeg ofte har haft komplicerede seksuelle relationer
Til kvinder
At jeg havde sovet i samme seng med ham
Ved flere lejligheder
At vi havde et nært og kærligt venskab
Jeg sad og så på ham og hvor syg han så ud
Hvor besejret jeg selv så ud
På overvågningsvideoen
Da jeg hentede mit barn, tog jeg det store smil på
Og bestilte pizza, som vi spiste foran tv’et
Og jeg gik i bad
Og lå og så det lille barneansigt falde i søvn
Og dagen efter tog jeg på arbejde
I retten sagde jeg med rank ryg, klar stemme
Det er meget muligt
At jeg har haft komplicerede relationer
At jeg har knaldet med forskellige kvinder
Men jeg har på intet tidspunkt gjort noget
Uden samtykke
Og intet ved min forhistorie kan
Hverken den pågældende dag
Eller nogle som helst andre dage
Retfærdiggøre
At han var min ven
Og han handlede uden samtykke
Det var et valg han tog
Og jeg så hen på min advokat som nikkede
Og på Lea og Marie Louise og Flora som nikkede
Og en del af tilhørerne nikkede
Og dommeren nikkede
Bagefter drak vi bobler og spiste ostemadder
Flora sagde
At jeg havde lignet en rockstjerne-feminist
At det havde rendt hende iskoldt ned ad ryggen
Og jeg sagde, at det her var en tilfældig sejr
At systemet havde virket for mig
Men fejlede mange andre kvinder
Og Lea sagde, at jeg havde vundet
Fordi jeg havde ret
Og fordi tillid og kærlighed
Skal belønnes, ikke udnyttes.
IKKE ALENE
Det var tilfældigt, at jeg endte hos ham den dag
Jeg havde først ringet til Marie Louise
Og til Lea
Og så til Flora
Der var opstået en krise med min ikke-kæreste
Som jeg ikke kunne overskue at gennemtænke alene
Og min bedstemor var lige død i Jylland
Jeg var ked af det på en virkelig akut måde
Jeg opsøgte mine venner og et trygt sted at græde
Da han tog telefonen, sagde han
Selvfølgelig, jeg er på kontoret, kom bare forbi
Han sagde
Du er ikke alene, kom, så fikser vi dig
Han kunne også have sagt noget andet
Han kunne have sagt
Jeg er i tvivl om, hvad vores relation er
Eller
Jeg er hemmeligt forelsket i dig
Han kunne have sagt
Du skal tage dig i agt for mig
Jeg tog hen på kontoret
Vi sad i sofaen
Vi fik talt det hele igennem
Han sagde nogle virkelig gode ting
Han hjalp mig til at se tingene
Fra min ikke-kærestes perspektiv
Vi talte om, at der dør mennesker hele tiden
At min relation til min bedstemor var en del af det mønster
Som jeg havde brugt år på at træde ud af
At hendes død ikke ændrede på hendes fortid
Han var reflekteret og til stede
Han holdt mine hænder, mens jeg græd
Han hentede vand og strøg mit hår
Han tog om mig og trak mig ind til sig
Fordi han syntes, at jeg trængte til et kram
Og så stoppede han med at være min ven
Det synes jeg er så underligt
At skiftet mellem ven og voldsperson sad i hans penis
Der pludselig rejste sig mellem os
Og drev et mørke over hans blik
Så erklærede han sin kærlighed til mig
Med sin bule i bukserne
Han sagde alt muligt om, hvor længe han havde elsket mig
At jeg ikke skulle prøve at benægte
At jeg også hele tiden havde elsket ham
Og da jeg lod hans svigt stå i luften foran ham
Trængte han mig op i sofaens hjørne med hårde hænder
Han sagde
Se hvad du gør ved mig
Og jeg sagde, men du er min ven
Og jeg sagde stop
Og jeg sagde det gør ondt, du gør mig ondt
Og jeg slog og jeg kradsede og jeg kæmpede
Men han sagde
Ingen af os kommer ud herfra, før vi er færdige
KROP
Kroppens lagring af traumet
I den kropslige hukommelse
Husker han at min krop blev stiv
Måden den forsøgte at lukke ham ude
Kroppen reagerede, fordi det ikke var første gang
Den reagerede på hans hårde hænder
Den blev aktiveret af tidligere traumer
Jeg ved ikke, hvordan kroppen fik mobiliseret al sin styrke
Men det var kroppen, der opdagede, at der var fare på færde
Inden jeg kunne afkode det
Kroppen var stærk
Den kæmpede imod
Den nægtede at give ham adgang
Det var som om den også kæmpede for de gange
Hvor den frøs
Gjorde sig lille
Ventede på at det var overstået
Det var som om kroppen hjalp mig til at tænke
Not this shit again
Ikke igen
Ikke mere
Jeg vågner stadig om natten
Fordi jeg kan mærke tyngden af ham
Mod brystet
Fordi kroppen har lagret den tyngde
Det traume
Se hvad du gør ved mig
Som om hans manglende selvkontrol
Da han fratog mig retten over min krop
Havde en skid med mig at gøre
ERKENDELSE
Dagene efter forstod jeg ikke, hvad der var sket
Hvad der egentlig var sket
Den nagende fornemmelse af, at måske var der ikke sket noget
Den nagende fornemmelse af at der virkelig var sket noget
Lea og Marie Louise slog ring om mig
Flora gik og så undersøgende på mig
Det var et svigt, sagde jeg
Jeg tror han har det rigtig dårligt
Han er jo min ven
Måske var det bare en misforståelse
Men det var det ikke
Den nagende fornemmelse som varm karamel gennem blodet
Der begyndte at størkne
Så blodet stod som bolchestænger under huden
Jeg havde en aftale med min psykolog
Aftalen var rutine
Jeg så ingen grund til at aflyse
Måske var der ikke sket noget
Vi sad i hver sin lænestol med Kleenex og vand mellem os
Det bruste ud af mig
Krisen med min ikke-kæreste
Min døde bedstemor og mønsterbruddet
Sammenstødet med min ven
Sammenstødet
Var det, det der var sket
Det bruste over
Jeg vævede
Så forbi hende
Følte mig syg og drak tre glas vand
Psykologen sad med hænderne i skødet og lyttede
Hun rejste sig og kom rundt om bordet
Hun havde aldrig rejst sig før
Nu satte hun sig på hug ved siden af mig
Tog min hånd og holdt godt fast
Hun sagde
Nu skal du fortælle mig præcist, hvad der skete med din ven
Og så fortalte jeg det, jeg ikke havde kunnet sige
Til Lea eller Marie Louise eller Flora eller min ikke-kæreste
Nu bruste det ikke længere
Nu kom det klart som et referat
Jeg var ved at klappe sammen
Sitrede og mærkede tyngden mod brystet
Tyngden af ham
Skammen af ham
Men psykologen havde et stærkt greb om mine skuldre
Hun lynede gennem mig, da hun sagde
Det, der er sket, er et overgreb
Det er ulovligt
Det er en forbrydelse
Og du er ikke okay
Og så klappede jeg sammen
Skør som glas der var ved at sprænge
Lad mig sprænge
Men hun klappede mig myndigt ud igen
Hvad ville du gøre, hvis det var sket for dine venner
Eller din søster
Jeg sagde
Jeg ville få dem til at melde ham
Jeg ville lynche ham
Jeg ville tage alt fra ham
Den nagende fornemmelse af, at der virkelig var sket noget
Hun sagde
Så hvorfor gør du ikke det
Det er din ret
THI KENDES FOR RET
Jeg bliver ved med at vende tilbage til dette
Hvad er det, der afgør en voldtægt
Er det volden
Er det hvis jeg siger tydeligt nok fra
Er det penetrationen
Er det loven
Er det noget retten kan afgøre
Er det noget han kan afgøre
Hvorfor spørger retten overhovedet om andet end
Blev du voldtaget
Hvorfor udspørger retten overhovedet ham
Med hans penis, der gør ham til voldsperson
Hvorfor spurgte politiet mig
Om jeg var sikker på, at der var sket
Dét jeg sagde, der var sket
Det er en alvorlig sag for ham at blive anklaget
Det kan have store konsekvenser for hans liv
Jeg er ligeglad med konsekvenserne for hans liv
Hvad med mit liv
Er det en sejr at vinde
Hvis mange andre kvinder taber
Hvis deres voldtægter var værre end min
Eller ligesom min
Og samfundet ikke gav dem deres rettigheder tilbage
Hvis voldtægtsmændene strukturelt bliver frikendt
Eller får for lave straffe
Fordi vi stadig ikke har en samtykkelov
Så har det ikke konsekvenser for voldtægtsmændene
Men det har store konsekvenser
Når kvinder bliver frataget
Retten til at bestemme over deres kroppe
Jeg ved det, for det var først, da retten afsagde sin dom
At jeg fik min krop tilbage
Jeg sad der
Med Leas og Marie Louises og Floras hænder om mig
Og fik min krop tilbage
Jeg vandt retten til selv at bestemme over min krop
Når jeg tænker på alle de kvinder, der ikke vinder
Så får jeg lyst til at dele min sejr med dem
Og sprede den ud over os alle sammen
Fordi voldtægten er politisk
Den er ikke min alene
Den er fælles
Inden retssagen kunne jeg ikke forestille mig
At der ville komme et efter
Efter retssagen
Efter ham
Men da det kom dertil
Var jeg blevet så stærk af vrede
At jeg bare gled videre
Min krop var stærk
Min vrede var stærk
Mit lys var stærkt
Det der tog kortest tid bagefter
Var at få begæret og lysten tilbage
Det mest omstændige arbejde
Var at genindtage det trygge rum med mine venner
Var at lade mig blive elsket og føle mig værdig
Men hun gjorde det så nemt
Thi kendes for ret
At mit lys er stærkt
At min krop er min
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER